Bange for fødsel

Anonym skriver:

En kort fødsel er desværre ikke en trøst hvis man er i konstant smerte i den tid. Sidste fødsel var som når veerne lige inden presseveerne rigtig bider og man næsten ikke kan rumme de skal gøre så ondt - og så bare uden pause overhovedet i 50 min. 
Vil hellere en lang fødsel, end en kort. Nu har jeg født relativt hurtigt med alle må man sige, men det er udover smerterne ved sidste, også utrolig voldsomt at skulle forholde sig til sin fødsel når det hele går så stærkt.. 

med nr 2 sad jeg og ventede på en stue mens veerne så småt begyndte ordenligt, da jeg fik en fødestue nåede jeg lige ind af døren så begyndte presseveerne, og baby kom på 2 presseveer over 3 min. Det gik så stærkt så selv personalet farede rundt og var slet ikke klar med noget.. de var på vej ned og skulle drikke en kop kaffe og skrive journal da jeg råbte på dem at nu kom baby altså..  

Det var en skøn fødsel tilgengæld! Men også noget af en oplevelse at fordøje, og skulle gennemgå hvad skete der egentlig?  

Fair nok du hellere vil have en lang fødsel. Forstår dog ikke helt hvorfor. 18 timer med konstante pressevessmerter, ville jeg gerne have byttet for en kort fødsel :-)

Anonym skriver:

Fair nok du hellere vil have en lang fødsel. Forstår dog ikke helt hvorfor. 18 timer med konstante pressevessmerter, ville jeg gerne have byttet for en kort fødsel :-)

Jeg ved det er hårdt fra mine veninder. Men som jeg skrev har folk en tendens til at negligere hurtige fødsler som nemme det er min følelse når folk siger som du gør. 
For hurtig = nemt. Der er ikke noget at pive over det er hurtigt overstået jo. Og det er da rart det går hurtigt, men når ens hoved ikke kan følge med og de smerter man har er konstante så ville man bytte for alt andet.. 

Jeg oplever, lige som over for dig, at jeg skal forsvare at det var hårdt og jeg faktisk er blevet bange for at føde. For sagde jeg at jeg havde ligget i 36 timer og fået 64 sting som min kusine, ville alle forstå det og ikke stille spørgsmål ved den angst. 
men jeg skal sidde og retfærdiggøre de smerter jeg var i, og den angst jeg går med over for folk som dig, fordi “det er i det mindste hurtigt overstået”. 

jeg er ikke pylret med smerte. Jeg har gået med galdestensanfald og ammet mens jeg ventede på ambulancen og skulle opereres akut. Har oplevet alverdens smerter der vil slå de fleste i knæ og alligevel holdt ud. Men den sidste fødsel lå jeg på gulvet og græd i smerte og jordemoderen måtte holde mig på benene med en assistent for kunne ikke engang stå på mine ben pga smerterne til sidst. Så at det var hurtigt overstået er fandme en ringe trøst når det har sat sig som et traume der har gjort jeg er bange for at skulle føde igen selvom jeg ønsker et barn mere. 

Anonym skriver:

Bliver lidt provokeret af du taler for at en lang fødsel er nemmere og bedre. Bevares alt er relativt, men en “lang fødsel” er ikke lig med god oplevelse. Da jeg blev igangsat havde jeg vestorm i 13 timer. Den sidste time i pressefasen var det eneste der holdt mig oppe at nu vidste jeg der ville gå Max en time før det hele var overstået. Ingen ve-pauser i 13 timer. Min veninde der havde fødsel på 36 timer var overbevist om hun til sidst var ved at dø fordi kroppen var helt færdig.

Kan godt forstå det kan være svært at følge med i en hurtig fødsel og ja det gør sgu nas at føde men tror ikke du har haft veeer der var værre en alle andres der kæmper med dem i mange mange timer. 

Men frygt skal man lytte til og du skal få hjælp til at arbejde med din frygt 

Ved alle mine fødsler, har jordemødrene sagt det samme til mig, hvis det var gået langsommere havde smerterne ikke været så voldsomme. At gå fra 2 til 10 cm og presse baby ud på 46 min det gør ondt. 
jeg siger ikke at lange fødsler nødvendigvis er nemmere, jeg kender flere hvor det ikke var det. 
Og ja det gør ondt at føde kender sgu ikke én der har født med et smil og sagt “var det det?”. 
Men prøv at bid mærke i hvordan du får negligeret en hurtig fødsel ved at skrive “ja det gør sgu nas at føde men tror ikke du har haft veeer der var værre en alle andres der kæmper med dem i mange mange timer.” 
hvis det er hvad vi måler oplevelsen på - så er der fandme noget galt. Så fordi en fødsel er hurtig kan den ikke være slem? For andre kæmper med veer i mange flere timer så det er værre? 

En bekendt af mig fødte hjemme, hun havde veer i 8 timer, og fødte ukompliceret. Hun oplevede den fødsel som den bedste nogensinde, og ja det gjorde ondt men hun kunne rumme smerterne. 

og det er hvad det i sidste ende handler om, om det tager 5 min eller 5 dage, om man kan rumme smerterne.  

Timf skriver:

Øh ja min sidste fødsel var også overstået på en halv time efter det havde sat mig igang �� 

Men tænker ikke man bare kan få en igangsættelse..  

fik vedrop fordi veerne ikke ville starte ordenligt op, men de andre har jeg ikke fået noget.. 

Så der er jo en risiko for hvis jeg bliver gravid og når det er oppe over at jeg ikke når ind i tide til at kunne få smertestillende  

af hvad jeg har forstået skal der være en indikation for igangsættelse ved enten at der er risiko for mor eller barn (eller begge)..

Har ikke et godt råd, eller trøstende ord, men blev bare nødt til at sige at jeg virkelig godt kan følge dig og dine tanker

Jeg var så klar til at føde anden gang, havde en fed oplevelse - og alligevel er det som om jeg ikke har glemt hvor ondt det gjorde efterfølgende. Tanken om at skulle føde igen skræmmer mig pludselig.

Qwerty1234 skriver:

Har ikke et godt råd, eller trøstende ord, men blev bare nødt til at sige at jeg virkelig godt kan følge dig og dine tanker

Jeg var så klar til at føde anden gang, havde en fed oplevelse - og alligevel er det som om jeg ikke har glemt hvor ondt det gjorde efterfølgende. Tanken om at skulle føde igen skræmmer mig pludselig.

Tak

ja de smerter der er noget af en oplevelse  

det “sjove” er med nr to der jo kun tog 46 min og det hele gik stærkt og var et stort kaos, det var sådan en god fødsel! Det var så da hun var født tænkte jeg “ej det ku jeg da sagtens gøre igen” så kom nr 3 og hold da op en helt anden oplevelse

Jeg havde en meget lang første fødsel på over et døgn. Det var sindssygt hårdt, fordi det tog så lang tid. 

Ved min tredje fødsel havde jeg små veer fra ca kl tre om natten, og da jordemoderen kom ind kl fem, var hun sådan: Jaja, der går nok noget til endnu. Han er så født fem minutter i seks. Så jeg kan skrive under på, at smerterne, når det går stærkt, er meget voldsommere, end når det går langsomt. Føj for pokker! Jeg er dog ikke angst for at føde igen (det bliver så heller ikke aktuelt), men forstår fuldstændig følelsen af at miste kontrollen og bare være sådan: Det her er for meget, det kan jeg ikke!

Jordemoderstuderende her. 

Jeg synes det er super ærgerligt at det kommer til at handle om lang fødsel vs. Kort fordi man slet ikke kan sammenligne nogen fødsler. Det er så individuelt hvordan det opleves og en kort fødsel kan være ligeså traumatiserende som en lang. Det er simpelthen ikke noget der kan diskuteres fordi smerte er fuldstændig subjektiv. Imens man er i fødslen ved man heller ikke om det kommer til at gå hurtigt. Så den følelse at have vestorn uden en tidshorisont den kan være helt ulidelig. Og så skal det med at den psykologiske omstilling der er fra at være gravid til at være fødende og derefter at være blevet mor (igen), den når man ikke på samme måde som hvis det var gået lidt langsommere. 

Du kan evt snakke med din jordemoder omkring at du vil prøve alle andre muligheder før ve stimulerende drop, fx akupunktur, bevægelse, ro hvile mad og drikke, hindeløsning, klyx (kan også stimulere veer pga. tarmbevægelserne). 

Hvis du ikke kan nå det smertelindrende som du ønsker dig så kan du evt. give lattergas et forsøg. Det har en angstdæmpende effekt og som kan være god hvis man er bange og det virker hurtigt. 

Jeg håber du får en rigtig god fødsel og får lavet en plan du kan være med i. Det er helt relevant at bede om at blive visiteret til et udvidet niveau i svangreomsorgen så der bliver sat ekstra tid af i jordemoder konsultationen. 

Anonym skriver:

Jordemoderstuderende her. 

Jeg synes det er super ærgerligt at det kommer til at handle om lang fødsel vs. Kort fordi man slet ikke kan sammenligne nogen fødsler. Det er så individuelt hvordan det opleves og en kort fødsel kan være ligeså traumatiserende som en lang. Det er simpelthen ikke noget der kan diskuteres fordi smerte er fuldstændig subjektiv. Imens man er i fødslen ved man heller ikke om det kommer til at gå hurtigt. Så den følelse at have vestorn uden en tidshorisont den kan være helt ulidelig. Og så skal det med at den psykologiske omstilling der er fra at være gravid til at være fødende og derefter at være blevet mor (igen), den når man ikke på samme måde som hvis det var gået lidt langsommere. 

Du kan evt snakke med din jordemoder omkring at du vil prøve alle andre muligheder før ve stimulerende drop, fx akupunktur, bevægelse, ro hvile mad og drikke, hindeløsning, klyx (kan også stimulere veer pga. tarmbevægelserne). 

Hvis du ikke kan nå det smertelindrende som du ønsker dig så kan du evt. give lattergas et forsøg. Det har en angstdæmpende effekt og som kan være god hvis man er bange og det virker hurtigt. 

Jeg håber du får en rigtig god fødsel og får lavet en plan du kan være med i. Det er helt relevant at bede om at blive visiteret til et udvidet niveau i svangreomsorgen så der bliver sat ekstra tid af i jordemoder konsultationen. 

Jeg prøvede med akupunktur ved min første det gør intet for mig. 
bevægelse er vejen frem når jeg føder og har født de sidste to stående (nr 3 måtte jordemoder og assistent hjælpe mig for jeg kunne ikke noget som helst pga smerter og hun ville altså ud NU). 

lattergas har jeg forsøgt og det vil jeg ikke have, får en fornemmelse af at blive lammet i ansigtet og bliver søsyg. De prøvede her ved tredje fødsel da smerterne havde varet 20 min at give mig det i håb om det kunne hjælpe lidt, men det gjorde bare jeg blev sindssygt svimmel og dårlig så det droppede vi.. 

mine jordemødre har været så sindssygt dygtige og prøvet at hjælpe mig alt hvad de kunne og til samtalerne har de også gennemgået mine muligheder - men som de alle er kommet frem til både ved anden og tredje graviditet - vi når nok ikke noget af det.. de forklarede også planen blev lagt selvfølgelig, men at de var nød til at indstille mig på at jeg ikke ville nå det, så jeg ikke blev frustreret eller panisk over det under fødslen.. så jeg er gået ind i de fødsler velvidende at smertelindring ikke var noget jeg kunne få formegentlig.. 

vedrop var noget jordemoderen besluttede og sagde det var en god måde at få det igang og så sagde hun jeg nok ville føde om 3-4 timer ca som det så ud, jeg fik halvdelen af den mindste dosis for det ikke skulle blive vestorm men blot hjælpe på vej.. ingen kunne have forudset min krop ville reagere så voldsomt på det.. men det fik da ihverfald sat gang i det 

Der gik 5 minutter så var jeg i vestorm… det var voldsomt.. så jeg har ihverfald taget med mig, at vedrop vil være en sidste løsning uanset hvad jordemoder mener for det var da godt nok forfærdeligt….. 

Anonym skriver:

Jeg ved det er hårdt fra mine veninder. Men som jeg skrev har folk en tendens til at negligere hurtige fødsler som nemme det er min følelse når folk siger som du gør. 
For hurtig = nemt. Der er ikke noget at pive over det er hurtigt overstået jo. Og det er da rart det går hurtigt, men når ens hoved ikke kan følge med og de smerter man har er konstante så ville man bytte for alt andet.. 

Jeg oplever, lige som over for dig, at jeg skal forsvare at det var hårdt og jeg faktisk er blevet bange for at føde. For sagde jeg at jeg havde ligget i 36 timer og fået 64 sting som min kusine, ville alle forstå det og ikke stille spørgsmål ved den angst. 
men jeg skal sidde og retfærdiggøre de smerter jeg var i, og den angst jeg går med over for folk som dig, fordi “det er i det mindste hurtigt overstået”. 

jeg er ikke pylret med smerte. Jeg har gået med galdestensanfald og ammet mens jeg ventede på ambulancen og skulle opereres akut. Har oplevet alverdens smerter der vil slå de fleste i knæ og alligevel holdt ud. Men den sidste fødsel lå jeg på gulvet og græd i smerte og jordemoderen måtte holde mig på benene med en assistent for kunne ikke engang stå på mine ben pga smerterne til sidst. Så at det var hurtigt overstået er fandme en ringe trøst når det har sat sig som et traume der har gjort jeg er bange for at skulle føde igen selvom jeg ønsker et barn mere. 

Jeg negligerer skam ikke noget og du skal på ingen måde forsvare dig over for mig. Jeg kan blot sige, at jeg virkelig ønskede det var overstået på kortere tid - min datters grødhoved stod skruet skævt i mit bækken. Det var ikke en fest - men det er fødsler sjældent. Uanset længden. 

Hvad folk kan udholde af smerter er jo forskelligt. Du mener, du kan udholde mere smerte end de fleste. Det er jo svært at vurdere. Men det er under alle omstændigheder synd for dig, du er blevet bange. Er det ikke muligt at snakke med jordmor om bedøvelse?