12 1/2 år+ 9 år alene hjemme om natten.

Jeg vil gerne have jeres meninger, holdninger, erfaringer og tanker omkring det at lade to børn (drenge) på hhv 12 3/4 og 9 år, være alene hjemme om natten dvs fra ca 22- 6, hvor de sover, 2-4 gange hver anden uge. Det er en enlig forælder, der har nattearbejde 2-4 nætter hver anden uge og ingen der kan være hos børnene imens. Børnene har deres mobiltelefon for kontakt, men det vil tage min 25 min at køre fra jobbet. De bor på landet i et ældre hus. Ingen bedsteforældre/anden forælder ol i nær afstand. Ingen husdyr. Børnene er normalt begavede, den ældste har mild asperger (specialklasse). Hvad tænker I? Er det ok eller er det uansvarligt? 

Jeg får lidt en knude i maven når jeg læser det. En enkelt nat havde måske gået an, men fast hver anden uge i så mange nætter. Dét synes jeg er meget alenetid for børn. Også selvom de sover. 

Søvn er jo ikke = frihed. Forældre har stadig ansvaret for børn selvom de sover. 

Argg det ville jeg ikke være tryg ved .

Især en på 9 år (har selv en på 8 år) og det er for ungt at være alene hjemme så mange timer især om natten 

Disse tråde har en tendens til at være et spørgsmål om at bekræfte at en anden forælder er uansvarlig, ofte en medforælder. 

Jeg mener, at det må forælderen være den bedste til at vurdere og eventuelt lade komme an på en prøve.

jeg ville aldrig turde lade mine børn være alene om natten..

der kan simpelthen ske så mange forfærdelige ting på så kort tid og selvom man er fornuftig i vågen tilstand så er det noget andet hvis man bliver vækket..

for at nævne nogle af dem der afholder mig fra det:

- brand i et elektrisk apparet der kortslutter

- pludselig opkast syge- risiko for kvælning hvis man ikke er ordentlig vågen

- pludselig høj feber med risiko, ja faktisk at dø af det hvis man ikke ved hvad man skal gøre..

- falde uheldigt og slå hovedet hvis man skal på toilettet- specielt hvis man vågner midt om natten og er træt..

- vælte ned i toilettet og sidde fast eller fremad ned af toilettet uden at kunne skubbe sig op og heller ikke kunne komme ned..

- lynet slår ned i selve huset eller i et træ der vælter ned i huset..

- der kan også være nogen der bryder ind om natten..

ja det er skrækkelige scenarier der sjældent sker.. men det sker altså...

der er flere af dem jeg selv har oplevet i løbet af livet og nogen som mennesker tæt på mig har været igennem.. så for mig er de meget virkelige risici at forholde sig til..

den med feber er mit skrækscenerie efter at have et feberkrampebarn..

Savanna skriver:

Disse tråde har en tendens til at være et spørgsmål om at bekræfte at en anden forælder er uansvarlig, ofte en medforælder. 

Jeg mener, at det må forælderen være den bedste til at vurdere og eventuelt lade komme an på en prøve.

Det er så ikke tilfældet her jeg er blevet 'spurgt til råds' og kan ikke finde ud af, hvad jeg tænker om det, da jeg kan se det på begge måder. Mine egne børn er voksne forlængst, og så glemmer man tit både, hvor meget og hvor lidt børn kan i en given alder. Men noget jeg husker og ved er, at ikke alle forældre har overblik nok i en presset situation til, at tænke alt nøje igennem. Så jeg tænkte, at baby.dk var det rette sted at spørge, så det kunne belyses fra mange vinkler. 

Det hjælper lidt at de er 2 og at der trods alt ikke er længere transporttid end 25 minutter, men jeg synes stadig de er for unge til det ansvar.

Jeg ville ikke give lov til så mange nætter alene. Min dreng er 13 nu, og kunne måske gå med til en enkelt nat i ny og næ hvis det var yderst nødvendigt og selv da ville han så have naboer mm omkring sig der altid vil hjælpe. Havde vi boet afsides var det blevet et nej. 
kan ikke specificere præcis hvorfor da det nok er en blanding af mange ting, samt lidt mavefornemmelse og hønemor.

Wampires skriver:

jeg ville aldrig turde lade mine børn være alene om natten..

der kan simpelthen ske så mange forfærdelige ting på så kort tid og selvom man er fornuftig i vågen tilstand så er det noget andet hvis man bliver vækket..

for at nævne nogle af dem der afholder mig fra det:

- brand i et elektrisk apparet der kortslutter

- pludselig opkast syge- risiko for kvælning hvis man ikke er ordentlig vågen

- pludselig høj feber med risiko, ja faktisk at dø af det hvis man ikke ved hvad man skal gøre..

- falde uheldigt og slå hovedet hvis man skal på toilettet- specielt hvis man vågner midt om natten og er træt..

- vælte ned i toilettet og sidde fast eller fremad ned af toilettet uden at kunne skubbe sig op og heller ikke kunne komme ned..

- lynet slår ned i selve huset eller i et træ der vælter ned i huset..

- der kan også være nogen der bryder ind om natten..

ja det er skrækkelige scenarier der sjældent sker.. men det sker altså...

der er flere af dem jeg selv har oplevet i løbet af livet og nogen som mennesker tæt på mig har været igennem.. så for mig er de meget virkelige risici at forholde sig til..

den med feber er mit skrækscenerie efter at have et feberkrampebarn..

Hold da op en fantasi, vælte ned i toilettet? Øhh er det sket før i dit liv ? 

Men bortset fra det er jeg enig i det du skriver, bare uden så mange skrækhistorier

Jeg vil gerne have jeres meninger, holdninger, erfaringer og tanker omkring det at lade to børn (drenge) på hhv 12 3/4 og 9 år, være alene hjemme om natten dvs fra ca 22- 6, hvor de sover, 2-4 gange hver anden uge. Det er en enlig forælder, der har nattearbejde 2-4 nætter hver anden uge og ingen der kan være hos børnene imens. Børnene har deres mobiltelefon for kontakt, men det vil tage min 25 min at køre fra jobbet. De bor på landet i et ældre hus. Ingen bedsteforældre/anden forælder ol i nær afstand. Ingen husdyr. Børnene er normalt begavede, den ældste har mild asperger (specialklasse). Hvad tænker I? Er det ok eller er det uansvarligt? 

 

Nej - bare nej

Jeg har faktisk oprettet en profil for at skrive dette. 

en dreng med Aspergers skal ikke i flere dage have ansvaret for lillebror om natten. Og jeg ville personligt anmelde det - hvis jeg kendte til det.

Selv om du er velfungerende autist er man mindre handlingsorienteret og har sværere ved at takle uforudsete ting. Min søn har aspergers og er på specialskole. Han er en velfungerende dreng på 15 og han intelligent… men jeg ville stadigvæk i dag ikke lade mine drenge sove alene hjemme. En Asperger er modenhedsmæssig cirka 3 år bagud. 
Jeg kan ikke forstå, at man overhoved overvejer så mange nætter, som der skal være alene. Det vil være noget de tager op med en psykolog når de bliver 40. Det er ren forsømmelse.

Ved godt set lyder hårdt men det er altså en absurd tanke. Og de andre svar du hsr fået hsr med garanti ikke et barn med aspergers.