Vi skal i frh og

Far og jeg har tre børn.

Vi skal i frh inden året er omme.

Far fortæller mig at vi bl.a. skal snakke om opdragelse af børnene, sætte grænser, sund varieret kost, motion især for den store på 12 og at han vil have børnene mere. 

Jeg føler jo at jeg skal forsvare mig.

Børnene kommer hjem og fortæller næsten hver anden week, når de kommer hjem, at far siger, at herhjemme spiser vi ikke sundt, at de har stinke sko, og han siger til vores søn på 12 år at han er i dårlig form.

Far mener også at børnene ikke er opdraget og opføre sig pænt.

Far siger som skrevet ovenover, at vores søn på 12 år er i dårlig form. Vores søn kom hjem efter samvær og sagde at far havde sagt det og spurgte mig om han var i dårlig form og han sagde at han gerne ville begynde at løbe og træne lidt. Han takker nogle gange nej til en sodavand med sukker og tager fx den uden sukker. Fair nok men der er bare flere ting end bare denne, jeg lægger mærke til. Jeg har også lagt mærke til at min søn på 12 år er ked af det over, at far fortæller ham, at han er i dårlig form.

Vores søn går til sport hver mandag.

Han gik også til sport to andre dage om ugen, men er lige stoppet, til denne sport.

Han spiller fodbold med vennerne efterskole 1-2 gange om ugen alt efter vejr og selvf mest i sommers.

Både far og jeg er 180 høj og meget slanke. Alle vores tre børn er lige som os, meget slanke og dette gælder jo også vores søn.

Jeg har fortalt min søn mange gange, at det ikke passer at han er i dårlig form. At han er lige som han skal være og understreget flere gange som sagt, at han ikke er i dårlig form.

Jeg løber 3 km tre gange om ugen, efter job inden jeg henter børnene.

Min søn kom i denne uge og spurgte meget ind til det, og spurgte om han måtte løbe med.

Jeg er utrolig ked af, at han skal opleve, at hans far taler og fortæller den slags.

Herhjemme spiser vi forskelligt både sundt, almindeligt og pizza/mac d. Vi spiser ikke pizza osv hver uge.

Vi har herhjemme et almindeligt sundt forhold til slik, chokolade og chips mm.

Selvfølgelig elsker alle børn da slik men herhjemme får de det ikke hver dag. Men det er meget forskelligt.

Vores børn er som børn er, og lige som de skal være. De er tre og de laver ballade, opføre sig pænt, er søde gode og skønne lige som de skal være. Osv.

Børnehaven og skolen har aldrig nogensinde sagt noget mht at de skulle være uopdragne.

Selvfølgelig laver børn ballade nogle gange, det er normalt. Og det sker vel i alle børnefamilier. Og herhjemme sætter jeg også grænser og siger stop og nej.

Jeg føler jeg skal forsvare mig og jeg er bare ked af den opførsel.

Far vil også gerne have børnene til om mandagen og dette vil han også tale om i frh, men især den store har sagt til mig han ikke vil da jeg har talt med ham om det. Han ved at for mig er det helt iorden hvis han vil, men kan høre se og mærke på ham at han ikke vil.

Hertil morgen fortæller min yngste på 4 år, at fars kæreste siger at deres kanin lugter. Og ja alle kaniner og den slags dyr kan lugte men hvorfor siger man sådan noget til børnene?

Jeg er chokeret, trist og ærgerlig.

Hvad tænker i andre ang disse ord og meninger?

Det første jeg tænker er: 

Har I generelt et godt samarbejde om børnene?

Har du spurgt ham om ikke I selv kan snakke om de ting uden FRH?

Hvorfor synes han, det er nødvendigt FRH er inde over?

Selvfølgelig er det sårende at høre, at der er en der ikke synes man gør det rigtigt i forhold til sine børn og man vil helt naturligt forsvare sig. Det er selvfølgelig svært at sige, hvem der har ret når man kun har din side og ikke kender børnene og jeres baggrund.

Måske I begge har ret? Men ser forskelligt på opdragelse og spisevaner?

Man kan jo godt være i dårlig form selvom man er slank. Det siger du din søn ikke er. Men hans far siger, han er. Så hvem ved. Synes da det lyder godt din søn selv siger nej til sodavand med sukker. 

du skal jo ikke som sådan forsvare dig selv. Du må jo bare fortælle i spiser sundt og varieret men godt kan spise en pizza en gang eller to om måneden som hygge. Du gør jo intet forkert.

tilgengæld ville jeg påtale at det er uhensigtsmæssigt med kommentarer/ting de siger der gør børnene kede af det, og du forventer de fremover begge to, tænker over hvad de siger til børnene.

mht at have børnene til mandag, lyder det ikke til det vil gå dig på, så det er jo fint ift de små, vil den store ikke, er det bare at sige det. Han er så stor nu, at han har ret til at blive hørt, så er det et uenighedspunkt derinde kan de vælge at snakke med din søn og høre hvad han ønsker og træffe en beslutning for jer hvor der er taget hensyn til hans standpunkt. 

Det lyder som om, I kommunikerer gennem jeres 12-årige søn, uanset om det gælder mad eller samvær. 

Stop. Med. Det. 

Han får én ting at vide af sin far, mens mor siger noget andet om noget så følsomt som hans vægt. Hvem skal han tro på? Og hvordan skal han undgå at få mistillid til den ene, for de kan ikke begge to have ret. 

I skal snakke SAMMEN om, hvordan I sætter nogenlunde ens retninger for sundhed og eventuel formidler det videre. Jeres tid var måske bedre brugt hos en familieterapeut, der kan hjælpe jer med at snakke sammen. 

Du skriver, at du føler, at du skal forsvare dig. Det gør han sikkert også, eller ligefrem kæmpe for sin søn (både hans sundhed og mere tid). 

I er ikke i krig, men kæmper på samme side for jeres fælles dreng. Ingen elsker ham højere end jer to, og intet skader ham mere end jeres manglende samarbejde. 

Så ring til far og fortæl ham, at du gerne vil have en bedre dialog mellem jer, at du elsker jeres søn og håber, at I kan støtte hinanden bedre.

Anonym skriver:

Det første jeg tænker er: 

Har I generelt et godt samarbejde om børnene?

Har du spurgt ham om ikke I selv kan snakke om de ting uden FRH?

Hvorfor synes han, det er nødvendigt FRH er inde over?

Selvfølgelig er det sårende at høre, at der er en der ikke synes man gør det rigtigt i forhold til sine børn og man vil helt naturligt forsvare sig. Det er selvfølgelig svært at sige, hvem der har ret når man kun har din side og ikke kender børnene og jeres baggrund.

Måske I begge har ret? Men ser forskelligt på opdragelse og spisevaner?

Man kan jo godt være i dårlig form selvom man er slank. Det siger du din søn ikke er. Men hans far siger, han er. Så hvem ved. Synes da det lyder godt din søn selv siger nej til sodavand med sukker. 

En 12 årig, som oven i købet er slank, skal da ikke have at vide han er i dårlig form. Og det er ikke et godt tegn at han fravælger sukker fordi en forældre presser på med udsagn om usund kost og alt muligt fis. Forældre kan opfordre til motion og selv sørge for sund mad. Det andet er en direkte vej til spiseforstyrrelser og forvredet kropssyn.

Faren skal simpelthen holde sin kæft med al sin kritik som bliver rettet direkte til børnene.

En 12 årig, som oven i købet er slank, skal da ikke have at vide han er i dårlig form. Og det er ikke et godt tegn at han fravælger sukker fordi en forældre presser på med udsagn om usund kost og alt muligt fis. Forældre kan opfordre til motion og selv sørge for sund mad. Det andet er en direkte vej til spiseforstyrrelser og forvredet kropssyn.

Faren skal simpelthen holde sin kæft med al sin kritik som bliver rettet direkte til børnene.

Jeg er ikke enig. Man kan godt være i dårlig form selvom man er slank. Måske far oplever sønnen er doven og ikke gider lave noget? 

Kan altså ikke se noget galt i, at et stort barn får at vide sodavand med sukker ikke er sundt. 

Synes også det er lidt ærgerligt man ikke må kritisere sine børn. HVIS ens barn er i dårlig form skal man så bare lade stå til? Selvfølgelig skal man ikke bare slynge kritik ud i luften. Men det ved vi jo heller ikke om er tilfældet her.

Jeg er ikke enig. Man kan godt være i dårlig form selvom man er slank. Måske far oplever sønnen er doven og ikke gider lave noget? 

Kan altså ikke se noget galt i, at et stort barn får at vide sodavand med sukker ikke er sundt. 

Synes også det er lidt ærgerligt man ikke må kritisere sine børn. HVIS ens barn er i dårlig form skal man så bare lade stå til? Selvfølgelig skal man ikke bare slynge kritik ud i luften. Men det ved vi jo heller ikke om er tilfældet her.

Enig - man kan sagtens være i dårlig form, men det kommunikerer man ikke til sine børn på den måde.

Nej, sodavand med sukker er IKKE usundt. Det hele afhænger af kontekst, dvs. hvordan man generelt spiser, hvor tit man drikker sodavand, får andre sukkerholdige ting osv.

Hvorfor fanden skulle man kritisere sine børn? Det får man da intet ud af andet end dårligt selvværd. Jeg har ingen steder sagt man bare skal lade stå til, så det ved jeg ikke hvor du har fra. Jeg skriver man kan opfordre til sport og motion, selv vise vejen og generelt selv sørge for en sund livsstil. Det smitter af på børnene på en langt mere positiv måde.

IenFart skriver:

Enig - man kan sagtens være i dårlig form, men det kommunikerer man ikke til sine børn på den måde.

Nej, sodavand med sukker er IKKE usundt. Det hele afhænger af kontekst, dvs. hvordan man generelt spiser, hvor tit man drikker sodavand, får andre sukkerholdige ting osv.

Hvorfor fanden skulle man kritisere sine børn? Det får man da intet ud af andet end dårligt selvværd. Jeg har ingen steder sagt man bare skal lade stå til, så det ved jeg ikke hvor du har fra. Jeg skriver man kan opfordre til sport og motion, selv vise vejen og generelt selv sørge for en sund livsstil. Det smitter af på børnene på en langt mere positiv måde.

 

Fair nok. Du mener ikke sodavand med sukker er usundt. Det gør jeg. 

Hvorfor fanden man skulle kritisere sine børn, spørger du. Fordi kritik nu engang er en del af livet, hvis man gør noget forkert. Nu taler jeg generelt og ikke kun om TS's situation. Men selvfølgelig er der flere måder at give den kritik på. 

Ret beset ved vi jo ikke noget om, hvordan far har sagt til sin søn, at han er i dårlig form. Har han råbt og skreget? Sagt det med et glimt i øjet? Eller sagt det venligt?

Anonym skriver:

Fair nok. Du mener ikke sodavand med sukker er usundt. Det gør jeg. 

Hvorfor fanden man skulle kritisere sine børn, spørger du. Fordi kritik nu engang er en del af livet, hvis man gør noget forkert. Nu taler jeg generelt og ikke kun om TS's situation. Men selvfølgelig er der flere måder at give den kritik på. 

Ret beset ved vi jo ikke noget om, hvordan far har sagt til sin søn, at han er i dårlig form. Har han råbt og skreget? Sagt det med et glimt i øjet? Eller sagt det venligt?

Synes du bidrager til at det stikker af i en ukonstruktiv dialog nu. Uanset hvordan man selv vælger at gøre ift sukker, måden at give kritik på mm, så skal TS og faren til børnene her TALE sammen og finde en måde at samarbejde på, selvom det lyder til at blive svært da det nærmere lyder som om de har et virkelig anstrengt forhold.

At være forældre er et samarbejde. Man kan og må godt være forskellige, men børnene må aldrig blive taberne i forældrenes kamp om at holde på deres ret og holdninger. ALDRIG!!! 

Anonym skriver:

Fair nok. Du mener ikke sodavand med sukker er usundt. Det gør jeg. 

Hvorfor fanden man skulle kritisere sine børn, spørger du. Fordi kritik nu engang er en del af livet, hvis man gør noget forkert. Nu taler jeg generelt og ikke kun om TS's situation. Men selvfølgelig er der flere måder at give den kritik på. 

Ret beset ved vi jo ikke noget om, hvordan far har sagt til sin søn, at han er i dårlig form. Har han råbt og skreget? Sagt det med et glimt i øjet? Eller sagt det venligt?

Her er vi nok mere enige og måske handler det om brugen af ord. Ja, kritik er en del af livet og der er mange måder at gøre det på. For mig hører kritik og børn i den alder ikke sammen. Kritik, og helst konstruktiv kritik, er noget som finder sted blandt voksne eller ældre teenagere. Når det handler om børn er det for mig et spørgsmål om at guide og vejlede. Det kan godt være det er to sider af samme sag og det kommer for mig i sidste ende helt ned til et spørgsmål om, hvordan det bliver leveret. Børn skal selvfølgelig have at vide hvornår deres adfærd er forkert eller uhensigtsmæssig men på en opbyggelig måde.

Nu har vi kun TS side af sagen, men her lyder faren temmelig direkte og anklagende i sin facon over for børnene og det får alt til at stritte på mig. Men vi kan da kun håbe det er mere moderat i virkeligheden.