Fars varetagelse af behov

Hej alle 

jeg har 7/7 med mine børns far og jeg er i vildrede om hvordan jeg griber situationen an. Om jeg overreagerer mv. 

vores børn er 10 og 13. 
den 10årige har de sidste 3 dage sendt foto af sin aftensmad til min kæreste (mens de er hos deres far). Kop nudler alle 3 dage. Far og den store har fået yoghurt… det er ikke en usædvanlig travl uge eller lign, man kunne bruge som argument for ensformig og næringsfattig kost.. jeg kan mærke det giver mig en knude i maven..

ydermere har den yngste fortalt mig en dag hvor jeg hentede på skiftedag at grunden til hun var så sulten når hun kom hjem til mig, var at hun aldrig fik morgenmad hos far. Jeg spurgte ind til om hun ikke bare kunne tage noget hvis hun var sulten - men hun mente ikke han hverken havde havregryn eller boller eller lign (Hun spiser ikke yoghurt) jeg spurgte om hun så ikke bare kunne bede far købe de ting - men hun siger at far altid siger de ikke kan nå at spise om morgenen…. Og han åbenbart ikke kan stå tidligere op for dét.. 

børnene har også berettet om et køleskab fyldt med for gammel, muggen og sur mad - hvor man skal være heldig at finde noget der ikke er gået langt over dato. (Dette billede kender jeg fra dengang vi mødte hinanden og han boede i en ægte single-mande-hybel, men det er immervæk snart 15år siden, så jeg håbede da han var vokset med opgaven)

Ydermere har far været indkaldt til tandlæge nogen gange pga dårlig tandbørstning. Senest skulle jeg så afsted for en opfølgende tid. Tandlægen tjekkede og roste bisserne til skyerne og fortalte så, at sidst havde der været en helt lag af skidt/plak/belægning på alle tænderne og nu var det meget bedre.. jeg blev ærligt pinligt berørt - og følte mig dømt som en forældre der ikke magter at værne om mit barns hygiejne.. samtidig kunne jeg ikke lade være at tænke at det var påfaldende at der havde været problemer i hans uger, men ikke nu hvor tiden lå i min uge… 

Angående hygiejne har jeg også mistanke om at de meget sjældent skifter undertøj hos deres far. Min datter kan lugte af sur tissekone og underbukserne kan være markant mere snavsede end hvad jeg oplever her med hyppig skift.

det nemme løsning på alt ovenstående er jo at tage en god snak. Men. Far er meget stolt og i øvrigt uddannet pædagog. Det bliver taget meget nært hvis jeg påpeger den her slags bekymringer og vil skabe en ubehagelig situation hvor der enten vil blive peget fingre tilbage, eller grinet lidt hånligt og ligegyldigt af mig. Det vil med andre ord ikke ændre noget, og kun være til ulempe for stemningen imellem os.

Børnene ELSKER deres far. Jeg vil dem kun det bedste - også far. Men hvordan tackler jeg, at jeg faktisk er dybt bekymret for hans grundlæggende varetagelse af deres fysiske behov for ordentlig og nok mad, og hygiejne. Omsorg er han god til. Men alt det andet halter gevaldigt i min optik. 

Overreagerer jeg bare, fordi han ikke “gør ligesom mig”??? 

Dine muligheder er jo: 

1. tal med manden om det 
2. undret kommunen omkring din bekymring så de kan tale med ham og eventuelt hjælpe ham hvor det halter 
3. accepter at han er den far han er, på den måde han vil være det. Hans hjem, hans måde. 

dertil, er dine børn så store, så de kan vel selv stå op når en alarm ringer så de kan stå op og få morgenmad, tøj på osv? 
+ de kan vel også selv sørge for bad, børste tænder, skifte tøj mm?  
Min dreng på 13 år sørger da hver dag selv for de ting, det er ikke noget jeg skal stå og sige til ham.. 

Så måske også lære børnene den selvstændighed at de skal kunne gøre de her ting selv? 
(De her ting = børste sine tænder morgen og aften, smørre en bolle til morgenmad, stå op om morgnen/sætte alarm, tage rent tøj på hver dag, gå i bad hver dag osv osv&hellip

De er ikke vant til at stå op til er vækkeur (heldige asener) men ja det kan de da lærer. Men det er svært for mig at lærer dem det hos deres far, hvis han ikke synes det er et behov.

de kan snildt selv tage morgenmad og andre måltider. De rydder i hvertfald ofte køkkenet her, på egen hånd. Men som jeg hører på mine børn, er der ikke mad at tage af i køkkenet.  skal de så også selv sørge for indkøb? Det synes jeg ikke. Selvstændighed eller ej. 

de børster også selv tænder og tager tøj på. Men især den mindste skal mindes om sådan noget med undertøjet. Og hun er endnu ikke grundig nok med tandbørsten til at jeg ikke børster efter. 
den store kan godt finde ud af det på egen hånd. 

men jeg kan udlede af dit svar, at du nok hælder til at jeg overreagerer og bare skal lukke øjnene for at vores måder at være forældre på, er vidt forskellige. Det var det jeg efterspurgte svar på  

tak for dit svar

Jeg synes ikke du overreagerer. Jeg er mere i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, uden at det går ud over jeres samarbejde.

Altså mad og hygiejne er jo nogle ret basale behov, og når I er i en 7-7 ordning, så synes jeg, det er for meget af tiden, disse basale behov ikke bliver mødt.

Så jeg er klart med dig - synes også det er vildt nok, at der ikke er noget til din datter at spise om morgenen, fordi hun ikke bryder sig om det samme som far. Altså, det er da normalt at man køber ind til sine børn, de bor der jo. Det er jo ikke en overnattende gæst, hvor man ikke vidste, at de ikke kunne lide yoghurt.

Så fuld støtte herfra. Og ligegyldigt, om folk herinde synes du overreagerer eller ej, så er du jo bekymret, og det er da ikke rart at sende sine børn hen til noget, som bekymrer en.

Jeg tror nu, jeg ville tage tyren ved hornene og tage en snak med far. Og måske komme med helt konkrete bud på, hvad det nemt kan løse det, som ikke er alt for krævende af ham. Altså, han bliver nok irriteret hvis der stilles krav om hjemmelavet aftensmad, surdejsbrød eller perfekte måltider afstemt efter kostpyramiden.

Men mere sådan: ´Kan du ikke lige sørge for, at der er købt et rugbrød og en leverpostej eller lignende, de kan tage af i dine uger.’ Og sige til ham: ‘Vil du ikke lige minde lillesøster om at skifte underbukser, hun glemmer det altså stadig selv.’

Så han stadig får lov at være ham, men lige med lidt styr på det basale, og hvis du går helt afslappet til det, kan det være, han også er afslappet. Jeg ved det ikke, det er mit bedste bud.

Jeg synes ikke du overreagerer. Jeg er mere i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, uden at det går ud over jeres samarbejde.

Altså mad og hygiejne er jo nogle ret basale behov, og når I er i en 7-7 ordning, så synes jeg, det er for meget af tiden, disse basale behov ikke bliver mødt.

Så jeg er klart med dig - synes også det er vildt nok, at der ikke er noget til din datter at spise om morgenen, fordi hun ikke bryder sig om det samme som far. Altså, det er da normalt at man køber ind til sine børn, de bor der jo. Det er jo ikke en overnattende gæst, hvor man ikke vidste, at de ikke kunne lide yoghurt.

Så fuld støtte herfra. Og ligegyldigt, om folk herinde synes du overreagerer eller ej, så er du jo bekymret, og det er da ikke rart at sende sine børn hen til noget, som bekymrer en.

Jeg tror nu, jeg ville tage tyren ved hornene og tage en snak med far. Og måske komme med helt konkrete bud på, hvad det nemt kan løse det, som ikke er alt for krævende af ham. Altså, han bliver nok irriteret hvis der stilles krav om hjemmelavet aftensmad, surdejsbrød eller perfekte måltider afstemt efter kostpyramiden.

Men mere sådan: ´Kan du ikke lige sørge for, at der er købt et rugbrød og en leverpostej eller lignende, de kan tage af i dine uger.’ Og sige til ham: ‘Vil du ikke lige minde lillesøster om at skifte underbukser, hun glemmer det altså stadig selv.’

Så han stadig får lov at være ham, men lige med lidt styr på det basale, og hvis du går helt afslappet til det, kan det være, han også er afslappet. Jeg ved det ikke, det er mit bedste bud.

Tak for opbakning

Det kunne godt være en tilgang, at prøve at gå lidt “henslængt” til det. Tak for svar. 

kunne i øvrigt aldrig drømme om at sætte høje standarder for ham på den måde. Men en liter mælk og en pose havregryn og noget helt almindelig rigtig mad til aften, synes jeg ikke er voldsomt. 
der er madordning på skolen, så han skal ikke engang lave madpakker. :-D 

Hmm, kan godt forstå du efterspørger råd og nye synspunkter. Synes ikke situationen er lige til højrebenet. 

Hvad får de med på madpakke? Har de adgang til frisk frugt fx? Nudler og yoghurt til aftensmad er ikke holdbart, men heller ikke jordens undergang. Det er trods alt "kun" hver anden uge. Så har du mulighed for at fylde dem op med god næring de andre uger. Der kunne jeg godt tænke skidt pyt og lade far om det. 

Jeg synes det er problematisk at børnene er sultne når de er hos far og at de ikke får morgenmad (de må være sultne i skolen også). Som en anden skriver vil jeg måske også sige til far "inden børnene kommer næste gang, så køb lige en pose æbler, en pakke boller og en pakke ost. Det har de spurgt efter" 

Kan du alliere dig med farmor og farfar? Spørge om de kan støtte deres søn. Få ryddet ud i køleskabet og måske komme med en indkøbspose med mad, den dag børnene kommer. Så far ikke føler det er dig der presser på  - den tjans kunne hans egne forældre godt overtage. 

I forhold til underbukserne; hvis hun ikke selv er generet af det, så ville jeg ikke gøre andet end at lære hende gode vaner når du har hende. Og på et tidspunkt når hun bliver lidt ældre, så bør det ske automatisk at hun gerne vil skifte undertøj. 

Så jeg er lidt blandet. Noget er i min verden "øv og træls - men skidt pyt". Andre ting er mere "alvorlige"

Første skridt må være dialog med far. Selvom du på forhånd tænker at det vil pralle af på ham. Så er det altid første step. 

Jeg tror du skal vælge dine kampe og tage snakken der hvor det er vigtigst for dig og så slippe resten. Ingen har lyst til at blive mødt med en lang liste over hvor man fejler og han kommer til at modsætte sig det hele.

Hvis det er maden så evt sig til at børnene giver udtryk for at de godt kunne tænke sig sådan og sådan af madvarer fordi de føler sig lidt for sultne nogle gange.

Mht hygiejne så er de store nok til at du kan træne med dem så de selv sørger for rent undertøj, bad og hvad der ellers skal til.

GodKarma skriver:

Hmm, kan godt forstå du efterspørger råd og nye synspunkter. Synes ikke situationen er lige til højrebenet. 

Hvad får de med på madpakke? Har de adgang til frisk frugt fx? Nudler og yoghurt til aftensmad er ikke holdbart, men heller ikke jordens undergang. Det er trods alt "kun" hver anden uge. Så har du mulighed for at fylde dem op med god næring de andre uger. Der kunne jeg godt tænke skidt pyt og lade far om det. 

Jeg synes det er problematisk at børnene er sultne når de er hos far og at de ikke får morgenmad (de må være sultne i skolen også). Som en anden skriver vil jeg måske også sige til far "inden børnene kommer næste gang, så køb lige en pose æbler, en pakke boller og en pakke ost. Det har de spurgt efter" 

Kan du alliere dig med farmor og farfar? Spørge om de kan støtte deres søn. Få ryddet ud i køleskabet og måske komme med en indkøbspose med mad, den dag børnene kommer. Så far ikke føler det er dig der presser på  - den tjans kunne hans egne forældre godt overtage. 

I forhold til underbukserne; hvis hun ikke selv er generet af det, så ville jeg ikke gøre andet end at lære hende gode vaner når du har hende. Og på et tidspunkt når hun bliver lidt ældre, så bør det ske automatisk at hun gerne vil skifte undertøj. 

Så jeg er lidt blandet. Noget er i min verden "øv og træls - men skidt pyt". Andre ting er mere "alvorlige"

Første skridt må være dialog med far. Selvom du på forhånd tænker at det vil pralle af på ham. Så er det altid første step. 

Farmor og farfar synes far er et vidunder, så jeg kan ikke få dem til st hjælpe den vej rundt

heldigvis er der madordning på skolen, så på den måde ved jeg at der er et ordentligt måltid til frokost og lidt frugt/grønt. 
men ofte synes jeg de beretter at de ikke når at spise så meget - det tror jeg er meget typisk. Så ja de er jo mega sultne i løbet af dagen når der ingen morgenmad er, og heller ikke noget i køkkenet når de kommer hjem.  

jeg må prøve at sige noget. På en lidt afslappet måde. 

tak for svar

Anonym skriver:

De er ikke vant til at stå op til er vækkeur (heldige asener) men ja det kan de da lærer. Men det er svært for mig at lærer dem det hos deres far, hvis han ikke synes det er et behov.

de kan snildt selv tage morgenmad og andre måltider. De rydder i hvertfald ofte køkkenet her, på egen hånd. Men som jeg hører på mine børn, er der ikke mad at tage af i køkkenet.  skal de så også selv sørge for indkøb? Det synes jeg ikke. Selvstændighed eller ej. 

de børster også selv tænder og tager tøj på. Men især den mindste skal mindes om sådan noget med undertøjet. Og hun er endnu ikke grundig nok med tandbørsten til at jeg ikke børster efter. 
den store kan godt finde ud af det på egen hånd. 

men jeg kan udlede af dit svar, at du nok hælder til at jeg overreagerer og bare skal lukke øjnene for at vores måder at være forældre på, er vidt forskellige. Det var det jeg efterspurgte svar på  

tak for dit svar

Jeg siger ikke du overreagerer.. 

men, har selv stået i en situation med min søns far lig (der var min dreng dog kun 4 år så lidt en anden situation), og talte med ham - det endte i konflikt da han tog det meget nært. Vi endte så med faktisk at gå i parterapi selvom vi ikke var sammen simpelthen fordi vi fik konflikter i samarbejdet da vi ikke var enige om hvordan man skulle være forældre. Der fik jeg afvide at det er vigtigt for et samarbejde at acceptere han er den far han magter at være. Nu er vores ordning så heller ikke 7-7.  
Min søn på 13 er stadig på samvær hos far, og der er stadig ting hvor jeg bestemt ikke er enig, og tænker ej kom nu lige ind i kampen! Men jeg holder mund, for jeg ved det giver konflikter, jeg kan ikke ændre noget hos ham + jeg trøster mig selv med min søn er så stor nu, at han mere eller mindre kan klare sig selv når nødvendigt. 

Hvis indkøb af mad er problemet kunne du jo hvis du taler med ham sige det henkastet, om han ikke kunne købe ….. til morgenmad til ungerne fordi et eller andet harmløst…? 

Samme med din datters tænder/hygiejne. Men kan jo også være han netop ikke gør noget, men måske har sagt til hende hun altså skal tá sig af det selv, og hans måde er simpelthen at lade hende køre det selv i håb om det går op for hende? Man ved jo ikke hvad tanker han har gjort sig. 

Fejl (dobbelt opslag?)