Sammenværd barn vil ikke rigtig 10 år gammel

Jeg tænker, at det kan være en god idé, at han ser hende på 10 år mindre, måske hyppigere men i kortere tid ad gangen. Samværet skal gerne være en succes for barnet og jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at gennemtvinge weekendsamvær, hvis ikke din datter har det godt med det. Så er det bedre med kvalitetstid,  som så kan udvides, når pigen er klar.

Og jeg forstår godt frustrationen som samværsforælder. Jeg ser selv min søn (på 15 år) mindre end jeg gerne vil. I mit tilfælde er der sket nogle ting i mit liv, der gør, at han har brug for langsomt at genopbygge forholdet og genvinde tilliden til mig. Det er hårdt at undvære ham, men min eksmand og jeg er enige om, at samværet skal forgå på vores søns præmisser (i det omfang, det kan lade sig gøre). Vi håber, at han med tiden får lyst til at se mig mere.

Nu kender jeg ikke din datter, og jeg er heller ikke på nogen måde børnesagkyndig, men tror du, at det samme kunne gælde for hende? At hun får lyst til at se sin far mere med tiden? 

Uanset hvad så synes jeg, at vi der har store børn, gør klogt i at lytte og give dem en form for medbestemmelse. 

Han ville ikke gå med til at se hende uden for hans weekend da det ville være besværligt og så hans arbejde ville han også bruge desværre.

Jeg har faktisk kæmpet i flere år for at de fik mere sammenværd med deres far men han kom altid med 1000 undskyldninger for hvorfor de ikke kunne det han har lige gået hjemme i 10 uger og har haft masser af mulighed for at hente dem tidligt på hans dage men nej de får fri 13.40 men bliver først hentet mellem 15-15.30  også selv om han ikke kunne bruge arbejdet som undskyldning men det har han gjort. Han har ingen ferier med dem ud over 14 dage i sommerferien fordi jeg krævet det. Pigerne fortæller meget de har passet sig selv og vil ikke hjem til ham i 14 dage igen næste år det er faktisk her efter det hele er startet 

Jeg tror hun vil se ham mindre og mindre om et år vis det fortsætter sådan her er der intet sammenværd tilbage.

Hun har fået nået med knæet han er første sal hvor de sover hun var ked af at skulle der over for hvordan skal jeg komme oven på mor  jeg lover at ringe og spørger om hun ikke må sove neden under de dage. Hun endte med at måtte kæmpe sig op og ned af den trappe hele weekenden far sagde det var gået fint og hun ikke havde klaget hun havde fundet sin sjove måde at gå på trappen på hun tør jo ikke sige til ham at det gør for ondt da han siger det er nået pjat

Men, hvis han er så ufleksibel og uinteresseret i at finde løsninger, hvorfor så tvinge pigen til at se ham? Mener han, at det SKAL være hele hver anden weekend eller ingenting? Jeg tror ikke, at jeg forstår, selv vil jeg da hellere se min søn mindre end slet ikke at se ham. Jeg tænker kan hun ikke være nogen timer hos ham lørdag og nogle timer søndag (i hans weekend)? Der skal han vel ikke arbejde 

Anonym skriver:

Men, hvis han er så ufleksibel og uinteresseret i at finde løsninger, hvorfor så tvinge pigen til at se ham? Mener han, at det SKAL være hele hver anden weekend eller ingenting? Jeg tror ikke, at jeg forstår, selv vil jeg da hellere se min søn mindre end slet ikke at se ham. Jeg tænker kan hun ikke være nogen timer hos ham lørdag og nogle timer søndag (i hans weekend)? Der skal han vel ikke arbejde 

Har lige haft en stor diskussion med ham over mobilen hvor han siger de hygger sig jo når de er her og han mener det skal være hele weekenden 

Han skiver også så må du jo beholde dem og så må de kommer igen når de har lyst igen. Så i hans hoved er det løsningen selv om jeg forsøger at fastholde nået sammenværd 

Siger til ham at der er mange tiltag man kan tage endnu inden det hedder ingen sammenværd fortæller pigerne ikke tør snakke med ham så de snakket alene på værelset så han tror det går fint de fortæller ham ikke andet da far er skrap og ikke forstår sygdom 

Han vælger nu slet ikke at svare mig mere efter han har skrevet jeg så bare må beholde dem så ved ingen gang med weekenden lige nu ved bare den 9årig  bliver ked af det men kan jo ikke gøre nået 

Anonym skriver:

Har lige haft en stor diskussion med ham over mobilen hvor han siger de hygger sig jo når de er her og han mener det skal være hele weekenden 

Han skiver også så må du jo beholde dem og så må de kommer igen når de har lyst igen. Så i hans hoved er det løsningen selv om jeg forsøger at fastholde nået sammenværd 

Siger til ham at der er mange tiltag man kan tage endnu inden det hedder ingen sammenværd fortæller pigerne ikke tør snakke med ham så de snakket alene på værelset så han tror det går fint de fortæller ham ikke andet da far er skrap og ikke forstår sygdom 

 

Han vælger nu slet ikke at svare mig mere efter han har skrevet jeg så bare må beholde dem så ved ingen gang med weekenden lige nu ved bare den 9årig  bliver ked af det men kan jo ikke gøre nået 

Undskyld, men jeg synes, at han opfører sig som om det var ham, der var barnet. Jeg har da også lyst til at sige, at min søn bare skal komme her i den samværsordning, vi plejede at have basta, fordi jeg savner ham og at det bestemmer jeg, fordi jeg er voksen. Men en del af at være fraskilt med delebørn er også,  at man kan tilsidesætte sig selv og finde løsninger, der fungerer for børnene. Og det med at ignorere den anden forælder, når vedkommende ønsker dialog om samværet, er virkelig umodent og egoistisk. 

Ekko skriver:

Undskyld, men jeg synes, at han opfører sig som om det var ham, der var barnet. Jeg har da også lyst til at sige, at min søn bare skal komme her i den samværsordning, vi plejede at have basta, fordi jeg savner ham og at det bestemmer jeg, fordi jeg er voksen. Men en del af at være fraskilt med delebørn er også,  at man kan tilsidesætte sig selv og finde løsninger, der fungerer for børnene. Og det med at ignorere den anden forælder, når vedkommende ønsker dialog om samværet, er virkelig umodent og egoistisk. 

Ja det vil jeg så give dig ret i men desværre har det altid bare været sådan han ser helst kun tingene på sin måde og forventer jeg altid står standby og tager mig af børnene han ønsker ikke at have dem mere ind hver anden weekend og så skal det bare være sådan.

Har besluttet at jeg ikke gider spilde mere tid på at skrive til ham vis jeg ikke høre fra ham kommer de ikke hjem til ham I weekenden og så kontakter jeg familiehuset da min 9 årig kommer til at blive ked af det men vis hans løsning bare er så må du bare beholde dem kan jeg ikke lige se hvad jeg kan gøre.

Han er ikke villig til at hjælpe med at finde en løsning for ham er det åbenbart hele weekenden eller intet