Mormor vil ikke se barnet

Det er virkelig svært at rådgive og komme med meninger. 

Vi ved intet om dig, din kæreste og din mor. Og hvordan jeres relation er. 

Hvorfor stejler din mor? Har hun gjort sådan før - er det et velkendt mønster? 

Du har børn i forvejen. Tænker din mor måske på dem? Har de særlige behov eller lider de som delebørn? Kan de rumme en baby? 

Du bor ikke med din kæreste? Men det skal i så nu. Fordi i skal have en baby. 

Graviditeten var ikke planlagt. Men nu står den øverst på ønskelisten på trods af rodet omstændigheder. 

Selvfølgelig skal din mor ikke bestemme. Dit liv, din familie. Længere er den ikke. Men set udefra, så tænker jeg, om hvorfor din mor reagerer som hun gør. Måske hun har ret? Har du overskud, økonomi, stabilitet osv. 

Måske du nu står med en drøm om en ny baby, som vil føre kærlighed og lyse dage tip dig liv. Drømmen om en kernefamilie på ny er nu inden for rækkevidde. Kærlighed gør blind. Måske. Måske du bliver lidt trodsig mod din mor. 

Som en anden skriver - babyer bør ikke komme til verden i håbet om at det fikser noget. 

Det er generelt umuligt for andre at råde og vejlede i denne problematik. Fordi der er så meget historik vi ikke kender til. 

Er der andre i dit netværk som har ytret tanker om det? Hvad siger Hans familie? Og hvad er hans ønsker for fremtiden? Flere børn? Ville han overhovedet flytte sammen nu, hvis du ikke var gravid? 

Din mor forsøger at “true” sig til at du ændrer din adfærd eller træffer beslutninger efter hendes hovede. Lidt som da man var barn og “hvis du ikke rydder op, kommer du ikke med til fødselsdag.”. 

Det skal du have sat en grænse for ved kærligt, men bestemt at svare, at du vil være rigtig ked af at aflyse ferien eller ikke få besøg, men det er hendes valg, og det vil du respektere. Du håber dog, at hun skifter mening og vil møde sit lille barnebarn, når tiden kommer. 

Mormor skal lade være at true og komme med ultimatums og du skal ikke tillade at hun gør det. 

Det kunne ha været mit skriv for et halvt år siden . .

Gravid med en mand min mor ikke kan fordrage, samme udmeldinger fra min mor, som din kommer med ! 

Jeg valgte min mor fra , hun kom og rakte ud efter kontakt inden jeg fødte . Og hun elsker det sidst nye barnebarn lige som de andre , og hun har accepteret at jeg har den kæreste jeg nu engang har valgt . Inden tvivl om ikke elsker ham, men hun tolererer ham og opfører sig ordentligt i det .

I har haft svære kommunikationsproblemer i et år men nu går det fint. Hvor længe er det gået fint? Og vil det fortsætte når man tilføjer det at bo sammen og en baby oveni? Hvordan vil han mon være i pressede situationer? Hvordan ser du ham i en far rolle? 
Hvordan går det med dine andre børn? Er de i god trivsel eller vil det blive svært med en lille søskende? Bortset fra ønsket om en sidste lille baby, er det så det rette tidspunkt for dig, dine børn? Sådan nogle spørgsmål ville jeg stille mig selv før jeg tog valget. Jeg ville tage mormor ud af ligningen. 

Jeg ville sige fra og sætte en grænse:
’Det her er mit liv og mit valg. At få et barn med X er det rigtige valg for mig. Jeg respekterer at du ikke ønsker at se os i de situationer du nævner. Hav det godt ☺️’

Selv havde jeg overvejet minimal kommunikation med en mor der er så usund, umoden og manipulerende. 

Men til den anden del, ville jeg i det hele taget kraftigt overveje om det rigtige er at få barn med ham fyren der. Nu hvor I har haft det lidt turbulent og ikke bor sammen heller.

Du tillader din mor at have en stemme i DIT liv. Ved at lade dig påvirke af trusler og “du var ingenting uden mig”-agtige udmeldinger. I er klart fastholdt i en usund relation - måske fordi du netop har brugt hende til at læsse en masse af på og få din støtte fra. Og balancen er tippet for jer.

du skal ignorere alt hvad hun har af meninger om din graviditet, og få sat nogen grænser mellem jer generelt. 

Når dét så er parkeret / så mener jeg du skal være hyper opmærksom på din egen situation. Er det realistisk for jer at flytte sammen NU, så I har prøvet det før baby kommer? Hvor længe har jeres forhold kørt godt? Er det virkelig stabilt nok til at du tror på I kan overkomme både at flytte sammen og få en baby - næsten på samme tid?

Er han opgaven moden, at der oven i alt det, også er en hverdag med bonusbørn? det er ikke en lille opgave for hverken jer, eller børnene.

hvordan trives dine børn? Vil de kunne håndtere og rumme sammenflytning og baby? 

er der plads i dit hjem til kæreste og baby? Eller skal dine børns base rykkes op for at familie kabalen kan gå op? Og er det en god ide? Både at flytte, flytte sammen og bringe en baby til verden? 

der er virkelig mange spørgsmål at stille sig selv. Men din mor er ikke en del af ét af dem. 

Tillykke med graviditeten! I skal selvfølgelig beholde barnet. Og dejligt du og din kæreste har løst jeres problemer. Om forholdet senere i livet ikke holder, behøver man ikke tage stilling til nu (ingen kan vide sig sikker på den del). Vi lever jo i en tid hvor parforhold og børn er to vidt forskellige ting, hvor mor og far ikke længere behøver at have et kæreste-forhold sammen. Det vigtigste er bare at man kan være gode forældre sammen. 

Din mor derimod lyder til at være noget af et umodent problem. Men det er hende som har problemer og ikke jer, så brug ikke for meget energi på hende. Fortæl hende pænt at i gerne vil sætte jer ned og løse problemet og i ønsker hende som mormor til jeres kommende barn. Kan hun ikke acceptere det, er det hende som har valgt sin datter og børnebørn fra, og udgifterne til den aflyste ferie må hun selv betale, nu hvor hun aflyser.
Hold derefter en pause fra din mor, for hun dræner jeres energi og ødelægger denne dejlige tid hvor i burde være glade og nyde graviditeten. Men meddel overfor din mor, at skifter hun mening, vil i med glæde tage imod hende. Men hun skal så også acceptere din kæreste. Hun behøver ikke at kunne lide ham, men bare acceptere ham så meget, så hun kan være i rum med ham, for der kommer jo fødselsdagsfester og højtider, hvor man gerne skulle kunne ses.

Anonym skriver:

Jeg er gravid. Med min kæreste, en mand som min mor ikke kan lide. 
Min mor har fortalt, at vælger jeg at beholde, så kommer hun ikke til at se barnet, og hun vil heller ikke se min kæreste. Hun har inviteret mig og børnene med på ferie om 5 mdr og har også sagt, at vælger jeg at beholde så aflyses ferien og jeg skal selvfølgelig betale depositum og nogle andre ting som var bestilt, som sku være til for mine børn. En længe ventet/planlagt ferie og derfor skulle min kæreste ikke med og ved at han heller ikke var velkommen hvis ferien blev beholdt. 
Hun vil gerne se og har altid haft et godt forhold til mine børn fra tidligere forhold, de er alle ret tætte. 
Jeg er ret ked af det over udmeldingen, og hun sætter faktisk tvivl i mit hoved, om det her er dumt at beholde. Men jeg vil faktisk gerne beholde barnet, og jeg ved at jeg kan give det barn kærlighed osv som mine nuværende børn. 

Mit spørgsmål, som i selvfølgelig ikke kan svare på. Men hvad havde du gjort hvis du stod i det her? Og har du prøvet det før? Ville du afbryde graviditeten? (jeg er stadig inden for abort grænsen) Kunne du finde på at droppe en kæreste pga din mor ikke kan lide ham? 
Jeg har brug for nogle flere øjne på

Det er en træls situation, og jeg synes, det er vildt flot, at du har overblikket og overskuddet til at spørge om flere og alternative måder at betragte situationen på....respekt!!

Kunne et forslag være, at du skrev et et brev til - eller spurgte din mor din direkte, hvad, der skulle til at få hende til at ændre mening? Om der er noget, der kunne gøres for at gøre hende tryg!!

Er hun et menneske af samme åbne støbning som du selv, da ville hun komme med forslag og sikkert en redegørelse for hendes bekymring, du så igen kan overveje og komme med forslag til.

Igen: min respekt for din åbenhed