Fortrolighed med ens partner vs. andre

Fortvivlet skriver:

Jo man må gerne kærlig brokker sig over sin partner, som de eksempler du giver som, partner som ikke kan ramme vasketøjskurven osv men de privat /mere alvorlige problemer skal ikke deles

Og ja så er det svært hvor grænsen går og helt sikkert også forskelligt fra personen til personen for mig handler det om at man ikke skal udleverer hinanden.

Det er da netop at hænge partneren ud hvis man brokker sig til andre om hverdagsting. Hvorimod hvis man sparrer med en nær ven/veninde fordi man går gennem en svær tid er da ikke udlevering af den anden. Men et pusterum som måske giver en stof til eftertanke og reflektion - eller måske er man heldig at få et spark i numsen af sin ven/veninde hvis der er noget man selv skal tage sig sammen med ift udfordringerne med partneren.  

Minime2018 skriver:

Helt klart ikke enig i de første svar. Jeg taler selvfølgelig med min nærmeste veninde eller kammerat  om forskellige ting der rør sig eller jeg er frustreret eller bekymret over. Det kan være godt nogle gange at få andre øjne og vinkler på tanker og modtage konstruktiv kritik, løsninger eller forslag.

Det undrer mig at de første par svar siger at parforholdets udfordringer ikke rager andre. Vil det sige at de mener at så snart man har en partner, må man ikke tale med andre om fx irritationer om snorken, klassikeren med de sure sokker ved siden af vasketøjskurven - og på ingen måde tale med sin allerbedste ven/veninde hvis det er hårdt/svært man går igennem sammen som par?

Hvad skal man må med venner hvis man ikke må tale med dem om andet end vejret, strikkeopskrifter eller børneopdragelse. 

synes det lyder vildt kunstigt at man kun må udstråle at livet er en dans på roser i en solstråle fordi det ikke “rager” andre at man også kan bøvle med noget.  

og i øvrigt ville min mand og jeg nok skulle skilles hvis jeg skulle fortælle ham alt hvad der foregår i mit hovede 24/7 og omvendt. Jeg ville blive SÅ træt af at han kun måtte tale med mig

Jeg er meget enig, og så synes jeg slet ikke, det handler om, hvorvidt det “rager andre”. Det er jo ikke noget, man fortæller for at give den anden “spændende” informationer om ens partner og parforhold. Det er noget, man deler med en anden for ens egen skyld - for at få hjælp, støtte, luft, måske et los bagi, hvis man er på afveje.
Den vinkel er i mine øjne noget ganske andet - og hvis min mand har et stort behov for at sætte ord på noget svært, som omhandler mig, har jeg fuld tillid til, at han omtaler mig med den respekt og ømhed, som er fundamentet for vores forhold. Jeg er også helt tryg ved, at han vælger sin fortrolige med omhu, og at vedkommende derfor har indsigt og kendskab nok til os begge til ikke at se skævt til mig på grund af sin viden. 
Jeg ville ligeledes aldrig tale nedsættende eller respektløst om ham. 

Minime2018 skriver:

Det er da netop at hænge partneren ud hvis man brokker sig til andre om hverdagsting. Hvorimod hvis man sparrer med en nær ven/veninde fordi man går gennem en svær tid er da ikke udlevering af den anden. Men et pusterum som måske giver en stof til eftertanke og reflektion - eller måske er man heldig at få et spark i numsen af sin ven/veninde hvis der er noget man selv skal tage sig sammen med ift udfordringerne med partneren.  

Det er da ikke at hænge nogen ud og fortælle om de små ting i hverdagen, for dem har alle og især de generelle om mænd, som ikke kan finde ting som er for næsen af dem, mænd som ligger tingene der hvor de bruger dem og ikke på plads osv. - det er jo lettere komiske ting, som alle har.

Men derimod at fortælle om sexuelle problemer, partners usikkerhed osv er meget personlige ting at dele med andre og ikke ok i min optik

Minime2018 skriver:

Det er da netop at hænge partneren ud hvis man brokker sig til andre om hverdagsting. Hvorimod hvis man sparrer med en nær ven/veninde fordi man går gennem en svær tid er da ikke udlevering af den anden. Men et pusterum som måske giver en stof til eftertanke og reflektion - eller måske er man heldig at få et spark i numsen af sin ven/veninde hvis der er noget man selv skal tage sig sammen med ift udfordringerne med partneren.  

Meget enig. Det kan også være hvis man har en problematik med sin partner som man godt ved der skal tales om, men hvor man lige har brug for at vende med en fortrolig ven hvordan samtalen bedst startes.

CKJ skriver:

Jeg er slet ikke enig i de tre andre svar du har fået. Jeg deler ting med både min bedste ven(en mand) og min bedste veninde som jeg ikke deler med min mand

Men du deler vel ikke ting OM din mand med dine nærmeste venner, som du ikke deler med din mand?

Jeg tror generelt dette indlæg er svært at svare på, da det er et definitionsspørgsmål. Jeg kunne fx ALDRIG finde på at dele min mands eventuelle rejsningsproblemer med mine venner. Eller omvendt for den sags skyld. Jeg har på ingen måde behov for at sætte hverken mand eller venner i en situation, hvor intime ting bliver delt bag om ryggen på dem.

Panther skriver:

Men du deler vel ikke ting OM din mand med dine nærmeste venner, som du ikke deler med din mand?

Jeg tror generelt dette indlæg er svært at svare på, da det er et definitionsspørgsmål. Jeg kunne fx ALDRIG finde på at dele min mands eventuelle rejsningsproblemer med mine venner. Eller omvendt for den sags skyld. Jeg har på ingen måde behov for at sætte hverken mand eller venner i en situation, hvor intime ting bliver delt bag om ryggen på dem.

Det tror jeg godt, jeg kunne finde på. Lad os sige, min mand havde rejsningsproblemer over en lang periode og ikke ville/kunne tale rigtigt med mig om det eller gå til læge - og jeg kunne se, at han som jeg var forpint af situationen. Så ville jeg synes, det var både legitimt og hensigtsmæssigt at vende med en nær ven eller veninde, hvordan jeg konstruktivt og kærligt kunne påvirke ham til at erkende, der skulle handles .
Alternativet kunne være, at jeg i min frustration enten fik sagt noget meget sårende til ham, eller at vores ægteskab gik i stykker. 

Jeg tænker jo ikke i retning af bare at slynge ud, at “X kan ikke få den op at stå!” - men at søge hjælp fra en klog og omsorgsfuld ven, som måske endda selv havde erfaring med problemet. 

Fortvivlet skriver:

Det er da ikke at hænge nogen ud og fortælle om de små ting i hverdagen, for dem har alle og især de generelle om mænd, som ikke kan finde ting som er for næsen af dem, mænd som ligger tingene der hvor de bruger dem og ikke på plads osv. - det er jo lettere komiske ting, som alle har.

Men derimod at fortælle om sexuelle problemer, partners usikkerhed osv er meget personlige ting at dele med andre og ikke ok i min optik

Hvad nu hvis du netop ved at vende et emne om et sexuelt problem med en nær person kunne få et godt råd eller tanker til reflektion så problemet kunne løses. Det er da bedre end at lade det hele stå til derhjemme. 

og jeg mener naturligvis at man altid taler respektfuldt og omsorgsfuldt om sin partner. 

IenFart skriver:

Meget enig. Det kan også være hvis man har en problematik med sin partner som man godt ved der skal tales om, men hvor man lige har brug for at vende med en fortrolig ven hvordan samtalen bedst startes.

Ja det at søge råd hos venner, kan jo være konstruktivt, forstået på den måde, at man får indspark til at gøre kommunikationen (og derved parforholdet) bedre. Jeg synes, det er lidt paranoidt at tro, at hvis man betror sig til vennerne så handler samtalen nødvendigvis om, at man kritiserer eller udleverer partneren. Eller at den feedback man får har en negativ agenda. (Som for eksempel, at vennerne opmuntrer én til at gøre forholdet forbi). 

For mig ville det også være en selvfølge kun at dele noget på en respektfuld måde og kun at gøre det med nogen, jeg var fortrolig med. Så min kæreste hverken blev udleveret eller at vores problemer pludselig blev hver mands viden.

Panther skriver:

Men du deler vel ikke ting OM din mand med dine nærmeste venner, som du ikke deler med din mand?

Jeg tror generelt dette indlæg er svært at svare på, da det er et definitionsspørgsmål. Jeg kunne fx ALDRIG finde på at dele min mands eventuelle rejsningsproblemer med mine venner. Eller omvendt for den sags skyld. Jeg har på ingen måde behov for at sætte hverken mand eller venner i en situation, hvor intime ting bliver delt bag om ryggen på dem.

Næh… jeg kunne aldrig finde på, at udlevere min mand. Men jeg kan snakke frit om min angst fx på en anden måde end med min mand. Og måske sige: det forstår min mand slet ikke - uden at hverken er fordømmende eller nedladende. 
jeg kan også tale med min bedste ven omkring mine hormornelle udsving som virkelig påvirker min familie - hvor jeg kan læsse mere af på ham, fordi han måske i virkeligheden rummer mig bedre end min mand, fordi han ikke lever med mig. 
Jeg kan også fint sige; vores sex liv kører ikke lige pt - hvad gør I derhjemme for at få det igang? 

altså mange forskellige emner

Mor og meget mere skriver:

Inspireret af en anden tråd, men lidt udenfor det beskrevne scenarie: Kan og skal man til enhver tid forvente/forlange fuld fortrolighed fra sin partner - og at han/hun ikke deler noget med en ven (kønnet underordnet), som han/hun ikke først har delt med én selv? 

Selv kan jeg komme på flere situationer, hvor jeg sagtens ville kunne rumme, at min mand talte med andre end mig om det - og ligeledes emner, jeg ville dele med andre end min mand.

Tænkte og konkrete eksempler: 

- Hvis jeg havde varme følelser for en anden mand, vel at mærke uden at ville handle på det!, kunne jeg godt tænke, at dén viden behøvede min mand ikke at få, da det kun ville såre og bekymre ham. Samtidig ville jeg måske have brug for at dele med en, jeg var fortrolig med, at det var svært og frustrerende at være skrupskørt forelsket i en anden - og at få lidt medfølelse eller moralsk opbakning. 
- Hvis min mand til tider synes, at det er hårdt og opslidende, når jeg er ramt af min sygdom, sclerose, og jeg ikke orker andet end at komme hjem fra arbejde og hvile til næste dag, vil det være meget fint med mig, at han har andre at dele frustrationen med. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er syg, og det ved han godt - men han har lov at synes, at det er frustrerende at være sammen med en zombie, og jeg vil gerne skånes for at være den, han læsser af på. 
- På samme måde var det godt for os begge, da jeg havde en alvorlig depression for en del år siden, at han havde nogen at tale om det med. Jeg ville være knækket endnu mere over, hvis han havde delt sin bekymring og (irrationelle, men menneskelige) irritation over min tilstand med mig. 
- Hvis vores sexliv blev svært, fx grundet nedsat lyst eller fysiske udfordringer hos én af os, kunne det være et penibelt emne at tale  om med den, der havde problemet. Selvfølgelig skal man som par tale om den slags og handle på det, men er det ikke okay at lufte sin frustration for en nær ven i stedet for at sparke til én, der allerede ligger ned? Jeg tænker ikke, det fører til noget godt fx at sige til en mand med rejsningsproblemer, at man virkelig, virkelig savner en god omgang sex - men det kan da uden tvivl være godt at få sat ord på, at det er hårdt. 

Jeg kunne komme i tanker om  mange andre eksempler - overordnet synes jeg, det er virkelig vigtigt at komme af med “forbudte” og uhensigtsmæssige tanker i stedet for at blive ædt op indefra af svære følelser. 
Et tillægsspørgsmål: Er det bedre/rigtigere/mere loyalt at dele noget i denne genre med en psykolog end med ens nærmeste ven(inde)? 

Både og. Nogen emner - dagligdagens trummerum - udluftning som egentlig ikke stikker så dybt. Det ville jeg godt selv kunne dele med nogen veninder. Og også større bekymringer hvis jeg gik i skilsmisse tanker eller lign. For at få vendt det hele og få mit hoved på plads inden en potientielt dratisk beslutning. Men intime problemer, ville jeg føle var at træde over min personlige grænse hvis min kæreste delte med andre. Og derfor deler jeg heller ikke den slags med venner/veninder. 

Jeg har det generelt sådan, at så længe jeg er meget glad for min kæreste, så vil jeg helst ikke tale negativt om ham eller vores forhold. Mine venner skulle gerne se det gode i ham også jo. Og hverdagens små ting, er bare kkke alvorlige nok til at pille ved min kærlighed. Så jeg passer generelt på med hvad jeg øser ud af, om ham og os, og holder det helst mellem os som det handler om