Forelsket i en anden end min mand….

Det er så sindsygt svært det der….. 

jeg føler med dig, er selv midt i det. Og det har stået på over et år. Forskellen her, er at min mand og jeg har et åbent forhold. Så det er legalt, at jeg ser andre. Men når der pludselig er følelser involveret bliver det helt crazy! 
jeg har ingen gode råd… men måske tal med din mand om hvad jeres fremtidige planer er? Kan I åbne jeres forhold? Elsker du din mand, sådan helt ind i knoglerne? 
kæmpe kram til dig 

jeg tror iøvrigt ikke på, man kan komme igennem ægteskab, børn og hverdag uden at blive betaget/forelsket i et andet menneske nogensinde - men spørgsmålet er mere, hvordan vi som ægtepar går ind til den slags

Skal man føle skam? Og flovhed? Eller kan man eventuelt snakke om, at det højst sandsynligt sker og hvordan man så sammen kan komme ‘over det’ og arbejde intenst på sit forhold? Eller skal man bare nyde den forelskelse der evt. opstår og så lade den klinge af…. ? 
for mig er der tusinde spørgsmål - jeg føler i hvert fald med dig

Det her er en af de mere spændende debatter efter min mening. Jeg synes, du har fået rigtig mange gode nuancer på tingene og lige så mange forslag.

Er du stadig forelsket, og hvad skete der....hvad gjorde du?

En lille opdatering til jer nysgerrige og interesserede. 
vi er blevet skilt min mand og jeg. Jeg syns det var mest fair og den rigtige beslutning idet at jeg i over et år kun har haft tanker om en anden mand. Samt at jeg ikke har lyst til sex med min mand eller selskab og ikke har haft det i en del år. Det har gjort mest ondt på mig pga børnene og at huset skal sælges osv. ikke sådan mht min nu x mand. Så jeg ved det er den rigtige beslutning. Jeg kan ikke leve i et følelsesdødt ægteskab og det fortjener min mand/x heller ikke. Vi skal samarbejde om børnene og være de bedste forbilleder for dem. Men jeg er færdig med pligtsex og distancering imens..

Av livet er svært når man er voksen men jeg savner at leve og mærke at jeg lever. Jeg ønsker ikke at spilde mit liv i et dødt forhold. 
og nej.. jeg er ikke blevet skilt pga en anden mand. Men skilt fordi jeg er blevet opmærksom på hvor lidt jeg egentlig elsker min egen mand/x og hvor meget jeg kun var i det ægteskab pga pligt og børn. Og hvor meget jeg glemte mig selv og følelsen af at leve.

Anonym skriver:

En lille opdatering til jer nysgerrige og interesserede. 
vi er blevet skilt min mand og jeg. Jeg syns det var mest fair og den rigtige beslutning idet at jeg i over et år kun har haft tanker om en anden mand. Samt at jeg ikke har lyst til sex med min mand eller selskab og ikke har haft det i en del år. Det har gjort mest ondt på mig pga børnene og at huset skal sælges osv. ikke sådan mht min nu x mand. Så jeg ved det er den rigtige beslutning. Jeg kan ikke leve i et følelsesdødt ægteskab og det fortjener min mand/x heller ikke. Vi skal samarbejde om børnene og være de bedste forbilleder for dem. Men jeg er færdig med pligtsex og distancering imens..

Av livet er svært når man er voksen men jeg savner at leve og mærke at jeg lever. Jeg ønsker ikke at spilde mit liv i et dødt forhold. 
og nej.. jeg er ikke blevet skilt pga en anden mand. Men skilt fordi jeg er blevet opmærksom på hvor lidt jeg egentlig elsker min egen mand/x og hvor meget jeg kun var i det ægteskab pga pligt og børn. Og hvor meget jeg glemte mig selv og følelsen af at leve.

Min største respekt for din beslutning

Det jeg læser, er ord fra et menneske, der er tro mod sig selv og virkeligheden.

Held og lykke fremover.

Du ønskes alt det bedste