Anonym skriver:
Jeg sagde klart fra igår hvilket resulterede i et kæmpe skænderi. Jeg gik kun med til den aftale i sin tid da jeg følte mig tvunget til det. Det har jeg også nævnt men han lytter ikke. Jeg nævnte også over for ham, at jeg føler han har en magt over mig og jeg føler mig underkuet. Shit han blev rasende! Han vil nævne det for hans mor i weekenden, når hun kommer, da han mener, at hun skal vide, hvordan jeg i virkeligheden er. Jeg forklarer hende det bare som det er tænker jeg. Og han mener, at jeg lyver når nu jeg trækker “aftalen” tilbage i et skænderi og ikke når der er god ro og orden.
Jeg er så depri i dag. Ked af det og magter ikke noget. Jeg begynder at blive tvivle på, om jeg mon var/er forkert på den…. Selvom mit rationelle jeg, at jeg ikke er forkert på at sige. Det går bare ud over alt og alle når vi er uvenner. Mit arbejde fordi jeg melder mig syg pga jeg ikke magter noget og vores børn da jeg ingen overskud har
Da jeg som ung var i et forhold med psykisk vold, der tyede han også til sin farmor (sin mor i dit tilfælde). Han havde et meget tæt forhold til farmoren og hun var 100% på hans side. Hun gav mig en skideballe af dimensioner og fik mig til at føle mig endnu mindre end jeg gjorde i forvejen.
Det er SÅ forskruet en verden, når den man egentlig elsker, manipulerer og indirekte bestemmer ALT.
Jeg vidste ikke det var psykisk vold, før jeg var ude af det.
Tag dine børn og forlad ham. Se dig aldrig tilbage.
Mødrehjælpen kan hjælpe og vejlede.
Anmeld
Citér