Klasseforskel

Vi er bestemt ikke i den rige ende af dem, der bor her i området. Vi bor i et almindeligt parcelhus i en landsby tæt på en lidt større by, hvor der er mange dyre boliger.

Jeg tænker ikke så meget over det med pengene. Men vi roder en del, tbh, og det kan jeg godt nogle gange være lidt flov over, for så mange steder er der så rent og pænt og ryddeligt når man lige får en kop kaffe når man henter. Men jeg prøver at minde mig selv om, hvor skønt jeg synes det er at komme hen til nogen, der ikke har det særlig perfekt. Det giver mig en følelse af, at de har tillid til mig og ikke føler, de behøver at fremstå perfekte. Og måske er der også nogen, der synes det er lidt kikset, at der er lidt (ret) rodet hjemme hos os og ‘tænker deres’, men så kan de jo gå hjem med en følelse af, at de klarer det hele lidt bedre end os. Hvilket de jo sådan set også gør, i hvert fald på oprydningsfronten. Og så er de jo glade . Det har jeg det ok med, selvom jeg godt gad være bedre til at holde hjemmet ryddeligt.

Jeg er glad for alle de legeaftaler mine børn får, har ikke prøvet at de var et sted, der ikke var trygt og rart for dem, og jeg håber deres legekammerater har det på samme måde som os.

Må indrømme jeg ikke helt forstår folk der skriver at deres hjem roder og der ikke er rent men at "vi hygger". 

Vi hygger os også herhjemme, men vi rydder også op og gør rent. 

Her i vores lille by bor vi alle ret ens med den samme type huse. Vores have er lidt mere "vild" end de andres og vi skal have lagt nye fliser i indkørslen. 

Mine børn har ikke nævnt noget om at andres huse eller standarder. Der er kun et sted jeg ikke vil have mine unger kommer og det er fordi der ryger indendørs, der er sort svamp på væggene og nok omkring 25 katte  

Kommunen er på sagen. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke tænker ret meget over den slags - hvis jeg gør, handler det mest om at installere værdier i mine børn, som gør at de heller ikke er optagede at “overfladiske” sammenligninger. Jeg knytter gerne den slags til manglende selvværd, mere end økonomi.

Vi bor i et velhaverkvarter i centrum af hovedstaden. Ejerboliger til en familie i vores størrelse koster gerne 10-20 millioner. Det kommer vi aldrig i nærheden af, vi kommer heller ikke til at forsøge. Vi tjener to helt fornuftige akademiker-lønninger og mangler virkelig intet. Vi er meget privilegerede, synes jeg selv, men vi har hverken sommmehus, bil eller ejerbolig, som mange omkring os.

Jeg gør en kæmpe dyd ud af at mine unger ikke får hvad de peger på, og jeg orker ikke rigtig folk som går op i penge. Vi bor til leje og nyder friheden, også økonomisk, til at være spontane, ubekymrede og uafhængige. Vi kommer begge fra “arbejderklassehjem” og er vel egentlig ret grundlæggende stolte af hvor vi er i livet - ikke at det kan sammenlignes med millionærerne omkring os, men mere fordi vi har en sund og velfungerende hverdag, alle trives og vi nyder livet som familie … så er resten egentlig ikke rigtig noget, der siger mig ret meget.