Øreringe… til en dreng

Jeg bider mærke i delen med hvad andre tænker. Selvfølgelig er der en grænse for hvad man skal bakke op i fx stødende tøj eller tatoveringer etc er no go her. Men eller synes jeg ikke man skal tænke så meget over hvad andre synes. Der har jeg selv lidt meget under konceptet at “passe ind” og er først ved at lære som voksen at andre må synes hvad de vil om mig. 

GodKarma skriver:

Jeg synes ikke at øreringe kan sammenlignes med en ny og vild frisure, en ny tøjstil ect. 

At få øreringe kræver at man laver et indgreb i kroppen, med efterfølgende risiko for infektion. 

Hvis du helt ind i hjertet ikke bryder dig om det, så ville jeg sige nej til ham. Det er ok at sige nej til sine børn! Hvis han så stadig om 3 eller 5 år ønsker det, så kunne det måske overvejes. 

 

Hun ville jo ikke tøve med at sige ja, hvis han havde været en pige. Så det er ikke indgrebet hun har problemer med, men at han er en dreng og hun ikke synes det klæder drenge/mænd. 

Minime2018 skriver:

Jeg bider mærke i delen med hvad andre tænker. Selvfølgelig er der en grænse for hvad man skal bakke op i fx stødende tøj eller tatoveringer etc er no go her. Men eller synes jeg ikke man skal tænke så meget over hvad andre synes. Der har jeg selv lidt meget under konceptet at “passe ind” og er først ved at lære som voksen at andre må synes hvad de vil om mig. 

Enig. 

Hvorfor skal det vigtigt hvad andre tænker om hans øreringe.. ? Skal man lære børn at man kun må få ting, som andre synes er ok? 

Og så skal man tænke på, det er barnets ønske, hvorfor må de ikke få hvad de ønsker sig, hvad de synes er pænt, fordi mor/far ikke synes det? 

min søn på 10 spurgte i sommerferie om han måtte få en ørering. Han skulle et par uger efter på badeferie i udlandet så vi aftalte i stedet at når det blev vinter så måtte han. Han snakkede så ikke om det et par måneder og jeg troede han havde skudt tanken væk og ikke ville alligevel. kort efter jul nævnte han det igen og jeg så spurgte om han var helt sikker. det var han og nu har han en fin firkløver i det ene øre og han er så glad for den. Jeg synes det er fint og hvis han bliver træt af den så piller vi den bare ud - mere er der ikke i det.

Mulllesmor skriver:

min søn på 10 spurgte i sommerferie om han måtte få en ørering. Han skulle et par uger efter på badeferie i udlandet så vi aftalte i stedet at når det blev vinter så måtte han. Han snakkede så ikke om det et par måneder og jeg troede han havde skudt tanken væk og ikke ville alligevel. kort efter jul nævnte han det igen og jeg så spurgte om han var helt sikker. det var han og nu har han en fin firkløver i det ene øre og han er så glad for den. Jeg synes det er fint og hvis han bliver træt af den så piller vi den bare ud - mere er der ikke i det.

Præcis. 

Ville sige ja. Måske lige vente lidt og lade ham være helt sikker på det er noget han vil. 
Jeg er 30+ og mange mænd jeg dater har øreringe i, bare for at sige det er ret normalt for hankøn nu at have øreringe i. 

BAE skriver:

Det var jo ikke pointen. Pointen er hvorfor er mors holdning vigtigere end barnets ønske? 

Men at sige nej fordi man ikke synes det er pænt, det ændrer sig jo ikke om 3-5 år når hun også synes det ikke er pænt på mænd.

Du ved jo ikke om han ville have det sidste han var 5 eller 8 år gammel? 

... fordi mor er voksen og en 10-årig stadig er et barn? Det synes jeg er argument nok, til at mor gerne må bestemme. 

... Fordi at et barn på 13år eller 16 år, formentlig er mere udviklet og har et større perspektiv. Og har formentlig en større konsekvens-beregning. 

Jeg er helt med på at børn skal danne sig en identitet. Og have et sundt forhold til sin krop osv. Men derfor er det vel stadig helt ok at sige nej til sit barn og vente med at træffe den beslutning til barnet er ældre. 

Men vi får heller ikke oplysninger om, hvor meget barnet ønsker det og hvor længe det har været et ønske. 

Det er som om forældre i dag er enormt bange for at sige nej og stå ved deres følelser eller værdier. Børn får åbenbart lov til alt... og det er jeg bare ikke tilhænger af  

GodKarma skriver:

... fordi mor er voksen og en 10-årig stadig er et barn? Det synes jeg er argument nok, til at mor gerne må bestemme. 

... Fordi at et barn på 13år eller 16 år, formentlig er mere udviklet og har et større perspektiv. Og har formentlig en større konsekvens-beregning. 

Jeg er helt med på at børn skal danne sig en identitet. Og have et sundt forhold til sin krop osv. Men derfor er det vel stadig helt ok at sige nej til sit barn og vente med at træffe den beslutning til barnet er ældre. 

Men vi får heller ikke oplysninger om, hvor meget barnet ønsker det og hvor længe det har været et ønske. 

Det er som om forældre i dag er enormt bange for at sige nej og stå ved deres følelser eller værdier. Børn får åbenbart lov til alt... og det er jeg bare ikke tilhænger af  

 

Det er øreringe, ikke en tatovering eller at rejse selv til Italien? 

Hvornår må børn så bestemme noget? 

Han er 10 år gammel, ikke 5. 

Jeg kan godt sige nej, men at sige nej fordi DU synes det er grimt, synes jeg ikke er et godt argument. Sorry. 

Synes det er synd, at barnets ønske bliver smidt til siden, fordi mor synes det er grimt og fordi han er en dreng, når hun INTET problem ville have hvis han var en pige. 

Så hvis hun havde haft en pige, så måtte pigen godt, men ikke drengen? Hvordan er det fair? (Ja jeg er nysgerrig) 

Mit problem er netop at det ikke er fair. … og måske ikke en ok værdi at give videre. Jeg synes bare det er pænt med øreringe til piger og ikke nødvendigvis drenge. 
Han sagde ordret “det er jo sexistisk”

Når jeg ikke har et problem med selve indgrebet (der næsten kan gro sammen) er det vel ikke i orden af mig. Men blot en konservativ holdning og ikke ung med de unge holdning .

Anonym skriver:

Mit problem er netop at det ikke er fair. … og måske ikke en ok værdi at give videre. Jeg synes bare det er pænt med øreringe til piger og ikke nødvendigvis drenge. 
Han sagde ordret “det er jo sexistisk”

Når jeg ikke har et problem med selve indgrebet (der næsten kan gro sammen) er det vel ikke i orden af mig. Men blot en konservativ holdning og ikke ung med de unge holdning .

Det er din holdning du kører videre( og ja det kan vel godt kaldes sexistisk, når du siger nej fordi han er dreng ). Fair nok at du ikke synes det er pænt, sådan er det, men det er hans ønske. Han synes det pænt. 

Det er sikkert flere ting du ikke synes er pænt, men han gør, skal han så ikke have lov til at gøre hvad han synes er pænt? 

Lær dem at de skal tænke over tingene og gøre det fordi de vil.