Hej alle
jeg har 7/7 med mine børns far og jeg er i vildrede om hvordan jeg griber situationen an. Om jeg overreagerer mv.
vores børn er 10 og 13.
den 10årige har de sidste 3 dage sendt foto af sin aftensmad til min kæreste (mens de er hos deres far). Kop nudler alle 3 dage. Far og den store har fået yoghurt… det er ikke en usædvanlig travl uge eller lign, man kunne bruge som argument for ensformig og næringsfattig kost.. jeg kan mærke det giver mig en knude i maven..
ydermere har den yngste fortalt mig en dag hvor jeg hentede på skiftedag at grunden til hun var så sulten når hun kom hjem til mig, var at hun aldrig fik morgenmad hos far. Jeg spurgte ind til om hun ikke bare kunne tage noget hvis hun var sulten - men hun mente ikke han hverken havde havregryn eller boller eller lign (Hun spiser ikke yoghurt) jeg spurgte om hun så ikke bare kunne bede far købe de ting - men hun siger at far altid siger de ikke kan nå at spise om morgenen…. Og han åbenbart ikke kan stå tidligere op for dét..
børnene har også berettet om et køleskab fyldt med for gammel, muggen og sur mad - hvor man skal være heldig at finde noget der ikke er gået langt over dato. (Dette billede kender jeg fra dengang vi mødte hinanden og han boede i en ægte single-mande-hybel, men det er immervæk snart 15år siden, så jeg håbede da han var vokset med opgaven)
Ydermere har far været indkaldt til tandlæge nogen gange pga dårlig tandbørstning. Senest skulle jeg så afsted for en opfølgende tid. Tandlægen tjekkede og roste bisserne til skyerne og fortalte så, at sidst havde der været en helt lag af skidt/plak/belægning på alle tænderne og nu var det meget bedre.. jeg blev ærligt pinligt berørt - og følte mig dømt som en forældre der ikke magter at værne om mit barns hygiejne.. samtidig kunne jeg ikke lade være at tænke at det var påfaldende at der havde været problemer i hans uger, men ikke nu hvor tiden lå i min uge…
Angående hygiejne har jeg også mistanke om at de meget sjældent skifter undertøj hos deres far. Min datter kan lugte af sur tissekone og underbukserne kan være markant mere snavsede end hvad jeg oplever her med hyppig skift.
det nemme løsning på alt ovenstående er jo at tage en god snak. Men. Far er meget stolt og i øvrigt uddannet pædagog. Det bliver taget meget nært hvis jeg påpeger den her slags bekymringer og vil skabe en ubehagelig situation hvor der enten vil blive peget fingre tilbage, eller grinet lidt hånligt og ligegyldigt af mig. Det vil med andre ord ikke ændre noget, og kun være til ulempe for stemningen imellem os.
Børnene ELSKER deres far. Jeg vil dem kun det bedste - også far. Men hvordan tackler jeg, at jeg faktisk er dybt bekymret for hans grundlæggende varetagelse af deres fysiske behov for ordentlig og nok mad, og hygiejne. Omsorg er han god til. Men alt det andet halter gevaldigt i min optik.
Overreagerer jeg bare, fordi han ikke “gør ligesom mig”???
Jeg syntes helt klart at I skal mødes over en kop kaffe og have en god snak om hvad I ønsker for jeres børn og jeres samarbejde. Tal om, at man selvfølgeligt ikke skal blande sig, men at man gerne må sige sine bekymringer højt, og også spørge om hvordan man kan støtte op.
Til hverdag har jeg mange skilte par LINK SLETTET AF MODERATOR sammen, som ønsker at kunne tale børneopdragelse og samarbejde med hinanden. Det jeg altid lægger mærke til er, at det er der hvor man ikke er anklagende, men mere bekymret for ungerne, at man kommer igennem til den anden. Det er altså vigtigt at man imens man italesætter det svære, er i kontakt med at man har tillid til at den anden vil sine unger det bedste og gør sit bedste. Ofte viser det sig, at børnene også kører lidt om hjørner med den ene forældre, og de dårlige vaner omkring for eksempel mad, sniger sig ind i det ene hjem. Ofte er der en anden udlægning af sagen hos forælderen end hos børnene, og måske sandheden skal findes midtvejs. Det vigtige er ihvertfald konstruktive samtaler. Sig f.eks "vi skal have passet på den mindstes tænder. Tandlægen siger det ikke er godt. Kan vi blive enige om at de i det næste stykke tid bliver børstet ekstra grundigt? Hvordan kan vi bedst muligt støtte hinanden i det? Hvad siger du til at vi begge sætter uret på 4 minutter, imens hun børster tænder så vanen er begge steder?" Pøj pøj til dig med det hele, og ha en skøn sommer 
