Forelsket i en anden end min mand….

Kære jer derude..

i 14 år har jeg været sammen med min mand! Vi har 2 børn sammen, hus, hund og et udadtil godt liv.

Jeg er dog blevet “forelsket” i en anden mand.. og jeg ved ikke hvad der går af mig. Dette ligner ikke mig, og utroskab er alt andet end hvad jeg står for!

please forhold jer til mit opslag konstruktivt- jeg har ikke brug for negative kommentarer….

Min mand og jeg har været sammen i 14 år. Jeg har elsket ham meget højt, men han har aldrig været min bedste ven, og vi har altid haft svært ved at kommunikere og tale sammen. Han har meget levet sit eget liv og jeg har indrettet mig efter ham og alt det han gerne ville. Jeg har de sidste par år kun haft sex med ham fordi “det skal man” i et forhold. Jeg er ikke forelsket mere og savner ham ikke osv. jeg er her mest pga børnene. 

sidste år fik jeg nyt arbejde.. og mødte en mand på jobbet, altså en kollega, som ligesom mig- er gift

Vi har skrevet sammen dagligt siden nytår- sender lange blikke efter hinanden på job, og er fuldstændig betaget af hinanden. Vi kan tale sammen i timevis, flirter, sukker efter hinanden, og er begge enige om at vi gør hinandens liv bedre. Han gir mig alt det min mand ikke giver mig, eller nogensinde har givet mig. Og vi kan ikke undvære hinanden! Det skal siges vi aldrig har så meget som kysset hinanden! Men han skriver at det hele er svært fordi jeg er den sødeste han kender, at jeg gør livet bedre og vi er seriøst hinandens bedste venner samtidig med at vi hungrer efter hinanden. Samtidig er vi så ordentligt opdraget at vi føler vi skal blive i vores ægteskab fordi vi begge har børn osv. men jeg er ved at blive sindsyg! Vores relation er top hemmelig pga vi er kollegaer, så ingen ved at vi taler i skjul og tænker på hinanden konstant.

Har nogen prøvet det samme før? Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære ham, jeg er så bange for at sige stop og stoppe vores relation og  emotionelle “affære”

Anonym skriver:

Kære jer derude..

 

i 14 år har jeg været sammen med min mand! Vi har 2 børn sammen, hus, hund og et udadtil godt liv.

Jeg er dog blevet “forelsket” i en anden mand.. og jeg ved ikke hvad der går af mig. Dette ligner ikke mig, og utroskab er alt andet end hvad jeg står for!

please forhold jer til mit opslag konstruktivt- jeg har ikke brug for negative kommentarer….

Min mand og jeg har været sammen i 14 år. Jeg har elsket ham meget højt, men han har aldrig været min bedste ven, og vi har altid haft svært ved at kommunikere og tale sammen. Han har meget levet sit eget liv og jeg har indrettet mig efter ham og alt det han gerne ville. Jeg har de sidste par år kun haft sex med ham fordi “det skal man” i et forhold. Jeg er ikke forelsket mere og savner ham ikke osv. jeg er her mest pga børnene. 

sidste år fik jeg nyt arbejde.. og mødte en mand på jobbet, altså en kollega, som ligesom mig- er gift

Vi har skrevet sammen dagligt siden nytår- sender lange blikke efter hinanden på job, og er fuldstændig betaget af hinanden. Vi kan tale sammen i timevis, flirter, sukker efter hinanden, og er begge enige om at vi gør hinandens liv bedre. Han gir mig alt det min mand ikke giver mig, eller nogensinde har givet mig. Og vi kan ikke undvære hinanden! Det skal siges vi aldrig har så meget som kysset hinanden! Men han skriver at det hele er svært fordi jeg er den sødeste han kender, at jeg gør livet bedre og vi er seriøst hinandens bedste venner samtidig med at vi hungrer efter hinanden. Samtidig er vi så ordentligt opdraget at vi føler vi skal blive i vores ægteskab fordi vi begge har børn osv. men jeg er ved at blive sindsyg! Vores relation er top hemmelig pga vi er kollegaer, så ingen ved at vi taler i skjul og tænker på hinanden konstant.

Har nogen prøvet det samme før? Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære ham, jeg er så bange for at sige stop og stoppe vores relation og  emotionelle “affære”

Du skylder din mand, at sige det som det er, du skal give ham chancen for at kunne gøre noget. Han går måske og tror i har det pisse godt sammen. 

Eller måske går med samme tanker som dig, og så er det ret nemt. Jeg har selv stået som idioten i det her og være manden der intet vidste. 

Jeg er selv et voksen menneske og hvis jeg mod al forventning skulle, blive forelsket i en anden ville jeg sige det til min kone asap, så hun også ved hvad fuck der sker, og forventer præcis det samme fra min kone.

Mit råd sig det til din mand, så i sammen evt kan afslutte i fællesskab eller bygge det op igen. 

Min overordnet mening er, at græsset ikke er grønnere på den anden side. Måske det føles sådan lige nu, men jeg tror ikke det er mere holdbart end dit ægteskab. 

Hvis du virkelig mener, at du skal blive i dit ægteskab, så havde jeg valgt at gøre to ting. 

1) Søge nyt arbejde. Eller blive flyttet til en anden afdeling. Slette hans nummer og fortælle, at du ikke kan fortsætte med jeres venskab, da det slår dig ud af kurs. Det virker stort at skulle søge nyt arbejde pga. en flirt. Men så længe du der ham dagligt, så kommer du aldrig videre. 

2) Tage en dejlig lang snak med din mand. Fortæl at du trænger til en opdatering af jeres forhold. At du ønsker der skal ske nogen ændringer. Ikke anklagende. Men bare en åben dialog. I har været sammen i 14år nu og har med garanti udviklet jer. Både sammen og hver for sig. Det er helt ok at stoppe op og sige "hey - nu er vi blevet det ældre og mere modne. Hvad kunne være fedt at gøre i vores liv nu? Er det kulturelt eller skal i have én søndag hver om måneden, hvor i sætter ekstra fokus på hinanden?"

Det er tid til refleksion  

PS. Du kan også vælge at gå fra din mand og følge den nye kærlighed. Det er ikke jordens undergang, at blive skilt. 

Når du sidder som 90-årig og ser tilbage på dit liv - hvilket liv vil du glæde dig mest over? Være stolt af? 

Jeg har selv været ulykkelig forelsket på et forkert tidspunkt. Jeg vendte ryggen til flirten. Det var benhårdt. Og i mange år gik det mig på i perioder. I dag er jeg helt ovre ham. Jeg er glad for at jeg blev i mit forhold og byggede videre på det jeg allerede havde. 

Følelser kan vi ikke styre, MEN vores adfærd kan vi. Og lige nu skal du også gøre op med dig selv: hvad er dine værdier? Er det at flirte med andre og være forelsket i andre udenfor ægteskab? Eller er det at være din mand tro og handle derefter? 

Du må tage noget ansvar i dit ægteskab. Hvis du ikke er glad, så tag snakken med din mand. Fortæl hvad du har brug for mere af. Hvis det er fordi du ikke tror i er et match og du ikke vil være sammen længere, så bliver i skilt. Uanset om der er en anden i billedet eller ej, så skal du gøre noget, for det her ville ske før eller siden. 

Og indtil da så minimere du ALT kontakt til din kollega. Fuldstændig. Kun professionelt. For det her er ikke fair overfor din mand. Også får du styr på dig og dine følelser, dit ægteskab og hvad du egentlig vil. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side. 

Ja, jeg har prøvet noget lignende - faktisk meget tæt på det, du beskriver

Jeg forlod ægtemanden og gik efter ham, jeg var forelsket i, som sjovt nok havde mange af de træk, jeg savnede ved det forhold, jeg oprindeligt var i.

Til at begynde med, mødte jeg ret meget modstand fra min familie "Du må endelig ikke tro, at græsset er grønnere, nissen flytter jo med" osv., men gæt hvad... Græsset er ikke bare grønnere, det er også friskere, mere levende, ægte, sjovere, dufter bedre, liver mig op, fylder mig med fantastisk energi, støtter mig og føles 1000 gange mere RIGTIGT, så jeg har ikke et sekund fortrudt!! Faktisk er det nok en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv  

Det var hårdt i den periode, jeg forlod manden og opløste vores familie (vi har i dag en 9-5 ordning til min fordel og samarbejder rigtig godt), men dybt i min sjæl kunne jeg mærke, at jeg ikke havde mere sammen med ham. Han ville aldrig blive den mand, jeg oprigtigt længtes efter. Ægteskabet var blevet en sur pligt, hvor jeg kun var sammen med ham fordi vi havde børn sammen. 

Den anden mand (som nu er min kæreste) viste mig, hvordan et forhold bør være, og det gik jeg med. Vi er lykkelige og rigtige for hinanden på et helt andet plan, jeg dengang ikke troede var muligt.

Jeg ønsker dig al held og lykke, og please, lad være med at dyrke pligtsex - det ødelægger dig i længden, og du fortjener bedre!!

Jeg kender mange eksempler på, at græsset kan være meget grønnere på den anden side - ikke fra mig selv, men fra venner og bekendte, som er blevet langt lykkeligere i nye forhold. Så jeg køber ikke den der med, at det pr. definition bare bliver det samme i et nyt forhold. 
Jeg synes, man som udgangspunkt skal kæmpe for sit ægteskab/forhold, særligt når der er børn involveret, men man må også bare erkende, at nogle ægteskaber er “døde”, og at nogle par er et dårligt match i længden. Og helt ærligt lyder det ikke til, at du er lykkelig i dit ægteskab - og heller ikke var det, før du faldt for den anden. 

Det rigtige ville efter min mening være, at du først får gjort rent bord i dit nuværende forhold. Du er jo følelsesmæssigt utro, når du tænker så meget på en anden, og det kan du sådan set ikke selv gøre for - men du bør handle på det, så din mand ikke er sammen med én, der egentlig ikke rigtigt er der. 
Så luk ned for kontakten med den anden i en periode, få afklaret, om dit ægteskab er uhjælpeligt dødt og forlad din mand, hvis det er sådan. Giv dig selv tid til at stå på egne ben efterfølgende, så du er sikker på, du ikke kaster dig i armene på en anden i panik - og så kan du genoptage kontakten med den anden, hvis han stadig står for dig som den helt rigtige. 
Du skal jo, uanset den anden, ud af dit ægteskab, hvis der intet er at puste liv i. Både for din mands og din egen skyld. 

Find et nyt job inden det udvikler sig

Anonym skriver:

Kære jer derude..

 

i 14 år har jeg været sammen med min mand! Vi har 2 børn sammen, hus, hund og et udadtil godt liv.

Jeg er dog blevet “forelsket” i en anden mand.. og jeg ved ikke hvad der går af mig. Dette ligner ikke mig, og utroskab er alt andet end hvad jeg står for!

please forhold jer til mit opslag konstruktivt- jeg har ikke brug for negative kommentarer….

Min mand og jeg har været sammen i 14 år. Jeg har elsket ham meget højt, men han har aldrig været min bedste ven, og vi har altid haft svært ved at kommunikere og tale sammen. Han har meget levet sit eget liv og jeg har indrettet mig efter ham og alt det han gerne ville. Jeg har de sidste par år kun haft sex med ham fordi “det skal man” i et forhold. Jeg er ikke forelsket mere og savner ham ikke osv. jeg er her mest pga børnene. 

sidste år fik jeg nyt arbejde.. og mødte en mand på jobbet, altså en kollega, som ligesom mig- er gift

Vi har skrevet sammen dagligt siden nytår- sender lange blikke efter hinanden på job, og er fuldstændig betaget af hinanden. Vi kan tale sammen i timevis, flirter, sukker efter hinanden, og er begge enige om at vi gør hinandens liv bedre. Han gir mig alt det min mand ikke giver mig, eller nogensinde har givet mig. Og vi kan ikke undvære hinanden! Det skal siges vi aldrig har så meget som kysset hinanden! Men han skriver at det hele er svært fordi jeg er den sødeste han kender, at jeg gør livet bedre og vi er seriøst hinandens bedste venner samtidig med at vi hungrer efter hinanden. Samtidig er vi så ordentligt opdraget at vi føler vi skal blive i vores ægteskab fordi vi begge har børn osv. men jeg er ved at blive sindsyg! Vores relation er top hemmelig pga vi er kollegaer, så ingen ved at vi taler i skjul og tænker på hinanden konstant.

Har nogen prøvet det samme før? Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære ham, jeg er så bange for at sige stop og stoppe vores relation og  emotionelle “affære”

STOP DET!!

Ihvertfald indtil du (og han) er afklaret mht de forhold/ægteskab i er i nu!!

Jeg var hende der var gift med sådan en mand. En mand der skrev med en anden og som jeg senere  af den grund, smed ud! Jeg fandt ud af det ved et tilfælde, og for mig, var det utroskab. Vi var gift I 28 år!! Og istedet for at kæmpe, valgte han at distancerer sig, og bruge hans opmærksomhed på mobilen(og den nye flamme)

Det er SÅ ødelæggende og I kan ikke være det bekendt overfor jeres partnere!! I skylder dem at være ærlige og træffe de valg der skal til. I leger med andres følelser og det kan tage år for nogle at komme over!!

Jeg er lige landet i mit nye liv. Vores unger er skuffet over far og det han gjore mod det liv vi havde skabt.

Føj siger jeg bare!! Du bør skamme dig!! At behandle dine børns far på den måde. Det er ikke rimeligt,  hverken overfor ham eller jeres børn.

Find ud af hvad du vil og så træf beslutningen! Det er det eneste rigtige. 

Jeg kæmper stadig. Føler mig svigtet og bitter. Han ødelagde alt i mig, ved hans bedrag. Og nej, jeg har ikke påvirket vores børn. De er ved at være voksne, og så tydeligt hvad det gjore ved mig. Det er et bedrag- det ER følelsesmæssigt utroskab! 

Det er IKKE en forbrydelse at blive forelsket i en anden. Det kan sagtens være, at det er den vej, dit kærlighedsliv skal gå, og at du og din mand ikke længere er rette for hinanden. 

Men du bør have respekt nok for ham, jeres 14 års samliv og dig selv til ikke at være ham følelsesmæssigt utro. Uanset om I har kysset eller ej, så lægger du en indsats og opmærksomhed i jeres relation, som egentlig burde holdes til dit ægteskab.

Tænk hvis det var omvendt? Han blev hos dig for børnene, men fik sine behov for opmærksomhed og flirt stillet et andet sted imens. Hvad ville det gøre dig til?

Hvis du vælger at blive skilt og søge lykken med din kollega, så skal du - på trods af forelskelsen - huske at dine børns verden vendes på hovedet. Det vil kræve din støtte og hjælp at finde fodfæste i. 

Jeg læser det lidt som om, at kollegaen leger lidt med TS. Han er også gift - men det tyder ikke umiddelbart på, at han overvejer at forlade sin kone. 

Undskylder hvis jeg tager fejl - blot den fornemmelse jeg fik, da jeg læste indlægget.