Jeg har lige stået i præcis samme situation og fået en abort. Det var et mega svært valg fyldt med tvivl, men jeg gik i forvejen rundt og savnede overskud til mine tre børn og endte med at konkludere at jeg hellere ville være der mere for dem end mindre. Men det var svært.
i ugerne efter abort var jeg ked af det og følte et tab og fortrød også indimellem.
nu - ca. fire uger efter er jeg mere afklaret med, at det var den rigtige beslutning for os. Hver gang jeg føler at mine børn har mere brug for mig, så bekræftes jeg i, at det var det rigtige for os som familie.
Men det ændre ikke på, at jeg savner den lille spire og jeg er ked af at det skulle gå sådan. Det var en lorte situation, men jeg har valgt rigtigt for os.
Hvad der er rigtigt for jer kan i kun selv mærke. Jeg håber du finder ro i, hvad end du vælger.
Anmeld
Citér
