Overreagerede jeg?

Panther skriver:

Jeg husker faktisk ikke at jeg nogensinde har råbt af mine børn. Jeg er ret bestemt og holder fast i hvad jeg siger, men det ligger ikke til mig at råbe - og heller ikke mine børn. Jeg kan heller ikke se, at det er hensigtsmæssigt at råbe, men jeg forstår at man kan komme til det.

Bemærk at dette KUN er et svar til dig, og på ingen måde en kommentar til trådsstarter. Som alle andre siger: det kan ske, og barnet overlever fint. Jeg er helt enig med hvad alle andre skriver om grænser, konsekvenser og at stå ved de regler, man sætter op.

Nej, det er ikke hensigtsmæssigt at råbe - af nogen generelt. Men ja, man kan komme til det. Jeg skrev også "hæve stemmen" - dermed mener jeg højere mere bestemt tonefald end mit normale leje. 

Træk vejret. Det er sket for alle  

som fagperson må jeg på det kraftigste anbefale ikke at forhandle med et barn på 4. De kan slet ikke kapere det og alt hun søger er din grænse! Din grænse, fordi så skaber du tryghed og det er det hun behøver. Hun skal jo på ingen måde have en bøjle med i seng - hvorfor skulle hun det? Hun kan slå sig på den og prikke øjnene ud ja ja, det var meget dramatisk, I know. Og har du sagt fem minutter er det fem minutter og ikke fire. Så længe du giver dig, så bliver hun ved. Fordi hun ved ikke hvor langt hun kan trække den, før dine grænser er helt tydelige. 

mit råd ville være at kridte banen op inden puttetid. Og så holde 100% fast; tre sange, din rækkefølge på hvordan I starter og sådan er det. Hver dag. Det giver børnene en ro, som vi virkelig som forældre undervurderer. 
jeg giver altid som eksempel til forældre: ‘du vil jo aldrig gå i forhandling omkring, hvorvidt dit barn skal have sikkerhedssele på eller cykelhjelm - og hvis du med din sunde fornuft kan være helt ligeså sikker i din sag, med fx bøjlen der jo 100% ikke skal med i seng, så virker du større, stærkere, klogere og kærligere fordi du med din kærlighed og autoritet hjælper hende til, at forstå regler og rammesætter det for hende” 

jeg håber du måske kan bruge mit råd. Og alle kommer til, at råbe eller miste besindelsen. Det vigtigste er at undskylde det. På en voksen måde og ikke med ‘skal jeg købe en is? En ny bamse måske? Eller skal vi tage i fætter br’ men mere sikkert og klart: undskyld skat, jeg skal ikke råbe af dig. Det var ikke i orden og jeg øver mig i, ikke at gøre det igen’

Husk også at vær kærlig ved dig selv - alle mødre fejler henad vejen og vi kan kun blive bedre ved at være opmærksomme på, vores handlinger. Hvilket du jo helt klart er