Ja, så kom turen så til Jan...
D. 30.09.09 sygemeldte lægen ham med stress/depression/angst. Hun lavede en lægeerkl. der gjaldt en måned, og vi fik så en ny tid ved lægen her d. 28.09.09.
Under sygemeldingen havde vi jævnligt kontakt med arbejdspladsen, og de ringede endda og tilbød at de ville betale op til 10.000,-kr. ex.moms hvis han ville opsøge en kognitiv behandler på Sjælland. Han takkede ja, og nåede over til hende 2 gange (Hun var drøn-go -kan virkelig anbefales, brugte terapi, coaching og hypnose)
Onsdag d. 28.10.09 tog vi til læge igen. Hun kunne høre Jan var ivrig for at komme igang, men kunne også tydeligt aflæse at han overhovedet ikke var klar endnu. Hun mente at han skulle være sygemeldt året ud, men vi kunne lave en lægeerkl. der kun gjaldt en måned, og så se til den tid om han var klar...
Dagen efter ringer jeg til Jans chef (kan ikke selv ringe, da han har det dårligt med at sygemeldingen forlænges). Jans chef lyder meget forstående, og siger direkte:"Stine, tror du han vender tilbage?" Jeg svarer naturligvis at det jo er det han kæmper for! Hans daglige kamp går ud på at kæmpe sig tilbage, men at han bare slet ikke er ovenpå endnu! Vi slutter af med, at chefen får mit tlf. nummer og min mail-adr. så han altid kan kontakte mig, hvis der er noget... Jeg ringer hjem til Jan, og giver ham det beroligende svar.
1½ time senere ringer Jan. Han har netop tømt postkassen, og heri ligger der en opsigelse, fra selv samme chef som jeg netop har talt med!!! Jeg bliver simpelthen så edderspændt-rasende, at jeg straks ringer chefen, han tager ikke tlf. men jeg smider en besked på hans svarer om, hvad F***** han bilder sig ind først at spørge mig om Jan vender tilbage, og 1½ time senere ligger der en opsigelse i postkassen, som han har sendt dagen før! Jan har ikke engang været sygemeldt i én måned!!!
-I opsigelsen har de noteret at det jo ikke er sygdom i sig selv, men at de mener han har været fraværende i mere end 2 måneder og at de har brug for mere stabilitet i stillingen som regionschef... Jamen hallo! -Jan har arbejdet 50-60 timer om ugen, jeg har taget alle barns første sygedage etc!
Nå, men heldigvis har Jan vendt det til det positive, og er lettet over at være blevet opsagt, for så skal han ikke gå og spekulere på om han orkede at komme tilbage dertil...
Det var lige en "kort" status, da jeg sidder på arbejdet lige nu :-)
Knus fra Stine -der pludselig ikke længere er "næsten-alene-mor" :-)