Jeg kan godt forstå det der med, at det er den eventuelle løgn, der er svigtet, og ikke så meget selve det med, om han har kigget på en anden. Men derfor er det alligevel irrationelt - for du kan jo aldrig finde ud af, om han tænker ting om andre… altså, det er jo umuligt at ‘afsløre’ ham i, om din frygt er berettiget eller ej.
Tanker er altså heller ikke sådan noget, man bare kan styre. Og jeg tænker, at der er rimelig stor risiko for, at der foregår to ting i jeres forhold lige nu:
1: Du forsøger at tænke dig ud af din angst (for det lyder som angst, når det dræner dig hver dag). Du forsøger at finde løsningen inde i dit hoved - og det kan du jo ikke, for det du er bange for (altså din partners tanker omkring andre kvinder), er helt ude af din kontrol. Så du kan spekulere over det fra nu af og til dommedag - og du vil ikke komme svaret nærmere. Og fordi din hjerne bliver så vant til at køre rundt i det samme emne, så er den sådan: Nå, det her synes hun vist er vigtigt - jeg må hellere bringe det op igen, og igen, og igen. Sådan fungerer hjernen nemlig. Med det resultat at du kommer ind i end ond spiral - det fylder mere og mere og mere.
2: Det andet, jeg kan forestille mig også foregår i jeres forhold, er at du vender dig mod din kæreste for at få hjælp til angsten - at blive forsikret igen og igen om, at ‘selvfølgelig tænker han ikke på andre kvinder’. Men med det, får du også hans hjerne til at bringe det op hele tiden. Prøv selv at sige til dig selv, st de næste to minutter må du virkelig ikke tænke på en kat med balletskørt. Det bliver pludselig svært ikke at tænke på en kat med balletskørt, selvom du måske aldrig nogensinde har tænkt på det før.
Så når du siger til din kæreste: Tænk ikke på det! Så er der sandsynlighed for, at hans hjerne bringer det op meget oftere end ellers. Når han så ser en kvinde på gaden, han synes er flot, så tænker han: Nå hun er pæn. Åh nej, det må jeg ikke tænke. Og da slet ikke på, at hun har pæne bryster. Åh nej, nu gjorde jeg det igen. Det må jeg altså ikke!
Og pludselig fylder det en masse i hans hjerne, som det måske slet ikke gjorde i forvejen, hvor han måske bare ville have noteret sig, at hun var pæn - og så videre til næste tanke.
Giver det mening?
Tricket er at flytte sit fokus til noget andet. Giv plads i dit hoved til alle de gode ting, der er i jeres forhold. Og når de tanker dukker op, så prøv at sige til dig selv: Nå, der er de igen, men jeg behøver ikke bruge energi på det, det er alligevel uden for min kontrol.
Og sig det igen og igen og igen. Flyt fokus igen og igen og igen. Lad de åndssvage tanker være i fred, det er spild af liv. Og langsomt vil din hjerne afvænne den dårlige vane, den har fået, med at bringe tanker om din jalousi op igen og igen og igen.
Man kan også indsætte et bekymringstidspunkt, så når tankerne kommer, siger du: Nå, det vil jeg tænke over kl 17-18. Så øver man sig også i at lade det være i fred.
Jeg tænker, det kan være en god ide at få hjælp til den proces, så jeg synes du skal opsøge en psykolog - gerne en, der kender metakognitiv terapi, for det lyder som om det er sådan noget du har brug for. Det er netop øvelser i at lade tanker være og leve livet - selvom man har trælse negative tanker. 