12 1/2 år+ 9 år alene hjemme om natten.

Det er svært. Kommer så meget an på børnene selv. Er de selv trygge?

Da jeg var 12 år var jeg barnepige for en 1 årig og en 3 årig - flere gange om måneden hele natten. Det gik fint. Og det var før alle havde en mobil tlf. 

Så ja, det kommer an på børnene. 

Det ville jeg aldrig gøre. Min datter er lige fyldt 10 år og hun har ikke engang lyst til at være alene hjemme i max. 1 time, mens manden og jeg handler ind.

Så jeg ville aldrig lade hende være alene om natten, før både hun og jeg selv var tryg ved det. Og så max. en nat.

Jeg var først alene hjemme i en hel uge som 19 årig.

Først som 19 årig? Hvordan kan det være? Var du bange for noget bestemt? Er blot nysgerrig. Jeg var selv flyttet hjemmefra som 19 årig. Så det er lidt fremmed for mig.

Anonym skriver:

Først som 19 årig? Hvordan kan det være? Var du bange for noget bestemt? Er blot nysgerrig. Jeg var selv flyttet hjemmefra som 19 årig. Så det er lidt fremmed for mig.

Jeg var på ingen måde bange..

Hvis mine forældre ikke var hjemme, havde jeg oftest veninder på besøg eller var hos dem..

Så behovet for at være "helt alene" opstod ikke før.

Da jeg var 9 år og min søster 6 år, blev vi ofte passet af vores farmor. Senere kom hun hjem til os, så vi ikke skulle være alene.

Jeg ved ikke… min søn på 14 har for to uger siden sovet alene hjemme  

tænker det det kommer an på børnene ….

DIAGNOSE….?

Er jeg den eneste der forholder mig til aspergers diagnosen? Det er en autisme diagnose uanset hvor velfungerende eller intelligent man er. 

sorry- en autist skal ikke være alene med ansvaret for lillebror som 12/13 årig. Og man kan ikke sammenligne det med normalefungerende piger, der typisk også er mere modne end drenge. 

Anonym skriver:

Jeg vil gerne have jeres meninger, holdninger, erfaringer og tanker omkring det at lade to børn (drenge) på hhv 12 3/4 og 9 år, være alene hjemme om natten dvs fra ca 22- 6, hvor de sover, 2-4 gange hver anden uge. Det er en enlig forælder, der har nattearbejde 2-4 nætter hver anden uge og ingen der kan være hos børnene imens. Børnene har deres mobiltelefon for kontakt, men det vil tage min 25 min at køre fra jobbet. De bor på landet i et ældre hus. Ingen bedsteforældre/anden forælder ol i nær afstand. Ingen husdyr. Børnene er normalt begavede, den ældste har mild asperger (specialklasse). Hvad tænker I? Er det ok eller er det uansvarligt? 

 

Hvad tænker forældrene om det selv?

Gapo skriver:

Hvad tænker forældrene om det selv?

 

Der er kun en forælder. Vedkommende har kun reference til sin egen barndom i et andet land, men vil gerne leve op til de normer og uskrevne regler der er i Danmark, samt den nutid vi lever i. Vedkommende spørger fordi de er i tvivl.