I chok efter besøg hos læge (blodprøve hcg)

Jeg er helt i chok - jeg har haft tre spontane aborter. 

Er i uge 4+5 nu og ringede til lægen imorges for at høre om jeg kunne få taget en blodprøve bare for tryghed og for at se om hcg er inden for "normalen" - det kunne jeg godt. 

Jeg kommer så derned og kommer ind til en læge, som mener det er helt absurd og at jeg bare skal tag en urinprøve. Jeg forklare ham så min situation, men han nægter at tag den og læser så op hvad en anden læge har skrevet ifh sidst jeg var gravid, der ville gynækologen gerne ha' jeg fik taget blodprøver for at se om det udviklede sig som det skal. 

Lægen havde bl.a. skrevet at jeg var patetisk og insisterede på at få taget blodprøve(det var jeg fordi, en blodprøve ikke kan stå alene og man skal ha' to for at kunne se om det stiger eller falder) 

Jeg er fuldstændig i chok - og føler mig simpelthen så "verbalt overfaldet" han fik det virkelig til at lyde som om at jeg fuldstændig hysterisk. 

Hvad jeg har kunne læse og udefra min gyns holdninger til blodprøverne, så virker det fuldstændig absurd det her. 

Jeg blev sendt hjem uden en blodprøve og det er hvad det er, men kan lægen virkelig tillade sig det? Og at der er skrevet sådan om mig, gør mig faktisk endnu mere vred. Var så tæt på at bryde sammen dernede

Anonym skriver:

Jeg er helt i chok - jeg har haft tre spontane aborter. 

Er i uge 4+5 nu og ringede til lægen imorges for at høre om jeg kunne få taget en blodprøve bare for tryghed og for at se om hcg er inden for "normalen" - det kunne jeg godt. 

Jeg kommer så derned og kommer ind til en læge, som mener det er helt absurd og at jeg bare skal tag en urinprøve. Jeg forklare ham så min situation, men han nægter at tag den og læser så op hvad en anden læge har skrevet ifh sidst jeg var gravid, der ville gynækologen gerne ha' jeg fik taget blodprøver for at se om det udviklede sig som det skal. 

Lægen havde bl.a. skrevet at jeg var patetisk og insisterede på at få taget blodprøve(det var jeg fordi, en blodprøve ikke kan stå alene og man skal ha' to for at kunne se om det stiger eller falder) 

Jeg er fuldstændig i chok - og føler mig simpelthen så "verbalt overfaldet" han fik det virkelig til at lyde som om at jeg fuldstændig hysterisk. 

Hvad jeg har kunne læse og udefra min gyns holdninger til blodprøverne, så virker det fuldstændig absurd det her. 

Jeg blev sendt hjem uden en blodprøve og det er hvad det er, men kan lægen virkelig tillade sig det? Og at der er skrevet sådan om mig, gør mig faktisk endnu mere vred. Var så tæt på at bryde sammen dernede

Jamen en læge kan vel sagtens vurdere, at du ikke skal have foretaget en blodprøve? 

Selvom man kan være uenig eller ej - også baseret på dine tidligere aborter, men jeg tror ikke, at du har "ret" til noget

AnjaZenia skriver:

Jamen en læge kan vel sagtens vurdere, at du ikke skal have foretaget en blodprøve? 

Selvom man kan være uenig eller ej - også baseret på dine tidligere aborter, men jeg tror ikke, at du har "ret" til noget

Ja okay, jeg synes bare hvad jeg har kunne læse er det meget almindeligt med de blodprøver. 

men øv, jeg håbet lige han var helt gal på den, for synes virkelig det var en underlig oplevelse..

Anonym skriver:

Ja okay, jeg synes bare hvad jeg har kunne læse er det meget almindeligt med de blodprøver. 

men øv, jeg håbet lige han var helt gal på den, for synes virkelig det var en underlig oplevelse..

Det er ikke almindeligt at man får taget blodprøver nej. Det er dyrt for systemet. 

hvis man har brug for tryghed. Så kan man bestille selvbetalte tryghedsscaninger på privat klinikker. 

men når det er sagt. Så lyder det heller ikk som en behagelig oplevelse og yderst uprofessionelt af din læge at omtale dig med de ord. Lægen skulle i stedet stille og roligt have forklaret hvorfor du ikk havde brug for blodprøve så du kom ud med forråelse 

En decideret “ret” til blodprøve har man ikke, men hvis jeg stod overfor en fagprofessionel som udviste så ringe forståelse for relevansen (efter flere tab) og samtidig havde en nedladende attitude som den du beskriver, jamen så ville jeg være bekymret for vedkommendes menneskelige og faglige dømmekraft, og jeg ville derfor finde mig en anden læge, som jeg kunne have tillid til.

Jeg ville også meddele, at deres brug af nedladende beskrivelser i journalsammenhæng er dybt uacceptabel. Ingen fagperson bør nogensinde omtale de mennesker vedkommende har ansvaret for som “patetisk” … et ord der typisk anvendes synonymt med “ynkelig”, “sørgelig” eller “latterlig”.

Fandme’ nej, om man skal finde sig i det - og jeg ville ikke lade det gå hen i stilhed!! 

Deres erfaring er nok, at hvis de åbner døren til ekstra graviditetsundersøgelser af en ængstelig person uden der ligger noget lægeligt til grund for at du burde undersøges yderligere, så kan de risikerer at du står der igen hver 2. uge (og resten af graviditeten) og forlanger en ny prøve eller andre trygheds-undersøgelser fordi du er bange for at miste. 

Selvfølgelig bør lægen forklare dig deres begrundelse ordentlig og med respekt for din tilstand og baggrund. Alle skal altid behandle alle ordentligt, så kan godt forstå du blev ked af at ikke blive mødt i din ængstelighed. Det varer dog ikke længe før du skal have taget den første officielle blodprøve, så du må prøve holde ventetiden ud. Er det ikke inden uge 11 man skal det, mener jeg. Men det ved din jordemoder. 

Du er nødt til at arbejde på din ængstelighed, for den vil ikke blive bedre med mindre du arbejder med den - og problemerne bliver kun større i takt med du bliver gravid og barnet kommet til verden.

Det er jo også en mulighed at selv betale for blodprøver og undersøgelser. Men er ikke sikker på at det er hensigtsmæssigt hvis din graviditet bliver fyldt med bekymringer og undersøgelser frem for at glæde sig. 

Og fortsætter din angst, bør du tale med læge og jordemoder om at komme i forløb for psykisk sårbare så du bliver taget ekstra hånd om. Men der skal du screenes til, så bliv ikke ked af det, hvis du ikke bliver godkendt. 

Anonym skriver:

Deres erfaring er nok, at hvis de åbner døren til ekstra graviditetsundersøgelser af en ængstelig person uden der ligger noget lægeligt til grund for at du burde undersøges yderligere, så kan de risikerer at du står der igen hver 2. uge (og resten af graviditeten) og forlanger en ny prøve eller andre trygheds-undersøgelser fordi du er bange for at miste. 

Selvfølgelig bør lægen forklare dig deres begrundelse ordentlig og med respekt for din tilstand og baggrund. Alle skal altid behandle alle ordentligt, så kan godt forstå du blev ked af at ikke blive mødt i din ængstelighed. Det varer dog ikke længe før du skal have taget den første officielle blodprøve, så du må prøve holde ventetiden ud. Er det ikke inden uge 11 man skal det, mener jeg. Men det ved din jordemoder. 

Du er nødt til at arbejde på din ængstelighed, for den vil ikke blive bedre med mindre du arbejder med den - og problemerne bliver kun større i takt med du bliver gravid og barnet kommet til verden.

Det er jo også en mulighed at selv betale for blodprøver og undersøgelser. Men er ikke sikker på at det er hensigtsmæssigt hvis din graviditet bliver fyldt med bekymringer og undersøgelser frem for at glæde sig. 

Og fortsætter din angst, bør du tale med læge og jordemoder om at komme i forløb for psykisk sårbare så du bliver taget ekstra hånd om. Men der skal du screenes til, så bliv ikke ked af det, hvis du ikke bliver godkendt. 

Vi taler om en kvinde, som ønsker at blive fulgt med to tidlige HCG-prøver efter tre spontane aborter i træk. Det er helt almindelig praksis at iværksætte efter så mange tidlige tab - egentlig kan man som læge også henvise til udredning for årsag. Blodprøven i forbindelse med NF er irrelevant i den forbindelse - og det er nu alt andet lige ikke “irrationel” angst trådstarter beskriver - men erfaringsbaseret og relevant bekymring (som i øvrigt bakkes op af gynækologen). 

Anonym skriver:

Deres erfaring er nok, at hvis de åbner døren til ekstra graviditetsundersøgelser af en ængstelig person uden der ligger noget lægeligt til grund for at du burde undersøges yderligere, så kan de risikerer at du står der igen hver 2. uge (og resten af graviditeten) og forlanger en ny prøve eller andre trygheds-undersøgelser fordi du er bange for at miste. 

Selvfølgelig bør lægen forklare dig deres begrundelse ordentlig og med respekt for din tilstand og baggrund. Alle skal altid behandle alle ordentligt, så kan godt forstå du blev ked af at ikke blive mødt i din ængstelighed. Det varer dog ikke længe før du skal have taget den første officielle blodprøve, så du må prøve holde ventetiden ud. Er det ikke inden uge 11 man skal det, mener jeg. Men det ved din jordemoder. 

Du er nødt til at arbejde på din ængstelighed, for den vil ikke blive bedre med mindre du arbejder med den - og problemerne bliver kun større i takt med du bliver gravid og barnet kommet til verden.

Det er jo også en mulighed at selv betale for blodprøver og undersøgelser. Men er ikke sikker på at det er hensigtsmæssigt hvis din graviditet bliver fyldt med bekymringer og undersøgelser frem for at glæde sig. 

Og fortsætter din angst, bør du tale med læge og jordemoder om at komme i forløb for psykisk sårbare så du bliver taget ekstra hånd om. Men der skal du screenes til, så bliv ikke ked af det, hvis du ikke bliver godkendt. 

Jeg har slet ikke sådan en historik med min læge, kommer der yderst sjældent og det var egenligt mest for sådan en ekstra tryghed og for at se at det lå inden for normalen, men når det er sagt så er jeg da enig. Har bare aldrig oplevet sådan et læge besøg før og kunne jo virkelig mærke på ham hvor absurd han synes det var med de blodprøver, men har jo læst om flere som for dem taget netop pga af tab og følge gravidten udvikler sig som den skal i de første uger. 

Jeg har fire børn og jeg skal ikke ha’ hjælp, på nogen måde - men har dog aldrig været i sådan en situation med at miste gentagende gange så self gør det en bange for om det kan ske igen. Hvis jeg forhåbentlig ser et hjerteblink i uge 6 så ved jeg at det vil få mig til at slappe mere af og nyde graviditeten. 

Er egenligt bare rystede over oplevelsen idag, så havde nok mest brug for bare lige at høre om det virkelig var så absurd for det er slet ikke den opfattelse jeg har fået, jeg kendte slet ikke til de her tidlige blodprøver før jeg begyndte at miste og min gyn gik rigtig meget op i det. 

StortOgSmåt skriver:

Vi taler om en kvinde, som ønsker at blive fulgt med to tidlige HCG-prøver efter tre spontane aborter i træk. Det er helt almindelig praksis at iværksætte efter så mange tidlige tab - egentlig kan man som læge også henvise til udredning for årsag. Blodprøven i forbindelse med NF er irrelevant i den forbindelse - og det er nu alt andet lige ikke “irrationel” angst trådstarter beskriver - men erfaringsbaseret og relevant bekymring (som i øvrigt bakkes op af gynækologen). 

Tak 

StortOgSmåt skriver:

En decideret “ret” til blodprøve har man ikke, men hvis jeg stod overfor en fagprofessionel som udviste så ringe forståelse for relevansen (efter flere tab) og samtidig havde en nedladende attitude som den du beskriver, jamen så ville jeg være bekymret for vedkommendes menneskelige og faglige dømmekraft, og jeg ville derfor finde mig en anden læge, som jeg kunne have tillid til.

Jeg ville også meddele, at deres brug af nedladende beskrivelser i journalsammenhæng er dybt uacceptabel. Ingen fagperson bør nogensinde omtale de mennesker vedkommende har ansvaret for som “patetisk” … et ord der typisk anvendes synonymt med “ynkelig”, “sørgelig” eller “latterlig”.

Fandme’ nej, om man skal finde sig i det - og jeg ville ikke lade det gå hen i stilhed!! 

 

Lige præcis jeg gik os derfra med en følelse af at jeg bliver nødt til at skifte læge, men det er et lægehus med flere læger, så kunne self os fravælge ham fremover. 

Det var nok os det som ramte mig mest, da han ville se min historik og begyndte at læse det op, for jeg kan slet ikke genkende den beskrivelse af mig. Hun(lægen) mente at en blodprøve var nok sidste gang, men min gyn havde jo fortalt det var vigtigt med to for at se om det udviklede sig eller gik i stå/ned af. Det kan jeg huske lægen synes var noget underligt noget sidst jeg var gravid(men de to blodprøver viste faktisk at hcg faldt) 

Jeg har os lyst til at klage eller gøre et eller andet, ved bare ikke om det overhovedet kan betalte sig. Fortalte sekretæren inden jeg gik, om min oplevelse med ham lægen idag og at de lige skulle huske det til en anden gang en gravid ringer ind, så de ikke skal igennem det samme som jeg var idag…