Mine børn mister snart deres farfar

Det er meget forskelligt hvordan man tager herfra. Er man syg med fx kræft, kan de sidste minutter være ret smertefulde når organerne står af og ikke så rart for børn at være vidne til. Det kan være svært at se den døende lide inden vedkommende ånder ud for sidste gang.

Så er der en risiko for at farfar tager herfra i smerter og på en knapt så fin måde, vil jeg ikke byde mine børn det. Det kan være ret voldsomt. 

Min svigerfar har desværre fået konstateret kræft, og han vil dø af det. Han er blevet terminalerklæret. Det er kun et spørgsmål om tid hvor lang tid vi har ham endnu

Vi snakker en del om det herhjemme og er åbne og ærlige over for vores børn på 12, snart 13 og 9 år. 

Men hvor meget skal de lige have lov til at se? Skal de være tilstede når han ånder ud, eller er det bedst når han er sovet ind?? 
Vi har heldigvis ingen erfaringer med det, men vi er meget i tvivl om hvor meget de skal være med til? 

Nogen med erfaringer desværre?? 

vi har lige været igennem det samme med børn omkring den alder. 
vi tog snakken med dem hver især om hvad der snart kom til at ske og om de ønskede at se den afdøde. De var der ikke da det skete men var på besøg et par dage inde og lige efter det skete. Den yngste ville til at starte med ikke se den afdøde da det lige var sket . Men dagen efter dødsfaldet var holdningen en anden og vi tog ind og så den afdøde bedsteforælder igen, hvor den yngste også var med der. 

Anonym skriver:

Min svigerfar har desværre fået konstateret kræft, og han vil dø af det. Han er blevet terminalerklæret. Det er kun et spørgsmål om tid hvor lang tid vi har ham endnu

Vi snakker en del om det herhjemme og er åbne og ærlige over for vores børn på 12, snart 13 og 9 år. 

Men hvor meget skal de lige have lov til at se? Skal de være tilstede når han ånder ud, eller er det bedst når han er sovet ind?? 
Vi har heldigvis ingen erfaringer med det, men vi er meget i tvivl om hvor meget de skal være med til? 

Nogen med erfaringer desværre?? 

Der er ikke et entydigt svar. Jeg tænker, at dine børn er så store nu, at jeg ville spørge ind til - og følge - deres ønsker. Selvfølgelig hele tiden holdt op mod, hvordan forløbet bliver. Hvis farfar bliver plaget af uro, angst, smerter osv., kan det være, at børnene skal skærmes lidt for det. 

Min far fik for nylig konstateret kræft i bugspytkirtlen. De kunne heldigvis fjerne alt ved operation, men selv med dét udgangspunkt er diagnosen noget møg. Pt. er han i kemobehandling, som ikke er nogen dans på roser. Mine børn er  lidt ældre end dine, 17 og 14, jeg lytter meget til, hvad de ønsker. De har begge stort behov for at være tæt på og blive informeret om op- og nedture. Nogle gange får de først besked, når jeg har et “fuldere” billede at give dem. De mistede deres far, da de var knap 3 og 5 år efter et meget kort kræftforløb, og der var de med den sidste dag. Det var hårdt og lod sig gøre, fordi vi havde så mange omkring os, der kunne tage sig af dem og deres behov, men har aldrig fortrudt det efterfølgende.

Så åbenhed og ærlighed, og spørg hvad de tænker om farfars sidste tid. 
Mange tanker til jer og jeres familie. Det er en barsk tid at gå igennem

Vi mistede også farfar/svigerfar for 1,5 år siden, men vores børn er en del mindre. De var der to dage inden han døde, hvor han stadig kunne sidde, men qua deres unge alder reagerede de ikke. De var med til bisættelsen, hvor jeg havde spurgt mine forældre om de ikke ville tage sig af dem (så jeg kunne være i min egen og min mands sorg). Det vil jeg i hvert fald nævne er værd at gøre, til den tid.

Jeg mistede min farmor som 14-årig, og nåede at sige farvel et par dage inden hun sov ind. Jeg er MEGET glad for at jeg fik givet hende et sidste kram. Men spørg børnene. Og lad dem endelig ændre holdning flere gange, og forsøg at rumme forvirringen. Men så længe farfar er nogenlunde tilstedeværende, så sørg for at besøge ham. Det kan gå hurtigt.

Anonym skriver:

Min svigerfar har desværre fået konstateret kræft, og han vil dø af det. Han er blevet terminalerklæret. Det er kun et spørgsmål om tid hvor lang tid vi har ham endnu

Vi snakker en del om det herhjemme og er åbne og ærlige over for vores børn på 12, snart 13 og 9 år. 

Men hvor meget skal de lige have lov til at se? Skal de være tilstede når han ånder ud, eller er det bedst når han er sovet ind?? 
Vi har heldigvis ingen erfaringer med det, men vi er meget i tvivl om hvor meget de skal være med til? 

Nogen med erfaringer desværre?? 

Jeg er fortaler for at børn er med i forløbet og at man snakker med sine børn. 
jeg mistede min bror uventet i februar måned og det har været svært for den mindste for hvor skal han nu bo hvis min mand og jeg døde. Dette spørger han om næsten på daglig basis og det der har været svært har været at han sov stille ind (var ikke syg, han blev fundet død). Så vi fortalte at han fik hjertestop ligesom Christian Eriksen og at Christian Eriksen overlevede da det skete, mens der var en masse mennesker der kunne genoplive ham. Min bror døde om natten og boede alene. 
det har også været svært for børnene at se mor og far samt bedsteforældre kede af det. Men så har vi bare snakket om at voksne også er kede af det og at vi nok skal blive glade igen. Mine børn er 7 og 10 år. Det sværeste i forløbet har været at deres vinterferie til London blev aflyst. Vi skulle have været afsted dagen efter at politiet informerede os om at han var fundet død. 
det er for mig bare vigtigt også at omfavne børnenes sorg, samtidig med at det er okay hvis ikke de er i lige så stor sorg som en selv og få dem fortalt det.