Anonym skriver:
Tusind tak for alle jeres gode svar.
Mine børn er begge under fem år. Jeg har været bonusmor i snart 10 år, så i over halvdelen af deres liv. Vi bor fast sammen, da deres mor ikke er en del af deres liv.
Jeg hælder mest til kun at få mine egne børns navne - da man jo, rigtigt nok, aldrig ved hvad fremtiden bringer. Og så håber jeg de forstår.
Og ja, tidspunktet skal selvfølgelig være rigtigt.
Efter at have læst det svar, ændrede jeg (sjovt nok mening). Personligt har jeg ikke tatoveringer og ville aldrig få det, da det bare ikke er min stil. Hvis jeg skulle have én, ville jeg kun turde at få én med mit eget barns navn. Ikke bonusbørn eller kærester, netop af de grunde folk har skrevet, at man ikke ved, hvad fremtiden bringer. Men fordi du har været i dine bonusbørns liv over halvdelen af deres liv, de ikke har deres egen mor og du bor med dem, ser jeg anderledes på det. Et eller andet med at blod ikke nødvendigvis er tykkere end vand. Jeg tænker, at du er som en mor for dem på mange måder i praksis og i hjertet, selv hvis du og deres far skulle blive skilt én dag, går jeg ud fra, at du og børnene vil have en plads i hinandens liv.
Anmeld
Citér