Sammenværd barn vil ikke rigtig 10 år gammel

Jeg har en 9 årig pige og en 10 årig pige dette er den 10årig pige.

De ser kun deres far hver 2 weekend fra fredag til søndag.

Den 10 årig giver flere udtryk for hun ikke vil hjem til far. Far og jeg blev uvenner da jeg ville snakke med ham om det vi gik ned til 1 overnatning 1 gang og gik op igen men jeg har haft en pige der de sidste 3 gange efter sammenværd som bare bryder sammen hun kan ikke fortælle hvorfor men tårene triller bare.

Hun er startet i et gruppeforløb ved en psykolog med andre piger der har det svært jeg valgte at snakke med den psykolog om det i torsdags som forslog vi skar det sammenværd ned til en overnatning da hun også har svært ved skiftene. 

Far er uenig og mener det bare giver hurtigere og skift har ikke sagt til ham hun heller ikke vil over til ham han siger hun hygger sig når hun er der men ved også han har mistet begge deres tillid så har de ondt osv kommer de ikke og siger det til ham. Og den 10 årig har 2 sygdomme i benene der giver smerter. 

Jeg overvejer ærlig talt om jeg skal igennem familiehuset med det nu er træt af at diskutere med ham jeg forstår godt han ikke vil miste tid med dem har altid forsøgt at få ham til at have dem mere men det har han aldrig ville 

Nogen der har haft en sag igennem der som kan fortælle lidt om det ? 

Ved bare min 10årig er i mistrivsel og han ser det ikke og den 9årig vil ikke hjem til far uden sin søster 

"Den 10 årig giver flere udtryk for hun ikke vil hjem til far."

Altså har hun sagt det ? Eller tolke du på adfærd? Hvis det er pga skift har det jo ikke noget med far at gøre og så giver det i mit hovede ikke mening af skærer ned på samværd, hvis der ikke er noget hos ham, så tænker jeg du har det samme resultat uanset og hvis hun ikke selv kan sætte ord på hvad det er

Anonym skriver:

"Den 10 årig giver flere udtryk for hun ikke vil hjem til far."

Altså har hun sagt det ? Eller tolke du på adfærd? Hvis det er pga skift har det jo ikke noget med far at gøre og så giver det i mit hovede ikke mening af skærer ned på samværd, hvis der ikke er noget hos ham, så tænker jeg du har det samme resultat uanset og hvis hun ikke selv kan sætte ord på hvad det er

Ja hun startede i sommers med 

Mor skal jeg virkelig hjem til far behøver jeg hjem til far hvor jeg har holdt fast og sagt ja det skal du da det er fars sammenværd.

Efter snakken med psykologen torsdag sagde jeg til hende at nu blev det en overnatning ved far hvor hun siger okay og virker nået gladere efter sporte hende om det ikke blev lidt svære når der er hurtigere skift. Hendes svar var nej for jeg gider slet ikke hjem til ham. 

Hun har også udtalt at mor dig kan jeg snakke med alt om men det er ligesom om far er en fremmed da vi ser ham så lidt sporte om hun ville mere hjem til far det ville hun bestemt ikke dette var også i sommers 

Jeg ønsker ikke alt det her jeg ønsker mine piger ser deres far men jeg vil ikke tvinge dem mere nu slet ikke når det påvirker hende så voldsomt  og når en psykolog så anbefaler mig at nedskære sammenværdet yderligere vil jeg ikke ignorere det 

Har ikke haft en sag igennem.

men din datter er en alder nu hvor de også hører på hende og hendes ønsker. 
‘derudover kan du jo bede psykologen om hun vil skrive en udtalelse du kan medsende når du vil have det taget op, hvor hun skriver hvad hun ser og anbefaler for din datter, det er jo altid fint at kunne understøtte din datters ståsted med fagligt udsagn også.

kontakt eventuelt forældrerådgivningen eller mødrehjælpen, de kan vejlede dig. 

*.* skriver:

Har ikke haft en sag igennem.

men din datter er en alder nu hvor de også hører på hende og hendes ønsker. 
‘derudover kan du jo bede psykologen om hun vil skrive en udtalelse du kan medsende når du vil have det taget op, hvor hun skriver hvad hun ser og anbefaler for din datter, det er jo altid fint at kunne understøtte din datters ståsted med fagligt udsagn også.

kontakt eventuelt forældrerådgivningen eller mødrehjælpen, de kan vejlede dig. 

Tak det vil jeg forsøge 

Mit ene barn har haft rigtig svært ved skiftene mellem far og jeg. Han hadede det og havde svært ved at sove. Han kom i en periode ind i nærmest en form for søvnangst. 

Det stressede ham at der skulle pakkes(jeg pakkede altid - men jo større han blev hjalp han til). Selvom han havde lidt ved far var der altid noget der skulle med, bamse m.m. 

Vi afprøvede i en periode at han var ved sin far, torsdag -søndag som han plejede, men hver aften kom hjem inden sengetid og sov hos mig. Det fungerede virkelig godt. Han blev med tiden mere glad og afslappet omkring det hele og han var ikke stresset over at skulle “flytte” hele tiden. 
Kvaliteten af samværet med far blev også meget bedre. 

Sådan har det været siden han var 10 år. Hans søster havde det som dit andet barn, hun ville ikke være der uden hendes storebror, så der blev samme koncept. Hun var 8. 
i dag er de 15 og 17 og bor fuldtid ved mig, men ser far når de har tid og lyst.

Anonym skriver:

Mit ene barn har haft rigtig svært ved skiftene mellem far og jeg. Han hadede det og havde svært ved at sove. Han kom i en periode ind i nærmest en form for søvnangst. 

Det stressede ham at der skulle pakkes(jeg pakkede altid - men jo større han blev hjalp han til). Selvom han havde lidt ved far var der altid noget der skulle med, bamse m.m. 

Vi afprøvede i en periode at han var ved sin far, torsdag -søndag som han plejede, men hver aften kom hjem inden sengetid og sov hos mig. Det fungerede virkelig godt. Han blev med tiden mere glad og afslappet omkring det hele og han var ikke stresset over at skulle “flytte” hele tiden. 
Kvaliteten af samværet med far blev også meget bedre. 

Sådan har det været siden han var 10 år. Hans søster havde det som dit andet barn, hun ville ikke være der uden hendes storebror, så der blev samme koncept. Hun var 8. 
i dag er de 15 og 17 og bor fuldtid ved mig, men ser far når de har tid og lyst.

Ej hvor dejligt at i har kunne få det til at fungere det ville faren aldrig gå med til her 

Første gang jeg sagde til ham at hun ikke ville valgte han bare at stoppe med at svare mig når jeg prøvede at finde en løsning og skrev der jo ikke var nået at snakke om vis hun havde brug for en pause så fik hun bare det syntes altid han er villig til at se dem mindre men aldrig mere 

Jeg tænker, at det kan være en god idé, at han ser hende på 10 år mindre, måske hyppigere men i kortere tid ad gangen. Samværet skal gerne være en succes for barnet og jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at gennemtvinge weekendsamvær, hvis ikke din datter har det godt med det. Så er det bedre med kvalitetstid,  som så kan udvides, når pigen er klar.

Og jeg forstår godt frustrationen som samværsforælder. Jeg ser selv min søn (på 15 år) mindre end jeg gerne vil. I mit tilfælde er der sket nogle ting i mit liv, der gør, at han har brug for langsomt at genopbygge forholdet og genvinde tilliden til mig. Det er hårdt at undvære ham, men min eksmand og jeg er enige om, at samværet skal forgå på vores søns præmisser (i det omfang, det kan lade sig gøre). Vi håber, at han med tiden får lyst til at se mig mere.

Nu kender jeg ikke din datter, og jeg er heller ikke på nogen måde børnesagkyndig, men tror du, at det samme kunne gælde for hende? At hun får lyst til at se sin far mere med tiden? 

Uanset hvad så synes jeg, at vi der har store børn, gør klogt i at lytte og give dem en form for medbestemmelse. 

Lyder hårdt det der, både for dig og for din datter. 

Hvis I sætter samværet ned til kun den ene overnatning kunne far så i stedet hente en hverdag fra skole, spise sammen og så aflevere hos dig inden sengetid. Måske de kunne opbygge noget der uden pres for at skulle blive og overnatte. 

Aalborgtøsen skriver:

Lyder hårdt det der, både for dig og for din datter. 

Hvis I sætter samværet ned til kun den ene overnatning kunne far så i stedet hente en hverdag fra skole, spise sammen og så aflevere hos dig inden sengetid. Måske de kunne opbygge noget der uden pres for at skulle blive og overnatte. 

Nej det ville faren aldrig gå med til da det er besværligt og så plejer han at bruge arbejdet som undskyldning hver gang jeg spørger ham om han vil have dem en ekstra dag eller en helligdag så har han altid andre planer. 

Det ville være fedt vis han ville det for hende men får intet ud af at spørger ham bare det de skal til fødselsdag ved klassen i hans weekend ser han gerne jeg så tager det andet barn hjem når han aflevere det ene til fødselsdag eller at han så kommer hjem med dem lørdag vis de skal til fødselsdag søndag da det ellers er besværligt for så skal de jo tidligt op osv.  

Den 10 årig fortæller også at de bare passer sig selv ved far så spiller han fx computer han står ikke op om morgenen før efter 10 så de bliver ofte dårlige inden de får morgenmad siger de til ham de er sulte ligger han sig længe med mobilen inden de får morgenmad de står ofte op kl 07  fortæller de selv