Fødselsdag

Anonym skriver:

Det handler slet ikke om arbejde, men om fritidsting, som jeg i øvrigt ved, at de gør masser af gange hele året rundt.

Det er heller ikke de store børn, jeg taler om. Det er mostre og tanter, som jeg i øvrigt også er til deres børn, som nu bare gør, hvad de selv har lyst til hele tiden.

På en eller anden underlig måde, så kan de godt selv finde ud af begge at være hjemme, hvis de selv skal planlægge noget, hvor vi er inviteret og der er også nogle i familien, hvor de underligt nok selvfølgelig altid deltager, hvis vi lige skal snakke arbejde, hvor jeg altid får beskeden "jeg ved ikke, om jeg bliver kaldt på arbejde" (og de har jo sådan set fri) og hvorfor kan det altid lykkes for nogle, mens at for vores vedkommende ved vi det aldrig før til aller sidst.

Men det handler primært om fritidsting...

Min svigermor har fx som det seneste planlagt en stor fest, som har med hendes hobby at gøre. Den ligger lige på hendes egen søns fødselsdag og hun vil gerne have, at vi kommer Ikke noget med at spørge, om vi har tænkt os at holde noget eller om min mand egentlig gider bruge dagen på en masse mennesker, vi ikke har noget med at gøre. Eller hvad hvis jeg havde haft planer for dagen, som jeg havde fundet på.

Der er bare noget i hele den her situationsfornemmelse, som er fuldstændig skæv efter min mening

Men så lad være med at komme, hvis I ikke ønsker at fejre dagen med en masse fremmede, eller I selv har lagt planer.. 

I kan ikke forvente at folk holder øje med, hvornår andre har fødselsdag eller måske vil holde noget.. 

Og hvis det irriterer jer, at folk har lagt planer på de dage, hvor I holder noget, så sig til dem, at så må de komme med næste år i stedet.. 

Unicorn1 skriver:

Men så lad være med at komme, hvis I ikke ønsker at fejre dagen med en masse fremmede, eller I selv har lagt planer.. 

I kan ikke forvente at folk holder øje med, hvornår andre har fødselsdag eller måske vil holde noget.. 

Og hvis det irriterer jer, at folk har lagt planer på de dage, hvor I holder noget, så sig til dem, at så må de komme med næste år i stedet.. 

Det er så bare det, at jeg kan ikke se så sort/hvidt på det og jeg synes, det er vildt mærkelig adfærd, hvis min mor planlagde en stor fest til hendes egen fordel på min fødselsdag, hvor jeg måske selv ville holde noget og gerne ville have dem med. Det ville hun jo så fratage mig.

Det er også derfor, jeg skriver, at jeg oplever, at det er en tendens, at man bare gør det, man selv har lyst til og at det ikke er, som det var engang og det synes jeg virkelig er rigtig svært

Anonym skriver:

Det er så bare det, at jeg kan ikke se så sort/hvidt på det og jeg synes, det er vildt mærkelig adfærd, hvis min mor planlagde en stor fest til hendes egen fordel på min fødselsdag, hvor jeg måske selv ville holde noget og gerne ville have dem med. Det ville hun jo så fratage mig.

Det er også derfor, jeg skriver, at jeg oplever, at det er en tendens, at man bare gør det, man selv har lyst til og at det ikke er, som det var engang og det synes jeg virkelig er rigtig svært

Der er to ting du kan gøre ved det.

1) lær at leve med det

2) Åben munden og fortæl dine nærmeste om dine følelser - og hvis de så stadig ikke tager nok hensyn - lær at leve med det.

Det er den familie du/I har - og de synes åbenbart ikke familieting er så vigtige som du gør eller gør færre ting af pligt end du mener man bør. Spørgsmålet er om fejringerne bliver sjovere og bedre, når der kun sidder folk som faktisk gider det end hvis halvdelen af selskabet kun er der af pligt.

Sidste mulighed er selvfølgelig, at det slet ikke er så galt, men fordi du nu er blevet opmærksom på det/irriteret over det - så ser du de gange det sker og ikke alle de gange det ikke sker.

Faktum er uanset hvor trælst du synes det er, så kan du ikke ændre andre menneskers prioriteringer, hvis du ikke siger noget (og måske heller ikke selv om du gør) - Du kan kun ændre din opførsel - så hvis du ikke gider ændre planer fordi svigermor hellere vil fejre en fødselsdag en uge senere pga bogklub - så lad være med at flytte fødselsdagen - så prioriterer svigermor måske anderledes næste gang (måske ikke) - Hvis I hellere vil tilbringe din mands fødselsdag med jeres familie, så gør det og meld afbud til svigermors fest - det lyder heller ikke til at være en fest for jer. 

Overvej om hvis du prioriterede jer lidt mere først, om du så ville være mere overbærende med at andre gjorde det samme - altså det lyder til at du er ked af, at de ikke bringer de samme ofre som jer i relationen. Og måske er der nogle de er mere villige til at ofre sig for end jer - men det er der bare desværre ikke meget du kan ved andet end at leve med at sådan er det.

Jeg synes godt man kan forvente at folk man er tætte og i familie med tænker over fødselsdage osv. jeg giver dig helt ret ts, det er efterhånden helt ok ikke at tænke på andet end sig selv. Jeg kan genkende mange af de ting du skriver.  Men vores strategi blev at vi ikke holder noget mere, for den del af familien.Det er så ærgerligt, men det er jo desværre sådan at det ender med at blive. Mange traditioner er på vej væk, fordi det åbentbart bliver mindre og mindre interessant at sidde til en fødselsdag eller hvad det nu kan være, som ikke lige fanger. Jeg er selv personlig troppet op til arrangementer, som jeg måske ikke helt magtede, men selvfølgelig gjorde jeg det, fordi jeg ved at det betyder noget og at folk har gjort sig umage og brugt tid på at planlægge. Ved ikke hvorfor tendensen er blevet sådan, men hold op det er trist og ærgerligt. Men man må altså godt have en lille smule forventninger til andre mennsker.

Hvad siger de når du fortæller dem hvordan det påvirker dig?

Jeg synes dog ikke du kan forvente at svigermor ikke må lægge planer på sin søns fødselsdag (som ikke har inviteret til noget). Det kan hun da gøre lige som hun vil. Så kan hun bare ikke deltage hvis han holder noget den dag og det har hun vurderet at hun er ok med. 

Tænker du må tage en snak med dem og forventningsafstemme og også fortælle at det gør dig ked af det når folk aflyser. Hernæst må du acceptere at det er sådan de er, hvis det ikke ændrer sig og finde ud af hvad du vil gøre med den information. Måske sætte forventningerne helt ned eller minimere kontakten lidt hvis du bliver såret gang på gang. Vi kan ikke ændre andre mennesker, men vi kan kommunikere og dele hvad der går os på og se om det hjælper og ellers tage ansvar for hvordan de så kan være i vores liv på en måde der sårer mindre. 

jeg kan godt følge dig. Jeg har en søskende der gategorisk har taget beslutning om ikke at deltage i noget som helst, hvis det ligger på en søndag…….. og samtidig gør sig 0 procent umage med gaver til nevøer og niecer. Altid en flad kuvert med kontanter, selvom der er sendt ønsker i god tid. 
jeg gør altid noget ud af gave indkøb til familiens børn og vil altid gøre mit for at kunne dukke op til fødselsdage mv. det er jo ungerne det handler om, og de glæder sig. 

men der er vi bare meget forskellige åbenbart. Jeg synes det er trist at man ikke vil lægge sig bare LIDT i selen for dem der er nærmest. 

Anonym skriver:

Jeg synes godt man kan forvente at folk man er tætte og i familie med tænker over fødselsdage osv. jeg giver dig helt ret ts, det er efterhånden helt ok ikke at tænke på andet end sig selv. Jeg kan genkende mange af de ting du skriver.  Men vores strategi blev at vi ikke holder noget mere, for den del af familien.Det er så ærgerligt, men det er jo desværre sådan at det ender med at blive. Mange traditioner er på vej væk, fordi det åbentbart bliver mindre og mindre interessant at sidde til en fødselsdag eller hvad det nu kan være, som ikke lige fanger. Jeg er selv personlig troppet op til arrangementer, som jeg måske ikke helt magtede, men selvfølgelig gjorde jeg det, fordi jeg ved at det betyder noget og at folk har gjort sig umage og brugt tid på at planlægge. Ved ikke hvorfor tendensen er blevet sådan, men hold op det er trist og ærgerligt. Men man må altså godt have en lille smule forventninger til andre mennsker.

Præcis traditionerne er på vej væk, men det gør altså også bare, at det hele bliver så koldt og ufølsomt... jeg føler, at hvis jeg bare skulle sige, at så må svigerforældrene bare komme med næste gang, så er det nærmest for mig som at signalere, at det er ligegyldigt for mig, om de kommer med eller ej, og hvis de så kan huske, at det ikke gjorde noget sidste år, så gør det nok heller ikke noget i år.

Så skal det da nok blive godt. Samtidig med, at de selv inviterer til deres eget

Jeg synes også godt selv, man kan have nogle forventninger til andre mennesker.

Man kan simpelthen ikke sige, at fødselsdage ikke er vigtige og så ikke dukke op men samtidig vil man gerne holde for sig selv. Det er egoistisk og dobbeltmoralsk.

Og i min optik handler det ikke kun om, hvad der er vigtigt for en selv, det handler også om, hvad der gør ens nærmeste glade og jeg synes bare virkelig ikke, det er for meget at "forlange" den smule

Anonym skriver:

Jeg synes godt man kan forvente at folk man er tætte og i familie med tænker over fødselsdage osv. jeg giver dig helt ret ts, det er efterhånden helt ok ikke at tænke på andet end sig selv. Jeg kan genkende mange af de ting du skriver.  Men vores strategi blev at vi ikke holder noget mere, for den del af familien.Det er så ærgerligt, men det er jo desværre sådan at det ender med at blive. Mange traditioner er på vej væk, fordi det åbentbart bliver mindre og mindre interessant at sidde til en fødselsdag eller hvad det nu kan være, som ikke lige fanger. Jeg er selv personlig troppet op til arrangementer, som jeg måske ikke helt magtede, men selvfølgelig gjorde jeg det, fordi jeg ved at det betyder noget og at folk har gjort sig umage og brugt tid på at planlægge. Ved ikke hvorfor tendensen er blevet sådan, men hold op det er trist og ærgerligt. Men man må altså godt have en lille smule forventninger til andre mennsker.

Jeg forstår ikke, hvordan en bestemt opførsel fra nogen i din og TS’ familie kan berettige, at I gør det til en generel tendens. Det lyder, som om I mener, at jeres oplevelser med måske 5-6 familiemedlemmer siger en masse om, at traditioner generelt er på vej væk, og at folk i det hele taget kun tænker på sig selv. Tror du/I, at folk i hele landet har ændret deres prioriteringer af familiefødselsdage samtidig over de sidste måske 10-15 år? 

Hold blikket på, at I oplever nogle ærgerlige indstillinger fra dele af jeres egne familier og tag fat i det, men lad være at gøre det til noget, der sker overalt. Ellers bliver det lidt som når to ældre mennesker ser et hidsigt barn i et supermarked og straks bliver enige om, at børn i dag mangler opdragelse. 

Anonym skriver:

Jeg forstår ikke, hvordan en bestemt opførsel fra nogen i din og TS’ familie kan berettige, at I gør det til en generel tendens. Det lyder, som om I mener, at jeres oplevelser med måske 5-6 familiemedlemmer siger en masse om, at traditioner generelt er på vej væk, og at folk i det hele taget kun tænker på sig selv. Tror du/I, at folk i hele landet har ændret deres prioriteringer af familiefødselsdage samtidig over de sidste måske 10-15 år? 

Hold blikket på, at I oplever nogle ærgerlige indstillinger fra dele af jeres egne familier og tag fat i det, men lad være at gøre det til noget, der sker overalt. Ellers bliver det lidt som når to ældre mennesker ser et hidsigt barn i et supermarked og straks bliver enige om, at børn i dag mangler opdragelse. 

At sige at noget er en tendens er ikke det samme som at sige at det gælder for alle.

Det lader til at være blevet meget mere normalt i dag (de seneste mange år) at man er blevet opdraget med, at man skal tænke på sig selv, sætte sig selv først, mærke efter i maven, føles det rigtigt osv osv.

Det er jo ikke kun fra forældre men også at vi bliver oplyst via sociale medier og tv.

Jeg har talt med flere mennesker - fra forskellige aldersgrupper, som egentlig oplever det samme. Og derfor kan man godt tale om, at noget er blevet en tendens. En tendens er jo ikke nødvendigvis dårlig.

Jeg synes bare i dette tilfælde, at det er en ærgerlig tendens, fordi traditioner lader til ikke at betyde lige så meget for folk længere, som de gjorde engang, men egentlig også mere det her med, at familien måske var der mere for hinanden i gamle dage, men nu er vi generelt så velstillet, at vi langt bedre kan klare os selv (hvilket er godt), men det betyder også bare nogle gange, at man kommer til at glemme lidt dem omkring en fordi man er fokuseret på egne ønsker. Alting går hurtigere og vi skal nå det hele på den halve tid.

Det er sværere at lave legeaftaler for børnene, og egentlig generelt bare lave aftaler, fordi folk har så travlt hele tiden. 

Jeg forstår ikke, hvordan en bestemt opførsel fra nogen i din og TS’ familie kan berettige, at I gør det til en generel tendens. Det lyder, som om I mener, at jeres oplevelser med måske 5-6 familiemedlemmer siger en masse om, at traditioner generelt er på vej væk, og at folk i det hele taget kun tænker på sig selv. Tror du/I, at folk i hele landet har ændret deres prioriteringer af familiefødselsdage samtidig over de sidste måske 10-15 år? 

Hold blikket på, at I oplever nogle ærgerlige indstillinger fra dele af jeres egne familier og tag fat i det, men lad være at gøre det til noget, der sker overalt. Ellers bliver det lidt som når to ældre mennesker ser et hidsigt barn i et supermarked og straks bliver enige om, at børn i dag mangler opdragelse. 

hold da op, har aldrig forstået den slags respons. Men ok. 
hvor er det dejligt at høre at det fungere for mange, så er dwt jo lige som det skal være. 
Men tror nu det var dejligt for ts at blive mødt,anerkendt og forstået. jeg oplever at mange traditioner er på vej væk, og det er jeg nu meget meget sikker på jeg og ts ikke er de eneste der gør. 
Rigtig god dag