Jeg troede, at vi havde et godt forhold. Vi har været sammen 6 år. Vi bor ikke sammen men ses flere gange om ugen og bor på skift hos hinanden.
For et par uger siden, fik jeg kontakt med en gammel ven. Jeg har været ærlig omkring det. Min kæreste har set beskederne, så han kan se, at der intet er i det. Opstarten var fyldt med beskeder, da vi jo skulle re-connecte efter så mange år (20 år). Men som sagt. Jeg har været helt ærlig.. Jeg har ALDRIG været ham utro. Eller haft uren mel i posen.
Men den gamle ven, gjorde ham simpelthen så utryg, at han - istedet for at tale med mig, valgte at bruge knap 2000 kr på diverse spion-udstyr. Han lagde tracker i bilen, i min pung og i min taske. Og ikke kun tracker - det var også nogle med simkort i, så han kunne ringe dem op og de derfor kunne være som mikrofoner.
Jeg opdagede det tilfældigt og konfronterede ham med det. Først benægtede han. Så indrømmede han den ene men påstod, at der ikke var flere. Så fandt jeg en til. Og så indrømmede han det hele.
Men min tillid er bare så mega meget brudt. Jeg føler mig total krænket og kan slet ikke se på ham, uden at føle skuffelse.
Når jeg snakker med andre, er vandene brudt. Nogle mener, at det er et massivt tillidsbrud, andre at "det var bare en lille ting og han er jo generelt et godt menneske". Og det er han også. Men jeg har bare så svært ved, at komme over det. Jeg har ikke lyst til at dyrke sex med ham. Jeg har ikke lyst til at være intim. Jeg har bare lyst til, at han holder sig væk. 
Anmeld
Citér