Betaling for at bo hjemme .

Jeg prøvede at Google hvad det offentlige siger kost og logi koster. En meget hurtig ulæst søgning fandt frem til skat og fuld kost og logi knap 4000kr pr person. Selvom jeg synes det lyder af meget. Tror jef faktisk jeg aynes det er fair. Jeg er slet ikke der endnu med mine børn. Men ved at andre har taget de offentliges tal. Det er så fint at de lærer at livet koster. Men som de andre skriver så gå fra hvad i selv har samvittighed til og råd til. I kan evt spare halvdelen op for de unge mennekser aå har se pludselig råd tl noget når de flytter hjemmefra. Eller I kan spare op til ferier og invitere dem med hvis økonomien er til det. Der er intet der er rigtigt eller forkert. Men det er gavnligt at der er nogle forventninger og krav til en så man ikke går i chok af livet. Selvom det er dyrt at leve, så er det markant billigere end for 30-40-50-60 år siden. Og derfor forventer (og ofte kræver) vi en masse luksus goder som vi tager for givet. Det er gavnligt at lære at forvente at man skal spare op til det man har lyst til og man skal prioritere hvad man vil. Mange unge ender jo i luksusfælden. Man tror bil, charterferier, ugentlige drukture, mærketøj alt er normalt så det har man råd til. Hels og Lykke 

Hamder skriver:

Der vil jeg gerne lige udfordre dig der, hvad er det der er så hårdt og hvad forventninger er der til de unge ? 

 

Det er ikke mig, du spørger, men jeg tillader mig at svare alligevel. Det er jo et emne, der er belyst meget i medier, litteratur og forskning de senere år, så jeg vedhæfter også nogle links, men begynder med egne observationer. Jeg har været lærer for unge mennesker (13-16 år) i 25 år, og dette er, hvad jeg hører og ser blandt dem, der er unge lige nu: 

- Du skal klare dig godt i skolen, og vi tester dig løbende. Hvis du er stille i timerne, problematiserer vi det, for det er ikke nok at kunne stoffet - du skal også være udadvendt, byde ind, “shine”. Du skal kunne fremlægge for mange mennesker. Og da teamwork og sociale kompetencer er vigtige, skal du også være god til at samarbejde. Du må ikke være sololøber. 
- Du skal være populær og have et rigt, socialt liv. Dine forældre udtrykker bekymring, hvis du har det bedst i dit eget selskab, for det er ikke positivt eller legitimt at være enspænder. 
- Du kan se og høre bl.a. på SoMe, at den rigtige måde at være ung på er at have en stor omgangskreds og et spændende fritidsliv, som kan flashes. Nej - det tæller ikke, at du har været på spejderlejr eller læst en bog - det er bare kikset. Alle de andre unge har gang i én stor fest med deres mange, mange venner, og fordi du er ung, kan du ikke gennemskue, at Instagram osv. kun er glansbilleder. 
- Du har flere muligheder for at klare dig godt i livet end nogen generation før dig. Du er så heldig! - du kan blive til lige dét, du vil. Du er også bevidst om, at noget er bedre at blive til end andet. Så det virker lidt uambitiøst og trist “bare” at blive sosu eller elektriker, selvom det er det, du allerhelst vil, når du nu kunne blive så meget andet. 
- Dine forældre er måske cool og afslappede omkring karakterer og uddannelsesvalg - som de siger, så vil de “bare” have, at du er lykkelig. Shit - hvor lykkelig skal du være og hvor meget af tiden skal du være det? Fejler du, når du faktisk tit er ked af det? 
- “De gamle” generationer fortæller igen og igen, at I unge har det som blommen i et æg. Alligevel er du trist, utryg, føler ikke, at du er “rigtig”, og at du slår til. Du kan læse og høre dig frem til, at når så mange unge er i mistrivsel, så er det fordi, I er snowflakes og curlingbørn, der ikke kan klare modgang i livet. Altså en bekræftelse af, at du er forkert og skal skamme dig, fordi du ikke trives. 

Jeg anbefaler varmt  bogen “Utilstrækkelig” af Christian Hjortkær til alle forældre, bedsteforældre og andre med oprigtig interesse for unge mennesker: https://www.saxo.com/dk/utilstraekkelig_christian-hjortkjaer_haeftet_9788772044644?srsltid=AfmBOoq9CTaBIponZSn7OBj_kAu0FDaR-W_Qp1j9WhuQp4xjddenrODj

Et par artikler ud af rigtigt mange om nogle af de faktorer, der spiller ind, når unge mistrives: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget

https://psykologeridanmark.dk/2017/08/psykologen-boern-skal-have-det-godt/

https://bornsvilkar.dk/nyheder/ny-rapport-om-stress-blandt-boern-og-unge-jeg-foeler-mig-som-et-omvandrende-tal/

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke mig, du spørger, men jeg tillader mig at svare alligevel. Det er jo et emne, der er belyst meget i medier, litteratur og forskning de senere år, så jeg vedhæfter også nogle links, men begynder med egne observationer. Jeg har været lærer for unge mennesker (13-16 år) i 25 år, og dette er, hvad jeg hører og ser blandt dem, der er unge lige nu: 

- Du skal klare dig godt i skolen, og vi tester dig løbende. Hvis du er stille i timerne, problematiserer vi det, for det er ikke nok at kunne stoffet - du skal også være udadvendt, byde ind, “shine”. Du skal kunne fremlægge for mange mennesker. Og da teamwork og sociale kompetencer er vigtige, skal du også være god til at samarbejde. Du må ikke være sololøber. 
- Du skal være populær og have et rigt, socialt liv. Dine forældre udtrykker bekymring, hvis du har det bedst i dit eget selskab, for det er ikke positivt eller legitimt at være enspænder. 
- Du kan se og høre bl.a. på SoMe, at den rigtige måde at være ung på er at have en stor omgangskreds og et spændende fritidsliv, som kan flashes. Nej - det tæller ikke, at du har været på spejderlejr eller læst en bog - det er bare kikset. Alle de andre unge har gang i én stor fest med deres mange, mange venner, og fordi du er ung, kan du ikke gennemskue, at Instagram osv. kun er glansbilleder. 
- Du har flere muligheder for at klare dig godt i livet end nogen generation før dig. Du er så heldig! - du kan blive til lige dét, du vil. Du er også bevidst om, at noget er bedre at blive til end andet. Så det virker lidt uambitiøst og trist “bare” at blive sosu eller elektriker, selvom det er det, du allerhelst vil, når du nu kunne blive så meget andet. 
- Dine forældre er måske cool og afslappede omkring karakterer og uddannelsesvalg - som de siger, så vil de “bare” have, at du er lykkelig. Shit - hvor lykkelig skal du være og hvor meget af tiden skal du være det? Fejler du, når du faktisk tit er ked af det? 
- “De gamle” generationer fortæller igen og igen, at I unge har det som blommen i et æg. Alligevel er du trist, utryg, føler ikke, at du er “rigtig”, og at du slår til. Du kan læse og høre dig frem til, at når så mange unge er i mistrivsel, så er det fordi, I er snowflakes og curlingbørn, der ikke kan klare modgang i livet. Altså en bekræftelse af, at du er forkert og skal skamme dig, fordi du ikke trives. 

Jeg anbefaler varmt  bogen “Utilstrækkelig” af Christian Hjortkær til alle forældre, bedsteforældre og andre med oprigtig interesse for unge mennesker: https://www.saxo.com/dk/utilstraekkelig_christian-hjortkjaer_haeftet_9788772044644?srsltid=AfmBOoq9CTaBIponZSn7OBj_kAu0FDaR-W_Qp1j9WhuQp4xjddenrODj

Et par artikler ud af rigtigt mange om nogle af de faktorer, der spiller ind, når unge mistrives: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget

https://psykologeridanmark.dk/2017/08/psykologen-boern-skal-have-det-godt/

https://bornsvilkar.dk/nyheder/ny-rapport-om-stress-blandt-boern-og-unge-jeg-foeler-mig-som-et-omvandrende-tal/

Jeg er sikker på, der meget rigtigt i det. 

Men det lyder alligevel ikke meget anderledes end da jeg var ung. Da var der bare ikke den samme fokus på trivsel. 

Det tænker jeg dog er en god ting.