Klasseforskel

Hvordan har I det med legeaftaler i forbindelse med jeres børn? 
Vi bor ikke så flot, fansy og moderne. Vi bor til leje ved en udlejer der er ret ligeglad med hvordan det ydre ser ud, så det er lidt “faldefærdigt” og ser bare hæsligt ud. Vi er også på udkig efter et andet sted og bo.

Jeg syntes det er SÅ pinligt når mine børn skal have lege aftaler med hjem. Især når jeg ved at de børn der kommer her bor langt flottere og moderne end os. Og så kommer de fra eget hus. For hvad tænker forældrene ikke. 
Vi er ikke rige og er “bare” den normale arbejder klasse. Til gengæld så mangler vores børn ikke noget. 

Hvordan får jeg tankerne væk og evt vendt om? Og hvordan kommer jeg min pinlighed til livs?? 

Vi bor som de fleste andre i området. I et 60'er parcelhus. Det er sidst renoveret i 90'erne og der mangler en del forbedringer. Vi er ikke så gode til at få gjort rent og vores bil kan også ligne et bombet lokum. Bilens rod blev en dag kommenteret af en kammerat. Jeg smilede bare og sagde noget med "ja, vi er ikke så gode til at ramme skraldespanden. Til gengæld så har vi det sjovt og dejligt. Og bilen kører os fint rundt til det vi skal, så det går nok".

Børn har godt af at se forskelligheden. Så det hviler jeg meget i. Selvom der ligger støv og krummer, så mangler der bestemt ikke kærlighed, grin, musik og dans.  

Hvordan du bor definere ikke hvor dejligt et hjem du har skabt ❤️��

Børn ser ikke det samme som os.

Dermed sagt har i det ryddeligt og ikke gammel beskidt. Så er der jo ingen finger at sætte. Min elsker sin venindes hus fordi der er så hyggeligt. Men som hun siger når jeg har et lille flip når der kommer nogle akut her. Så er det "slap nu af mor, sådan ser det også ud andre steder" 

Jeg går mest op i hvordan familien er ikke hvordan deres hjem ser ud - ret sikker på mine unger har det på samme måde Et kærligt hjem med sjov og spas er da meget mere ved end et totalt poleret hjem hvor der ikke er plads til noget. 
Det eneste jeg kan huske at en af mine unger nogensinde har kommenteret på (Jeg har 4) var at en af klassekammeraterne havde meget langt græs. Men det handlede mere om at det var fedt at lege i De snakker positivt om det de laver hos deres kammerater og ikke hvordan de bor.
Jeg havde selv en legekammerat som barn som mildest talt boede rodet - nærmest kaotisk. Jeg har altid følt mig meget velkommen i det hjem og vi lavede alle mulige sjove ting som vi ikke måtte hos mig. Jeg registrerede at det var anderledes end hjemme hos mig selv, men lagde ellers ikke noget i det. 

Tror man skal lære at hvile i det. Vi tjener godt og bor i Gentofte. Jeg kan også føle at jeg til tider er en fattigeøv der bor i et rigmands kvarter. Der er altid et større og mere smart hus. På trods af en husstandsindkomst på omkring 1,7 slipper man ikke for den følelse nogen gange.   Så er det ferier der sammenlignes, bilen osv. Jeg har aldrig tænkt en dårlig tanke om andre der bor mindre fancy end os. Og jeg tror heller ikke folk der har mere tænker dårlige tanker, når de er på besøg hos os. 

Jeg kan huske at jeg blev virkelig ked af det da forældrene til vores søns legeaftale hentede deres søn og blev ved med at undskylde de “kun bor i leje lejlighed”, og at de var på udkig efter noget nyt og større. Det lyste ud af den hvor flove de var. Det var den ene undskyldning for deres boligsituation efter den anden.

Og så tænkte jeg: tror de virkelig jeg er så overfladisk og snobbet at det betyder noget for mig hvordan de bor eller hvor meget de har?

Jeg følte mig sgu ramt. For jeg synes selv jeg er ret rummelig. Kommer fra en arbejderfamilie der knapt havde til saltet til et æg. Men det ved de ikke og det er sådan set sagen irrelevant. Så prøv at vende situationen om.

Måske er dem du synes har så fint og flot styr på det bare helt almindelige mennesker der ikke går op i hvordan folk bor. Og går de op i det og betyder det mere end det menneskelige  ,så havde de nok ikke legeaftaler med jer hvis de synes dårligt om jer.

Jeg har aldrig skænket det en tanke hvordan andre  bor og har aldrig oplevet en kommentar om det fra ungerne heller. Jo den ene var hjemme hos en fra hans klasse hvor det første han sagde da han kom hjem at de godt nok roede meget, men ikke om selve huset og jeg sagde egentlig bare at det var vel ligemeget så længe de hyggede sig

Tror også vi har en tendens til at dømme os selv hårdere end andre gør.

Vores børns klassekammerater er en fin blanding af dem fra blokkene, dem i rækkehuse og dem i parcelhuse, og ikke om jeg dømmer nogen, så længe børnene hygger og har det godt.

Jeg har aldrig tænkt over det. Har ikke brug for at dømme folks hjem. Tror det eneste jeg kan dømme på er hvis det er direkte ulækkert og et ryger hjem, og der dømmer jeg ikke dem som personer men mere at jeg ikke vil have mine børn der…

vi bor til leje, og det er et aktivt valg vi har taget fordi vi har nogle planer der kræver vi kan flytte når muligheden byder sig. (Udlandet)  I bor dog i en 150 kvm lejlighed så er ikke fordi vi sidder småt i det. Synes selv vi bor pænt, men trods dyre ting, så har vi faktisk enormt meget genbrug fordi jeg synes det er fantastisk at sætte i stand og man ofte kan finde noget fint. 

‘synes til gengæld det kan være grænseoverskridende den anden vej også. Fik en veninde i mødregruppen, som ikke havde meget, var tydeligt hun knoklede for at få enderne til at mødes, men hun var sød og en fantastisk mor. Jeg gav hende så nogle ting jeg ikke fik brugt fordi jeg tænkte hun måske kunne bruge dem.

Efterfølgende kom hun på besøg og så vores hjem, og det var virkelig ubehageligt at hun nærmest målte og vejede alts værdi.
‘jeg skulle så af med en ikea lampe vi havde stående vi lige havde brugt kort, til vi fandt det rigtige, så spurgte efter om hun ville have den, men da hun fandt ud af det “bare” var Ikea lampen grinte hun og sagde nej, men at jeg måtte sige hvis jeg skulle af med noget af det andet. Kort efter hendes besøg begyndte hun at spørge om at låne penge.. så stoppede venskabet der.

Jeg og min familie bor i et stort, moderne hus. Om vi får besøg af børn i forskellige klasselag, tænker vi ikke over. Heller ikke den anden vej. Børnene skal have lov til at lege med hinanden uden de selv eller forældrene er fordomsfulde. Kun hvis det er decideret uhygiejnisk, vil jeg nok være betænkelig ved at indtage føde eller hvis det lugter forfærdeligt. Men hvor tit sker det egentlig?

Egentlig bor vi ikke selv særlig ryddeligt, for vi har børn, der elsker at bruge deres ting, og de er ikke frygtelig dygtige til at rydde op. Det arbejder vi selvfølgelig på, men jeg vil ikke bo et sted, hvor folk bliver ubehageligt til mode, fordi det straks ses, hvis de taber et hårstrå eller taber en krumme på gulvet.

Min mand tåler ikke katte og hunde. Jeg kan godt mærke, at han har det lidt stramt med, at børnene besøger venner med pelsdyr. 

Jeg trækker grænsen ved katte på bordene, tusind hundelorte i haven, fordi ejere ikke gider at lufte sin hund eller fjerne deres lorte, eller hvis børn bor i så stor en svinesti indendørs, at det er sundhedsskadeligt.