Der lige så mange måder at tackle dette på, som der er familier.
Og det kommer nok meget an på hvor længe bonus har været i ens liv, hvordan man har sin økonomi opdelt, hvilke både fælles og egne børn man hver især har osv.
Man skal måske også overveje de følelser der kan komme i spil ved en evt. død, ønsker man at børnene skal se sig selv som ligeværdige søskende eller forsvinder bonusbørn ud af ens liv, hvis partneren dør først osv.
Min forælder og papforælder havde besluttet at os sammenbragte børn skulle arve ligeligt (den ene har flere børn end den anden), og at den længst levende arvede mest muligt, således det er tvangsarv der udbetales ved den enes død (andre børn får det samme beløb som gave) - boet efter den længst levende deles så ligeligt mellem børnene - men her har de også været sammen i 20+ år siden vi var ret små og der er ingen fælles børn og de har haft fælles økonomi fra dag 1. For andre vil det helt sikkert ikke være en løsning og nok ikke en løsning man laver før man har været i forhold længe.
Men uanset løsningen man vælger, så synes jeg man skal sørge for at fortælle børnene om den og grunden til den, så ingen pludselig står i en sørgelig situation og samtidig føler sig tilsidesat af den afdøde. Selvfølgelig først når de er store nok til at forstå det, men forklar jeres argumenter for at arven fordeles som den gør og hvorfor i mener det er den rimelige måde at gøre det på - ikke som diskussionsoplæg, men så de forstår jeres tanker bag.
Anmeld
Citér