Vil stemme ind med at sige INGEN. Dyr er bestemt ikke til børn!
Og slet ikke en kat. Der er en grund til at internaterne drukner i katte (især katte på 1-4 år), netop fordi folk undervurderer hvad det kræver at have en kat.
Skaffer man sig et dyr, skal det være et venskab for livet og man skal have en buffer på kontoen til pludselige dyrlægeregninger. Der kan hurtig komme en regning på 5.000 kr. eller langt højere alt efter hvilket dyr man skaffer sig. Og har man ikke råd til dyrlægebesøg, betyder det bare at man ikke har råd til at have et dyr. De fortjener at kunne komme til dyrlægen og få behandling, ligesom os andre når vi går til lægen og forventer en behandling.
Børn ved ikke hvor meget tid og ansvar det kræver at have et dyr, da de kun ser den hyggelige og sjove del, så selvfølgelig vil hun selv mene, at hun er stor nok til at passe på et dyr. Jeg tænker de fleste børn på et tidspunkt rammer et stadie, hvor det virker interessant at få et dyr. Så det er bare et stadie man skal igennem.
At det skal være et dyr med pels, siger også noget om at intensionen til at skaffe et dyr er forkert. Det lyder til at være et ønske om en levende bamse/plysdyr, som man kan hygge og putte med. Og hvad hvis dyret ikke ønsker at blive puttet med eller bare vokser fra det? Bliver den så sendt retur eller aflivet, når interesse for dyret er faldet.
Hvis hun føler en længsel efter at passe og pleje noget, så kunne en begyndervenlig potteplante være et godt sted at starte, for at se om hun kan holde den i live.
Anmeld
Citér