Ny pædagog... er det mig der er urimelig?

Jaaaøh... Det kan være, hende den nye pædagog lige har introduceret sig for de første 37 forældre og ikke lige fik præsenteret sig for dig. Hun kan jo både være usikker, nervøs, genert og i tvivl om en masse ting. Og helt ærligt: hvis hun skal dømmes på sådan en "fejl", så er det altså ikke let at være pædagog! 

Som de andre skriver: slå kold vand i blodet og start selv med at introducere dig. Og så prøv at vær lidt open minded og stol på de dygtige pædagoger, der passer, drager omsorg og lærer vores børn så meget.

Jeg er selv pædagog i en vuggestue og præsenterer mig for nye forældre, når muligheden er der. Det er ikke altid den første dag, da vi er 2 primære voksne på nye børn og ofte har mere end en indkøring af gangen.

Det kommer nok helt af sig selv. Ellers er det jo okay at være nysgerrig og spørge ind til hende

Ærligt: Hvad der for alvor kan blive en forhindring for jeres fremtidige samarbejde er dine meget små sko. Det er helt ude af proportioner at reagere så voldsomt på en lille fodfejl fra en ny pædagog, som formentlig har hovedet fuldt af nye indtryk - og fokus på det vigtigste, nemlig dit barn. Ikke dig. 

Jeg har altid i mit barns vuggestue eller børnehave rakt hånden frem og sagt: hej jeg er xx’s mor, jeg er ikke sikker på vi har hilst. Og undskyld mig hvis vi har. Men hellere en gang for meget end for lidt. Kommunikation er nemlig to veje! 

Tak for at give jer tid til at svare mig

Kan godt se de fleste ser det på en helt anden måde end jeg gør, så det giver stof til eftertanke. 

Jeg er faktisk selv pædagog i en vuggestue, og har skiftet job nogle gange, så jeg ved godt hvordan det er at være ny og skulle hilse på en masse nye forældre. Det kan være svært at huske alle, men var jeg i tvivl gjorde jeg det igen. Og jeg gjorde mig meget umage med at hilse på de forældre hvis børn gik på min stue. At jeg ikke skulle hilse på de 4 sæt forældre hvis børn jeg skulle være primær på er helt utænkeligt for mig. 

Da jeg tog min uddannelse for 10 år siden og var i min første praktik var jeg den aller første dag i børnehaven også ret nervøs og fik ikke hilst på et forældrepar. Jeg blev trukket til side af min vejleder og fik besked på at det var vigtigt at hilse pænt på alle forældre. Disse forældre gik ikke engang på den stue jeg skulle være på. Så ærligt troede jeg det var almindelig pli og noget man i hvert fald gik lært, men åbenbart ikke. 

Men har det lidt bedre nu, efter jeres svar herinde. Kan jo være hun bare tænker som jer, at det ikke er så vigtigt. 

Anonym skriver:

Tak for at give jer tid til at svare mig

Kan godt se de fleste ser det på en helt anden måde end jeg gør, så det giver stof til eftertanke. 

Jeg er faktisk selv pædagog i en vuggestue, og har skiftet job nogle gange, så jeg ved godt hvordan det er at være ny og skulle hilse på en masse nye forældre. Det kan være svært at huske alle, men var jeg i tvivl gjorde jeg det igen. Og jeg gjorde mig meget umage med at hilse på de forældre hvis børn gik på min stue. At jeg ikke skulle hilse på de 4 sæt forældre hvis børn jeg skulle være primær på er helt utænkeligt for mig. 

Da jeg tog min uddannelse for 10 år siden og var i min første praktik var jeg den aller første dag i børnehaven også ret nervøs og fik ikke hilst på et forældrepar. Jeg blev trukket til side af min vejleder og fik besked på at det var vigtigt at hilse pænt på alle forældre. Disse forældre gik ikke engang på den stue jeg skulle være på. Så ærligt troede jeg det var almindelig pli og noget man i hvert fald gik lært, men åbenbart ikke. 

Men har det lidt bedre nu, efter jeres svar herinde. Kan jo være hun bare tænker som jer, at det ikke er så vigtigt. 

 

Man kan også være pædagog uden at have de gode evner til forældrekontakt. 
Min far var pædagog i 40 år. Og han hadede forældrekontakt. Men børnene elskede ham. Han var den bedste og mest engagerede pædagog man kunne ønske sig. Men hvis man spurgte forældrene ville de sige at han var introvert og ikke særlig imødekommende. 
Selvfølgelig hilste han pænt på alle. Men han var ikke typen der pressede sig på for en snak. 

Personligt præsenterer jeg mig også altid, men tænker når det er et så stort hus, så har hun nok troet at hun har hilst på dig. Eller også har hun været i tvivl og valgte ikke at hilse igen fordi hun måske synes det er lidt flovt at præsenterer sig to gange. 
jeg ville bare have spurgt hende om hun er ny og startet en samtale derfra.

Anonym skriver:

Tak for at give jer tid til at svare mig

Kan godt se de fleste ser det på en helt anden måde end jeg gør, så det giver stof til eftertanke. 

Jeg er faktisk selv pædagog i en vuggestue, og har skiftet job nogle gange, så jeg ved godt hvordan det er at være ny og skulle hilse på en masse nye forældre. Det kan være svært at huske alle, men var jeg i tvivl gjorde jeg det igen. Og jeg gjorde mig meget umage med at hilse på de forældre hvis børn gik på min stue. At jeg ikke skulle hilse på de 4 sæt forældre hvis børn jeg skulle være primær på er helt utænkeligt for mig. 

Da jeg tog min uddannelse for 10 år siden og var i min første praktik var jeg den aller første dag i børnehaven også ret nervøs og fik ikke hilst på et forældrepar. Jeg blev trukket til side af min vejleder og fik besked på at det var vigtigt at hilse pænt på alle forældre. Disse forældre gik ikke engang på den stue jeg skulle være på. Så ærligt troede jeg det var almindelig pli og noget man i hvert fald gik lært, men åbenbart ikke. 

Men har det lidt bedre nu, efter jeres svar herinde. Kan jo være hun bare tænker som jer, at det ikke er så vigtigt. 

 

Jeg synes ikke, at der er nogen herinde, som har skrevet, at det ikke er vigtigt at hilse på, for det virker til, at alle synes det er vigtigt. Men folk har givet forskellige forklaringer på, hvorfor der kan være sket en fejl (at hun ikke har fået hilst) og forslag (at du selv rækker hånden frem næste gang og præsenterer dig). Så jeg synes det er lidt ærgerligt, at du antager, at hun ikke mener, at det er vigtigt.

Tak for at give jer tid til at svare mig

Kan godt se de fleste ser det på en helt anden måde end jeg gør, så det giver stof til eftertanke. 

Jeg er faktisk selv pædagog i en vuggestue, og har skiftet job nogle gange, så jeg ved godt hvordan det er at være ny og skulle hilse på en masse nye forældre. Det kan være svært at huske alle, men var jeg i tvivl gjorde jeg det igen. Og jeg gjorde mig meget umage med at hilse på de forældre hvis børn gik på min stue. At jeg ikke skulle hilse på de 4 sæt forældre hvis børn jeg skulle være primær på er helt utænkeligt for mig. 

Da jeg tog min uddannelse for 10 år siden og var i min første praktik var jeg den aller første dag i børnehaven også ret nervøs og fik ikke hilst på et forældrepar. Jeg blev trukket til side af min vejleder og fik besked på at det var vigtigt at hilse pænt på alle forældre. Disse forældre gik ikke engang på den stue jeg skulle være på. Så ærligt troede jeg det var almindelig pli og noget man i hvert fald gik lært, men åbenbart ikke. 

Men har det lidt bedre nu, efter jeres svar herinde. Kan jo være hun bare tænker som jer, at det ikke er så vigtigt. 

 

Hvem har sagt det ikke er vigtigt at hilse? 

Ja selvfølgelig hilser man, på nye, men vi er også bare mennesker og vi glemmer, tingene går hurtigt. 

Hvis du ved at du ikke har fået hilst på og  hende præsenteret, så gør det selv.

Anonym skriver:

Tak for at give jer tid til at svare mig

Kan godt se de fleste ser det på en helt anden måde end jeg gør, så det giver stof til eftertanke. 

Jeg er faktisk selv pædagog i en vuggestue, og har skiftet job nogle gange, så jeg ved godt hvordan det er at være ny og skulle hilse på en masse nye forældre. Det kan være svært at huske alle, men var jeg i tvivl gjorde jeg det igen. Og jeg gjorde mig meget umage med at hilse på de forældre hvis børn gik på min stue. At jeg ikke skulle hilse på de 4 sæt forældre hvis børn jeg skulle være primær på er helt utænkeligt for mig. 

Da jeg tog min uddannelse for 10 år siden og var i min første praktik var jeg den aller første dag i børnehaven også ret nervøs og fik ikke hilst på et forældrepar. Jeg blev trukket til side af min vejleder og fik besked på at det var vigtigt at hilse pænt på alle forældre. Disse forældre gik ikke engang på den stue jeg skulle være på. Så ærligt troede jeg det var almindelig pli og noget man i hvert fald gik lært, men åbenbart ikke. 

Men har det lidt bedre nu, efter jeres svar herinde. Kan jo være hun bare tænker som jer, at det ikke er så vigtigt. 

 

Du holder dog alligevel fast i, at det må have været intentionelt fra hendes side - at hun tænkte, det ikke var så vigtigt, fremfor at hun slet og ret glemte det (eller forvekslede dig med én, hun havde hilst på). 

Helt generelt vil det lette tilværelsen både for dig og hende, hvis du lægger dét, du selv har lært, oplevet og gjort for op til ti år siden, til side, når det omhandler så ubetydelige ting. Du kan jo ikke for alvor mene, at det fortæller noget om hendes evner som pædagog, om hun præsenterer sig for dig. 
I min arbejdsverden som lærer er der bred konsensus om, at man ikke skal være fejlfinder eller bedrevidende over for sine egne børns lærere, selv om man støder på helt andre tilgange, end man selv praktiserer. Der er ikke noget værre end lærer-forældre, som kommer med uopfordrede gode råd og “Jeg plejer at …” eller bekymrer sig over bagateller. Nye i faget - og nye på en arbejdsplads - skal have en fair chance for at finde deres vej. Og den kan meget vel være anderledes end ens egen. 

Sænk skuldrene og vis tillid og rummelighed, med mindre du får reel grund til at betvivle, at dit barns pædagoger udfører deres arbejde ansvarligt og kompetent.