Hvor meget er i sammen som et par?

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget I er sammen som et par og hvordan jeres parforhold generelt er. 

Min mand og jeg har været sammen i 5 år, og har et barn sammen, og synes godt nok at vores forhold er kedeligt/dødt. Jeg vil gerne have at vi tilbringer tid sammen og sidder lidt sammen om aftenen og snik snakker lidt om alt mellem himmel og jorden. Den anden dag skulle jeg i byen og købe nogle ting, jeg inviterede ham med, men han afviste blankt. Øv hvor blev jeg bare ked af det, da jeg så flere par gå hånd i hånd langs strøget

Jeg synes han har alt muligt andet på sin liste. Fx i dag skulle han til nogle møder og bagefter over og hjælpe en ven. 

Jeg er godt nok træt af det hele, og vi har haft så mange konflikter pga. det og hans måde at planlægge sin dag. Og hans firma fylder også godt nok meget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden flere gange. 

Vi skal flytte fra vores nuværende bolig, når vi har sparet op, men jeg overvejer godt nok at finde mit eget sted

Vi er typisk ude at spise sammen 1-2 gange om måneden og sammen de fleste aftener vi følges ad i seng hver aften, med mindre der sker noget specielt en sjælden gang imellem

Vi prioriterer hinanden og forholdet højt men der er selvfølgelig også plads til kammerater og veninder 

Det er ikke fordi vi sidder lårene af hinanden og i hverdagen, er vi måske ikke så meget sammen. Dog drikker vi altid (som i hver dag) morgenkaffe sammen og kan på den måde lige snakke lidt om løst og fast. Når det er weekend eller ferier bruger vi meget tid sammen, både uden og med almindelige gøremål, men også spise ude, vinmesser, dagture og i den dur.

Vi har været gift i 24 år og har sammen tre børn. Jeg syntes vi har et godt og solidt forhold, med megen kærlighed og respekt for hinanden ❤️

Tror mange vil synes vi herhjemme er et kedeligt par, haha. 

Vi gør alt sammen... næsten. Vi spiser måltiderne sammen, vi handler ind sammen, vi går ture sammen, vi tager altid til forældremøder sammen osv. 

Vi er slet ikke romantiske og tager sjældent ud og spiser sammen fx. Men det er ikke et behov vi har, så der er vi heldigvis enige. Ellers var forholdet nok gået i vasken. 

Min mand er mere social end jeg er, og det er fint. Så nyder jeg en aften i stilhed. 

Opskriften på et godt parforhold, findes ikke. Der er så mange muligheder og løsninger, at der er uendelige måder at gøre det på. At have samme behov må dog være en god forudsætning. 

Vi har været sammen i 12år og vi har 3 børn.

Jeg tror også mange vil synes vi er kedelige. Vi går altid i seng på samme tid, hvis ikke der lige er noget specielt. 
Vi står op sammen, går på badeværelset sammen osv. Vi drikker altid kaffe om eftermiddagen og spiser altid aftensmad  sammen. 
Handler, gør rent, laver mad m.m. sammen. Og ja, det lyder vildt når jeg skriver det. Men det gør vi, og vi har det simpelthen så skønt. Vi har været sammen i 15 år og har 3 børn. 
Jeg elsker at tale med min mand og bruge tid sammen med ham. Vi taler også ofte i telefon til/fra job eller andre ting, når vi kører bil. 

Min mand er pga arbejde ikke hjemme mere end få dage om måneden (det er noget vi er enige om er sådan nu, og det ændrer sig snart igen). 
men før det, var vi sammen hver dag og er præcis som før når han er hjemme.. (vi har været sammen 6 års tid, og har 2 fælles børn + en fra mit tidligere forhold) vi har altid haft “voksen tid” om aftnen sammen og set en film, spist noget lækkert sammen, massage, kort og brætspil, cocktail aften eller hvad vi har fundet på. Nogen gange er vi trætte og snakker næsten ikke men bare “er” der sammen, andre gange kan vi snakke hele natten. 
hvis muligheden er der/man har tid, så tager vi ud sammen hvis den ene skal noget. Vi kan tit hvis vi har en time i løbet af dagen gå en tur sammen, eller gå på havnen og få en kop kaffe og sidde og kigge på vandet osv.. 

i dagstimerne er der run på (1 teenager, en på 2 år og en på 5 måneder) men selvom der er meget at se til, er vi gode til at hjælpe hinanden, eller lige lave timeout. 
fx. Hvis jeg har sat vasketøj over og han ser jeg står med pigerne og de har brug for mor, så hænger han det lige op og gør noget snacks til ungerne klar osv. 

eller hvis vi bare har meget om ørerne og jeg render og ordner 1000 ting mens pigerne sover lur, så laver han kaffe, og så kommer han og svinger mig over skulderen og sætter mig på altanen med kaffe og siger “nu skal du lige sidde her og elske mig lidt” så kan man jo ikke lade være.

Tror for vores vedkommende, at vi er gode til det at finde og lave tid til hinanden, fordi det falder os naturligt at vi er sådan. Vi har alle dage været sådan sammen.. selv i dårlige perioder hvor man måske små skændes eller er irriteret på hinanden, gør vi de små ting alligevel og bruger tiden sammen så snart vi kan.. Det har også gjort (tror jeg) at vi faktisk aldrig har været uvenner vi når at få talt om alt inden det når dertil… 

Alt laver vi sammen. 

Står op sammen køre på arbejde sammen, tager hjem fra arbejde sammen, handler ind sammen, jeg laver dog oftest mad uden hende

Går i seng sammen, knalder sammen, går i bad sammen, har fælles venner, tager til koncerter sammen, festivaler sammen, skriver smser dagligt sammen, tager ofter på kærste tur selvom vi har været gift i 12 plus år. 

Men vi kan også lave ting hver for sig, men jeg fortrækker altid at have trunten med, for vi ahr det pisse sjovt sammen, og jeg elsker bare at være sammen med hende og self the kids. 

Så ja vi laver alt sammen, men kan godt tage på drenge tur i en weekend eller på stadion, osv vi er bare et godt match på det område 

Medmindre en af os er på arbejde om aften  ( sker et par gange om måneden)  så er vi sammen hver aften. Enkle gange om måneden kan vi skulle noget hver for sig med venner. 

Vi hjælpes ad med alt det praktiske og ved 8/9 tiden sidder vi på sofaen sammen. Nogle gange snakker vi andre gange ser vi serie. Og så går vi i seng sammen ved en 22 tiden. I weekenden laver vi altid morgenmad sammen og drikker kaffe og læser aviser sammen. 
2-3 gange om året får vi børnene passet en weekend og tager på hotel/ud at spise osv. 

Vi laver intet af de ting i nævner. Vi kører hver vores program og manden er åbenbart tilfreds med det, men det er jeg ikke, jeg trives ikke med det. Nåh men han gik ud ved 17 tiden for at hjælpe en kammerat og han er stadig ude

Med fare for at træde lidt ved siden af hvad du spørger om:

Hvad gør du for dig selv? 

Det kan godt være det er ramt forbi og så kan du bare grine af det. Men ud fra dig sprogbrug og beskrivelse, læser jeg et menneske, der måske giver rigtig meget i hjemmet og ikke føler sig prioriteret den anden vej? Og hvor du måske ikke formulerer dig fuldstændig direkte? Ifht strøgtur: du spørger ham om han vil med dig ud at handle. Han siger nej tak fordi han måske bare ikke gider at handle (altså det du reelt spørger om)

Det du måske mente var: jeg vil gerne tilbringe noget tid sammen med dig og gå en tur sammen, hvor vi kan snakke. Jeg tænker vi kan gøre det, når jeg alligevel skal ind at handle, hvad siger du til det?

Jeg har gennem tiden lært at tage min plads. De første år efter at vi fik den første ofrede jeg "mig" ubevidst for at alting hang sammen. Min mand derimod fortsatte sit sociale liv som om intet var hændt. Jeg følte mig nedprioriteret, ligegyldig, overflødig om som noget, der bare blev taget for givet. Og det føltes som om jeg skulle tigge og bede om noget tid sammen. Jeg mener: han kunne snildt prioritere 3 aftener i ugen med sine venener, men sin kone?

Vi havde mange snakke (og mange ukonstuktive af slagsen) over det over lang tid. Han følte jo vi var sammen hele tiden fordi vi var sammen størstedelen af tiden. Jeg følte vi blot opholdt os i samme rum uden at vedkomme hinanden en hel masse

Det ændrede sig faktisk først da jeg begyndte at tage tid til mig. Jeg opførte mig som ham "bare så du ved det, på næste tirsdag smutter jeg lige til træning i det her tidsrum" "på lørdag tager jeg ud og spiser med x" osv

Det gav meget bedre balance fordi jeg ikke bare sad og ventede på ham i sofaen så at sige.

Og derudover fik jeg lært at sige ting direkte og ikke pakket ind i små hentydninger og spydige bemærkninger. Før kunne jeg sige "kan du huske den date dengang.. det var bare skønt" ud af det skulle han så udlede "jeg savner dig for tiden, og jeg synes vi glider fra hinanden som kærester. Jeg savner romantik og jeg har brug for at vi laver noget sammen på den front, ligesom den date dengang. Skal vi ikke gøre det igen -måske om 14 dage hvis dine forældre kan være med den lille imens?"  Nu siger jeg bare tingene til ham direkte som det er. Det sparer os en masse bøvl

Det seneste jeg har sagt er "jeg savner de spontane samtaler der opstår, når vi ikke har en skærm til at underholde os. Jeg vil gerne have at i morgen aften lægger telefonerne i køkkenet og tvet er slukket." (I øvrigt en glimrende øvelse til at begynde at snakke sammen igen )

For også at svare på det du rent faktisk spørger om: vi er sammen søndag aften og mandag aften fast og typisk lørdag og/eller fredag også. Resten af ugens dage har vi egne eller børns interessser og har måske en times tid sammen efter ungerne sover. Det gør også at vi gør os mere umage på de aftener vi er sammen vi giver hinanden plads og tager det, vi hver især har brug for af alenetid. Vi er også sammen i løbet af weekenden, men vi kan også have wekkender der er delt op i "mig tid" og "dig tid"