kunne du lide at føde?

Kan man synes en fødsel er sjovt?

Jeg synes ikke... Jeg sagde både under og efter fødslen at det gør jeg aldrig mere... Ca en uges tid efter fødslen havde jeg stadig voldsomme smerter, kunne hverken sidde eller gå, ligge ordenligt, og blev tjekket af en læge utallige gange...

Efter et par uger, sagde jeg da at jeg skulle have en mere...

mariamiss6 skriver:

Ja et lidt mærkeligt spørgsmål hehe....

Men altså kunne du godt lide at føde, eller var du en af dem der sagde 'det gør jeg aaaaaaaldrig mere' eller lod du dig måske skræmme så du føler "angst" ved en evt. foreståene ny fødsel?

Jeg selv har nok haft det man kalder nemme fødsler, selvom jeg selvfølgelig selv synes de var helt vildt hårde begge 2, på hver sin måde....

Men begge gange, ha jeg bare haft følelsen af at jeg ville gøre det igen lige på stedet.... Plejer at sige jeg hellere vil føde trillinger end at have de skide efterveer  For efterveerne synes jeg faktisk var det værste, i den sidste ende...

Så jeg ELSKER at føde. Ja gu gør det ondt og er pisse hårdt og alt det der, ogman tænker bare 'jeg vil døøøøøø'.... Men for helvede jeg nød det også, på en meget mærkelig måde.

Jeg mener virkelig at jeg gerne ville føde hele tiden, hvis det dog ikke bare var for alle de babyer der så fulgte med hehe... Men jeg elskede og nød hvert øjeblik af begge mine fødsler, også der hvor det gjorde ondt eller bare var irriterende med de dumme veer.

Hvis jeg vidste, at jeg uden problemer ville kunne aflevere et barn jeg lige har født, til andre forældre, så ville jeg leve af at være rugemor. Så meget elsker jeg det, både graviditeten, og fødslen i sig selv...

Jeg tænker hver eneste dag at jeg vil have dén dag tilbage. Dén dag, hvor jeg fødte mine børn (altså 2 forskellige dage ikke) Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne opleve det hele endnu en gang, og igen og igen og igen....  Det var den fedeste oplevelse og følelse i hele mit liv, og den eneste åd ejeg kan opleve det på igen, er ved at føde flere børn, meeeen det er jo ikke derfor vi får de der børn vel.... så jeg må hellere beherske mig lidt....

I mellemtiden vil jeg gerne høre hvordan i andre tænke rom dén sag...

Jeg troede aldrig at jeg skulle skrive dette..... Men det var den mest fantastiske oplevelse i mit liv.. Jeg har altid frygtet at føde, og gu F***** gjorde det ondt - meget endda.. Men da jeg lå med bassen i armene var smertehelvedet glemt igen!

Jeg kunne dog ikke li at føde, lige da jeg lå i det, der manglede jeg en pauseknap

15 min. efter Selma var født,  spurgte jeg min mand hvornår vi skulle ha' nr. 2. Mere havde det ikk skræmt mig. Jeg tog også veerne en efter en og tænkte hver gang "Nu er der en ve mindre at komme igennem før jeg har hende hos mig" og det tror jeg også jeg vil denne gang. Håber dog på at veerne kommer af sig selv denne gang og at jeg ikk skal sættes i gang igen....

Knus

Jeg elskede at føde. Det var super super fantastisk! Jeg glæder mig til jeg engang skal det igen!

For mig var det mere natten på barselsgangen der var frygtelig. Jeg følte mig så alene, da kæresten blev "smidt ud" kl 22, 6 timer efter hun var født.(barselshotellet var lukket pga. jul). Det var bare ikke rart at skulle være alene med vores 6 timer gamle datter, når det var noget jeg virkelig gerne ville have delt med ham. Jeg tog hjem næste formiddag.

Derfor tænker jeg alvorligt på at føde hjemme næste gang, så ingen jager med os efter fødselen! Men selve det at føde var kanon!!

Jeg har haft 2 fantastiske fødsler. Jeg syntes ikke smerterne var så slemme og ELSKEDE at mærke min krop arbejde på fuld power. Jeg tror selv at jeg er god til at mærke efter hvad min krop fortæller mig, og har da også sagt nej til smertestillende for at kunne mærke min krop.

Da jeg lige havde født 1. gang udbrød jeg; var det det? Hold da op, det kunne jeg gøre 10 gange til.  Jeg følte mig stærk og stolt.

Jeg har haft 2 nemme og ekstremt hurtige fødsler så det kan godt være at jeg ville have en anden mening hvis det ikke var tilfældet.

Jeg ville til enhver tid gøre det igen.

Til gengæld syntes jeg ikke tiden lige efter fødslen er så fed. Jo det er jo dejligt med den lille ny. Men krop og sind er bare ikke værd at råbe hurra for i mit tilfælde. Synes de forbandede hormoner godt måtte styre sig lidt. Mit selvværd har efter begge fødsler været rigtig hårdt medtaget og det har taget lang tid at blive sig selv igen.  

mariamiss6 skriver:

Ja et lidt mærkeligt spørgsmål hehe....

Men altså kunne du godt lide at føde, eller var du en af dem der sagde 'det gør jeg aaaaaaaldrig mere' eller lod du dig måske skræmme så du føler "angst" ved en evt. foreståene ny fødsel?

Jeg selv har nok haft det man kalder nemme fødsler, selvom jeg selvfølgelig selv synes de var helt vildt hårde begge 2, på hver sin måde....

Men begge gange, ha jeg bare haft følelsen af at jeg ville gøre det igen lige på stedet.... Plejer at sige jeg hellere vil føde trillinger end at have de skide efterveer  For efterveerne synes jeg faktisk var det værste, i den sidste ende...

Så jeg ELSKER at føde. Ja gu gør det ondt og er pisse hårdt og alt det der, ogman tænker bare 'jeg vil døøøøøø'.... Men for helvede jeg nød det også, på en meget mærkelig måde.

Jeg mener virkelig at jeg gerne ville føde hele tiden, hvis det dog ikke bare var for alle de babyer der så fulgte med hehe... Men jeg elskede og nød hvert øjeblik af begge mine fødsler, også der hvor det gjorde ondt eller bare var irriterende med de dumme veer.

Hvis jeg vidste, at jeg uden problemer ville kunne aflevere et barn jeg lige har født, til andre forældre, så ville jeg leve af at være rugemor. Så meget elsker jeg det, både graviditeten, og fødslen i sig selv...

Jeg tænker hver eneste dag at jeg vil have dén dag tilbage. Dén dag, hvor jeg fødte mine børn (altså 2 forskellige dage ikke) Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne opleve det hele endnu en gang, og igen og igen og igen....  Det var den fedeste oplevelse og følelse i hele mit liv, og den eneste åd ejeg kan opleve det på igen, er ved at føde flere børn, meeeen det er jo ikke derfor vi får de der børn vel.... så jeg må hellere beherske mig lidt....

I mellemtiden vil jeg gerne høre hvordan i andre tænke rom dén sag...

jeg har det på HELT samme måde som dig!!!

dog tror jeg godt jeg ville kunne aflevere og har virkelig mange gange overvejet at blive rugemor, og har også tilbudt en det, men det endte med hun kunne selv

men jeg skal ik selv ha flere børn, det er jeg ret sikker på

Kaufie skriver:

Samme historie her - dog uden det blodige efterspil.

Jeg havde første ve lidt over midnat - fødte kl 4.25 - fik kun ilt og varmepuder, som bare var irriterende.

Får tildelt p-plads til campingvogn udenfor sygehuset når termin med nr 2 engang nærmer sig .

det lyder som en god ide 

Jeg syntes det var FEDT på alle måder Jeg havde mentalt forberedt mig på smerten, men jeg syntes det var så STORT at jeg mærkede min kvindelighed og jeg KUNNE.

Samtidig vidste jeg at jeg ville give mit barn den bedste start på livet, ved at vælge en fødselsform jeg var tryg ved og var stille og rolig for vores omgivelser

Så jeg siger: SKønt - men AV AV!! - Så er det godt man er kvinde hehe

Kaufie skriver:

Samme historie her - dog uden det blodige efterspil.

Jeg havde første ve lidt over midnat - fødte kl 4.25 - fik kun ilt og varmepuder, som bare var irriterende.

Får tildelt p-plads til campingvogn udenfor sygehuset når termin med nr 2 engang nærmer sig .

Hvorfor vælger du ikke at føde hjemme i stedet? Så JM kommer til dig. Det er da noget hurtigere og så skal man ikke frem og tilbage

HOld da op hvor er   I alle sammen så seje. jeg troede aldrig jeg kunne finde en kvinde der synes fødslen var god og at hun vil gøre det igen, hvis det sku være-

man høre jo alle det skrækhistorie, og hvem skulle tro at I(det flest af jer) Elsker at føde.

 Det giver mig i hvert fald en styrke at høre det fra Jer, da det snart  er min tur til at føde, så må vi se om jeg elsker at føde!!!

Skønne kvinder