Hvordan HAR I det egentlig?

Insprireret af en tråd ved samme navn i et andet forum synes jeg det er meget relevant at spørge jer hver i sær herinde hvordan I egentlig går og har det i jeres graviditet?

Er I glade og energiske eller trætte og triste? Hvad er hårdt /let lige nu? Hvilke tanker optager jer? Er jeres graviditet som I forventede?

Jeg kan starte med mig selv.

Jeg forventede klart at jeg ville have haft mere energi og overskud de første måneder. Jeg havde slet ikke gjort mig tanker om at jeg ville være så udmattet som jeg var, både fysisk og psykisk. Træt er det bedste ord. De næstbedste der kunne beskrive de første måneder er: Ensom, lykkelig, rædselsslagen, eftertænksom, bekymret, kvalme (!) og forventningsfuld..

Jeg var skidehamrendes nervøs for at abortere, ensom fordi ingen omkring mig rigtigt kunne sætte sig ind i hvad jeg gennemgik og manden ikke rigtig kom på banen som jeg klart havde forventet at han ville. Svimlende lykkelig fordi jeg venter mig, men samtidig paralyseret af angst for den store opgave der venter og for fødslen... Jeg har brugt mange timer på at sidde og læse om den uge jeg nu var i i diverse graviditetsbøger / nettet og mærke efter og tænke de samme tanker igen og igen. Og så var jeg bare SÅ UDMATTET af at tænke, mærke og føle hele tiden at jeg i 2 uger ikke magtede at frisere mig... Gik rundt i joggintøj fra jeg kom hjem til jeg stod op næste dag og synes bare graviditet var noget opreklameret stads...

Så kom 2.trimester og vupti - begyndte jeg at frisere mig igen, havde energi til at komme ud til senere end kl 20, tog høje hæle på på arbejdet (TRIUMF!!!) og fik rusket op i manden så han for alvor er på banen med fuld fart og virkelig har engareret sig!

Så begynder det sgu at være sjovt at være gravid.... Men også nu har jeg mange stille stunder hvor jeg spekulerer som en gal over fremtiden og mig selv og min rolle som kommende mor... Tankerne kører ofte i ring. Og somme tider kaster jeg et blik på bunken af nydeligt sammenlagt babytøj i stuen og oplever den der "frit fald"-følelse når det i et glimt går op for mig at det tøj snart skal sidde på en rigtig levende baby - VORES baby...   Og så er jeg lykkelig!!!

Kh

Rosa

Sjov tråd Rosa!

Jeg er i dag 18+0 og har haft en MEGET svingende graviditet. 

Jeg startede med lykke med stort L!!!!  Vidste det jo godt i forvejen, da jeg jo 12 timer efter sex, havde en stemme indeni, der fortalte at den var der. 

Jeg tog på Skanderborg festival i min tidlige graviditet, og var lykkelig over at jeg overhovedet ikke var træt, havde kvalme, ømme bryster eller nogen af de andre ting. Så sagde stolt til kæresten, at det her blev så dejlig en graviditet!!

Det skulle jeg jo så aldrig have sagt!! For da vi kom hjem fra Skanderborg sad jeg på toilet i en uge. Hver gang jeg spiste noget, så kom det ud igen  kunne mærke at det ikke var på grund af festivallen, så læste mig jo frem til, at sådan kan kroppen sagtens gøre klar til baby. 

Da jeg så næsten var færdig med at sidde på toilettet, begyndte det at komme fra den anden ende.. Og så havde jeg fornøjelsen af VOLDSOM kvalme og opkast i 7-8 stive uger!!!!!!!!!!! 

ajjj jeg følte mig sølle og samtidig meget gravid.. En underlig kombi. Jeg har flere gange grædt mens jeg har siddet med hovedet i kummen, af ren udmattelse! Men hold fast min kæreste har været GULD værd, HELE vejen igennem 

da jeg så nåede uge 14 ca, så begyndte der at være længere mellem toilet turene og så holdt det pludselig op! Bare lige sådan... (Jeg kan dog stadig blive tricket af lugte, og når jeg børster tænder så lyder det som om jeg kaster op og alle de indledende øvelser og reflekser er der! Men det bliver derinde)

Her de sidste 4 uger, har jeg så haft det fantastisk!!!!!!!!!!!!! 

ingen kvalme, træthed, ugidelighed og så videre + maven er synlig, så nu er jeg "rigtig" gravid  i hvert tilfælde rigtig ØNSKE gravid.

Jeg har dog lige de sidste 3 dage haft rigtig ondt i ryggen og er lidt bekymret. Jeg er opereret 3 gange for 5 stk diskusprolapser, så bliver holdt godt og grundigt øje med. Som sagt har de sidste 3 dage været slemme, men jeg håber at det bliver bedre igen og det "bare" lige er en af de faser, hvor det hele giver sig og det dermed ikke er varrigt!!!! Ellers jeg der langt igen!!!

Men det er sådan jeg har det og har haft det 

Skøn tråd!!

Min graviditet har indtil nu været MEGET svingende. Er i dag 10+2.

Jeg har lige fra starten af lidt af meget voldsom kvalme og opkast. Blev sygemeldt fra mit arbejde d. 2. oktober fordi jeg slet ikke har kunne fungere pga. opkast og træthed. Jeg synes det har været meget hårdt, ikke mindst pga. jeg har følt at jeg har svigtet min "store pige"på 2 år. Heldigvis har min mand været helt fantastisk og virkelig trådt til hvad angår Amalie. Og det gode er at de to, faktisk har fået et meget bedre forholdt (det var rigtig godt i forvejen) den sidste måneds tid. Nu er det ikke moar hele tiden, men også far der bliver råbt.

Jeg synes denne 2. gang i det hele taget er hårdere end første gang, da man ikke bare kan lægge sig på sofaen og slappe af, når man har lyst.

Jeg har så i denne graviditet mistet en af de tvillinger, vi ventede dette har, naturligt gjort at jeg har været meget bekymret, og humøret har kørt op og ned. Synes det er meget store følelser der er i spil. Nu hvor jeg så har fået syn for sagen, at det levende barn har det perfekt kan jeg igen nyde at jeg er gravid.

I hele taget kan jeg godt mærke, at jer er mere afslappet denne gang, da jeg jo godt ved hvad der venter mig/os. Lige da jeg fandt ud af at jeg var gravid, kunne jeg mærke at jeg allerede panikkede ved tanken om at skulle igennem endnu en helveds fødsel. Men har fået meget mere ro på, nu hvor jeg ved at jeg skal have planlagt kejsersnit.

Min kvalme er blevet bedre, og nu kaster jeg ikke op mere, men har stadig rigtig meget kvalme, så jeg ser frem til at kvalmen stopper, og overskudet igen kommer tilbage. Forhåbentlig om et par uger.

Lisbeth

Jeg er idag 17+6 uger henne og min graviditet har kørt meget op og ned, nok mest ned på mange punkter....

Har fra da jeg var 5 uger henne kastet op og haft voldsom kvamle, og det gør jeg stadig....

Fra uge 9 blev jeg sygemeldt fordi jeg havde for højt blodtryk + ¨hjertebanken, som skylles en hvile puls på 106 slag i minuttet, så min læge turde ikke andet end at sygemelde mig, og det er jeg resten af min graviditet... Hvilket har gjort jeg på det punkt har fået det rigtig godt igen!

Blev i sidste uge jo sparket i maven i svømmehallen og det har givet en del bekymringer og læge besøg, men det tegner til at være over igen, lige bortset fra smerter i underlivet, som ikke er farlige for babyen....

Min kæreste har fra dag 1 været en kæmpe støtte og rigtig go kommende far.... Han følger med i alt, og læser mine graviditetsbøger og følger med i babyens udvikling uge for uge....

Har en dreng på 2½ år, som er begyndt at sige mor er tyk, og gemme hans sutter til babyen, på trods af han er lidt for lille til helt at forstå det. Han ved babyen ligger i mors mave, og at mor ikke helt kan tumle som før, fordi babyen skal sove inde i maven.

Nu i 2 trimester mindes jeg fra min søn at det hele ændre sig, og begynder at blive sjovt.... Man begynder virkelig at ku se maven for alvor (hvillket man har ku ved mig længe) Babyen bliver meget mere aktiv og man føler man har meget mere energi...

Kram fra Louise 

Jeg er i dag 6+6 og jeg tænker fakstisk ikke så meget over det. Det fylder nok 3% af min tankestrøm. Alt er stadig så usikkert, så indtil jeg har set det sort på hvidt på skærmen, ja så er det bare at tage sine vitaminer og folinsyre

Ja det er en sød tråd, Rosa

Hmm de følelser jeg har haft indtil nu hvor jeg er 12 + 4 har været meget svingende og der er bestemt også haft følelser der er kommet totalt bag på mig.

Alle ved jo, at denne graviditet er MEGET ønsket og jeg havde en helt klar forventning om, at jeg ville UDSTRÅLE glød og overskud og var ovenikøbet fræk nok til at smile overbærende da en veninde fortalte at hun bare ÅD alt inden for en arms længde, for dét ville aaaldrig ske for mig ...sådan blev det IKKE!

1. trimester har været en ren bjergbestigning af kvalme, træthed, teenage-hud, dårlige hårdage og mit livs ædegilde...ikke ligefrem som jeg havde forestillet mig det inden. Oven i det har været nervøsitet og angsten for at miste som til tider har været ved at tage glæden/gejsten ud af mig.

Nu går jeg ind i 2. trimester på onsdag og nu kan jeg mærke at overskuddet er ved at vende tilbage: maven er vokset og jeg er mega stolt af den og går og strutter med den og klæder mig så den bliver mest mulig synlig  Kvalmen er ikke længere så udtalt og jeg føler ikke at jeg er NØDT til at spise aftensmad to gange om dagen.

Og mest af alt så jeg bare den lille prutfis som jeg skal se på torsdag til NF...nervøsiteten for at der er noget galt er der stadig, men det er ikke længere den der fylder.

Knus Dorthe

dejligt at læse hvordan I har det - så føler man sig så dejlig normal   jeg er i dag 12+2.

den første måneds tid efter jeg fik af vide jeg var gravid havde jeg kvalme og kastede op blev sat ned på ½ tid på arbejdet og d. 1 november skiftede jeg fra butiksudd. til HF - er det bedste jeg har gjort, netop fordi jeg nu kan slappe af og ikke stresse over at jeg ikke kunne lide at være i butikken - det gjorde også at kvalmen forsvandt (måske fordi jeg bare havde det godt psykisk igen) og humøret helt i top igen dejligt...

så 1. trimester har været blandet med kvalme og træthed i starten men så bare overskud og jubi-dage her de sidste 2-3 uger

I dag har jeg så lagt mig i min seng og nurset mig selv lidt, har haft tynd tynd mave hele morgenen og blev enig med mig selv om at det nok var bedst at blive hjemme... dejligt!! for selvom man synes man har overskud, så kan jeg godt mærke at kroppen slapper af på en helt anden måde nu, end inden jeg blev gravid...

På torsdag skal vi til NF og jeg glæder mig som en sindsyg til at se min lille guldklump!- men også helt vild nervøs... vi har snakket om hvad vi gør hvis det viser sig, at være i højrisikogruppen og sådan, så det er dejligt at have det talt igennem - og være enige!

min kæreste er den sidste måned blevet meget OBS på hvordan jeg har det og selvom jeg nogen gange har været en pisse sur og uretfærdig kæreste så har han bare været så sød og tålmodig. det har virkelig været fantastisk!! han glæder sig som et lille barn glæder sig til juleaften. han kysser min mave hele tiden og snakker med ham/hende derinde

glæder mig til at man rigtig kan se maven, for kan man kun om aftenen når jeg har spist lige nu.. hehe.. mon det er den lille??

god dag tl jer alle knus mitzie / som bliver 20 på fredag

Jeg har været skruk i ca 5 år, men vi har kun forsøgt siden maj månede. Det kom som et kolosal chok jeg var gravid og mit liv har taget så drastisk en drejning siden vi fandt ud af det. Inden led jeg af mave drillerier og kvalme, dette så jeg ikke som noget specielt, da jeg pga mine stofskifte problemer af og til kan have det sådan. Jeg var 6+0 da jeg fandt ud af det og fik en scanning 6+4 pga lægens frygt for graviditet uden for livmoderen. Det gav ro i 1 1/2 uge, pga en skade på mit bækken fra 1996 begyndte jeg omkring uge 8 at få ondt igen. Og så blev jeg sendt til yderlig en scanning, het havde spunken det fortsat godt. Dejligt. Ugen efter blev jeg så indlagt med mistanke om blindtarms betændelse, hvor de operede mig og fjernede en cyste på min æggestok, jeg fik afvide jeg med stor sandsynlighed kunne abortere. Uge 11+3 var jeg til kontrol og lægen ville gerne scanne mig og spunken havde det stadigvæk fantastisk. Så da vi var til NF sidste uge var det med MEGET blandede følelser, får vi nu nogle gode tal, med den start. Og ja sørme så det gjorde. Jeg synes de første uger for mit vedkommende har været meget bræget af følelser og det har fyldt utrolig meget. VIL SÅ GERNE VÆRE MOR. Selvfølgelig er der ømme bryster, madlede, svimmelhed, søvnløshed, men meget af det tror jeg også skyldes de mange følelser og smerter jeg døjes med. Er sygemeldt pga gener. Foreløbig til 14 januar. Men tanken om at stå med et barn til juni OVERSKYGGER alt. Men det er sådan jeg har det Og tildeles manden som jeg er en tro følge svend. K tvilling 13+2

Uh, jeg har haft det svært ved det hele synes jeg.

Jeg startede med at have en masse mavesmerter på min sommerferie på Mallorca - og kom straks til læge da vi kom hjem. Her blev jeg scannet og der viste sig 2 små pletter på skærmen.  Jeg testede positiv og så var der ikke længere nogen tvivl der. Første forsøg på at blive gravid, var lykkedes. MEEEEN... jeg nåede lige på arbejde i 3 dage og fik fortalt dem at jeg var gravid, før jeg måtte lægge mig "syg" i 5 uger med enorm kvalme og smerter i maven. Nu er jeg tilbage på arbejde, men har blødt 3-5 gange de sidste 1½ måned. Hvilket åbenbart er ganske normalt for nogen (MIG).

Min kæreste har vist sig at være den klippe - jeg forventede - han ville være. Han er bare den bedste. Han smører min mave ind HVER aften (selvom vi godt ved det ikke virker mod strækmærker og andet). Det er bare blevet en totalt hygge stund for os begge - han læser også op for mig i Politikens graviditetsbog hver gang vi når en ny uge  HAN ER DEEEEJLIG  TOTALT nyforelsket igen. hehe.

Nu går mine tanker... er 19 + 0 i dag... ud på om vi er klar, om vi kan klare to små børn på én gang. Vi bor på 3. sal og jeg skal gå i skole osv. der er tusind tanker der fiser rundt. Jeg har alle ods for klare det, da min mor ar tilbudt at hjælpe de dage der er eksamner og mødedage osv på skolen... men shit... det er noget af et pres, at skulle færdiggøre sin uddannelse midt i en fødsel og efterfølgende med 2 små børn... Ellers fiser jeg ud og ind af træthedszoner  og føler mig tungere og tungere for hver dag.

JULEKRAM FRA MIG

Hej, Jeg ved godt jeg ikke hører hjemme her i 2. kvartal, men kom lige til at lure allige vel...

Hvor er det dejligt at høre om jeres oplevelser med jeres graviditeter, har egentlig de sidste par uger følt mig HELT alene. Har tudet øjnene ud af hovedet og har sagt til min kæreste at jeg ikke kan finde ud af at være gravid. For var næsten overbevist om at alle andre danser rundt på en blomstereng imens jeg sidder nede i kulkælderen.

Dejligt at læse at der er håb forude, tak piger, i har gjort min dag meget bedre.

Godt nytår fra NoName 11. uge