Jeg har skrevet her før, om med det længe siden.
Psykisk er jeg ikke altid i balance, det skyldes vores søns start på livet. Han blev født med en alvorlig misdannelse som på trods af misdannelsens synlighed var tydelig.
Det gav mig et enorm mistillids forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er altid i alarmberedskab omkring vores søn. Han fik en operation da han var halvandet og siden har der ikke været noget ift det.
Men... Han har siden han var et par år haft en bule på sin hals, og nogle gange også en på den anden side. Egen læge har aldrig været bekymret for det og ØNH læge har også scannet den ene i den side som altid er synlig og sagt det ikke er noget vi skal bekymre os om men accepterer er en del af ham.
Men jeg får det fysisk dårligt hver gang jeg ser de buler. Jeg får koldsved og svært ved at trække vejret.
Hvad hvis sundhedsvæsenet tager fejl igen.
Dengang han blev født var det kun mig der så hans "fejl" og råbte så højt jeg kunne for hjælp! Men på trods af sundhedsplejersker, indlæggelse ved fødslen og utallige læger på hospitalet de første 2 uger, sygeplejersker og egen læge og skift af egen læge, skulle der et opkald til riget til før vi fik hjælp.
Jeg er SÅ bange for historien gentager sig nu, bare med de her buler.
jeg er i et behandlingsforløb i psykiatrien, men de er meget længere om at sætte et forløb igang end jeg havde regnet med.
Hvad gør jeg?
Skal vi søge privat læge for at få ham tjekket?
Eller skal jeg virkelig til at acceptere de buler og leve med de er der
det så svært at leve i. Ville ønske jeg kunne fjerne dem.
Tør ikke bade vores søn, (gør det når jeg skal og far ikke er hjemme), tør ikke se under hans arme, for hvad hvis der er flere buler jeg ser men andre måske ikke ser. ? Jeg kan simpelthen ikke leve sådan her.
Er så sikker på jeg ender med at miste ham, at det nærmere er spørgsmål om hvornår end om det sker for mig. Det simpelthen for hårdt.