Bange for fødsel

Jeg har født 3 børn. Det tog hhv 3 timer, 46 min og sidste 1 time. Ingen smertelindring, nemme og ukomplicerede fødsler. 
Fødslen på 46 min med nr 2 føltes FEDT! Havde det godt, virkelig godt og tænkte det gør vi da bare igen! 
Min sidste fødsel tog en time, veerne ville ikke rigtig gå i gang trods vandet var gået, så jeg fik et vedrop (tiden er fra veerne er startet og jeg har været 4-5 cm åben og i aktiv fødsel inden da har jeg heller intet mærket). Nå men det gik godt, reagerede hurtigt på det og veerne tog til. Jeg tror så jeg har fået hvad man kalder en vestorm for jeg kunne slet ikke følge med, det gjorde SÅ ondt jeg kunne slet ikke rumme smerten. Havde 2 presseveer på 3 min og så var baby ude! Var en kæmpe lettelse for NØJ hvor gjorde det ondt! 
Det var virkelig så jeg i det sekund tænkte “aldrig igen!”. 

Nå men nu går vi med tanken om en til - og jeg vil inderligt brændende gerne have et barn mere! har lidt symptomer og skal teste om 2 dage.. (holder mig i skindet) men pludselig slog det mig.. jeg kan slet ikke overskue en fødsel ! Jeg vil så gerne have babyen, men fødslen?! Jeg ved godt ikke to fødsler er ens, men kan ikke lade være at frygte det bliver lige så overvældende og smertefuldt som sidst.. 

Jeg ved ikke om jeg havde vestorm.. jordemoderen havde ikke tid til at snakke fødslen igennem efterfølgende, og ja, så skete der ikke rigtig mere der. (Har kun oplevet at de tog en snak og lige gennemgik fødslen ved min første de to andre var det bare farvel og ud af døren).. 

på trods af min sidste fødsel jo gik “nemt” og ukompliceret, og tog så kort tid, så føltes det som en evighed i helvede.. 

har andre haft denne “frygt”? Hvad gjorde i for at komme igennem den? Vil så gerne have et barn mere, og ønsker ikke min frygt for en fødsel skal ødelægge det.. 

Har overvejet at bede om kejsersnit men har ikke lyst til “følgerne” da de jeg kender der fik det virkelig har haft ondt og skulle komme sig, og er trods alt mor til 3 så kan ikke bare ligge mig jo. 

Jeg har haft det lige præcis sådan der pga (alt for) hurtig ukompliceret fødsel. Voldsomt overvældende rædselsfuldt. Da jeg blev gravid igen havde jeg det som dig -begyndte at få angstanfald uden helt at vide hvad det handlede om før det slog mig -jeg var pisse bange for at føde.

Jeg fik en henvisning ret hurtigt og kom til samtale på sygehuset da jeg var måske 14 uger henne. Og gik så i et forløb der hos en terapeut. Intet pres for at føde vaginalt men blev rummet og fik hjælp til at forstå hvad der var sket i min krop og mit sind. Det var simpelthen et traume fordi det var så voldsomt at være i. Havde det ligesom du beskriver med kejsersnit og ønskede virkelig barnet. Og efter et par uger havde vi arbejdet os igennem traumet. Jeg var stadig nervøs og bange for at føde og opleve en gentagelse. Så vi snakkede mestringsstrategier og hvordan folk omkring kunne hjælpe osv. Og det hjalp helt vildt da jeg fødte og det blev en rigtig god oplevelse.

Det hjalp også at vide at mit forløb kunne fortsætte efter fødslen, hvis det alligevel skulle blive traumatisk. Så jeg kunne få arbejdet med det med det samme 

Så hvis du er gravid så sig endelig til lægen når du får lavet papirer at sidst var traumatisk og bed om en henvisning til familieafdelingen/en terapeut (det var det jeg gjorde)

Anonym skriver:

Jeg har haft det lige præcis sådan der pga (alt for) hurtig ukompliceret fødsel. Voldsomt overvældende rædselsfuldt. Da jeg blev gravid igen havde jeg det som dig -begyndte at få angstanfald uden helt at vide hvad det handlede om før det slog mig -jeg var pisse bange for at føde.

Jeg fik en henvisning ret hurtigt og kom til samtale på sygehuset da jeg var måske 14 uger henne. Og gik så i et forløb der hos en terapeut. Intet pres for at føde vaginalt men blev rummet og fik hjælp til at forstå hvad der var sket i min krop og mit sind. Det var simpelthen et traume fordi det var så voldsomt at være i. Havde det ligesom du beskriver med kejsersnit og ønskede virkelig barnet. Og efter et par uger havde vi arbejdet os igennem traumet. Jeg var stadig nervøs og bange for at føde og opleve en gentagelse. Så vi snakkede mestringsstrategier og hvordan folk omkring kunne hjælpe osv. Og det hjalp helt vildt da jeg fødte og det blev en rigtig god oplevelse.

Det hjalp også at vide at mit forløb kunne fortsætte efter fødslen, hvis det alligevel skulle blive traumatisk. Så jeg kunne få arbejdet med det med det samme 

Så hvis du er gravid så sig endelig til lægen når du får lavet papirer at sidst var traumatisk og bed om en henvisning til familieafdelingen/en terapeut (det var det jeg gjorde)

Hvor er det rart at høre jeg ikke står alene og de muligheder man har for hjælp, rent faktisk hjælper! Vil bestemt sige det til lægen hvis/når det er! 

Talte med nogen veninder om det, og de sagde alle jeg ikke havde ret til at brokke mig og være bange når jeg føder så hurtigt for “så er det jo overstået på et øjeblik”. De har haft lange, en enkelt også en kompliceret fødsel, og forstår godt det må være ekstremt hårdt at skulle igennem! Men kan også være utrolig hårdt og overvældende at føde ekstremt hurtigt synes jeg.. især den sidste hvor jeg fik vedrop, de smerter var uendelige uden pauser, og det er sgu hårdt at have en lang ve der bare bliver værre og værre i ca 50 minutter

Var da dejligt det gik hurtigt og er lykkelig for mine fødsler har været ukomplicerede, men den sidste der var godt nok voldsom og overvældende.. (og oveni fødte jeg alene da min mand ikke nåede at komme, så det var også meget at skulle rumme alene)

Jeg blev igang sat med alle mine tre og mine fødsler blev bare værre og værre men jeg lider så også at myoser i maven så jeg får et specielt forløb. Snak med din jordemoder om det i kan evt aftale angående medicin hvis du overvejer det denne gang. Jeg fik lagt epi inden de faktisk satte mig igang med vedrop for at få min krop til at slappe af inden det gik igang. Det var måske en overvejelse. Jordmoder på fødeafdelingen er meeeeget forstående føler jeg og de kan ligge en super fin plan for jer 

Anonym skriver:

Jeg har født 3 børn. Det tog hhv 3 timer, 46 min og sidste 1 time. Ingen smertelindring, nemme og ukomplicerede fødsler. 
Fødslen på 46 min med nr 2 føltes FEDT! Havde det godt, virkelig godt og tænkte det gør vi da bare igen! 
Min sidste fødsel tog en time, veerne ville ikke rigtig gå i gang trods vandet var gået, så jeg fik et vedrop (tiden er fra veerne er startet og jeg har været 4-5 cm åben og i aktiv fødsel inden da har jeg heller intet mærket). Nå men det gik godt, reagerede hurtigt på det og veerne tog til. Jeg tror så jeg har fået hvad man kalder en vestorm for jeg kunne slet ikke følge med, det gjorde SÅ ondt jeg kunne slet ikke rumme smerten. Havde 2 presseveer på 3 min og så var baby ude! Var en kæmpe lettelse for NØJ hvor gjorde det ondt! 
Det var virkelig så jeg i det sekund tænkte “aldrig igen!”. 

Nå men nu går vi med tanken om en til - og jeg vil inderligt brændende gerne have et barn mere! har lidt symptomer og skal teste om 2 dage.. (holder mig i skindet) men pludselig slog det mig.. jeg kan slet ikke overskue en fødsel ! Jeg vil så gerne have babyen, men fødslen?! Jeg ved godt ikke to fødsler er ens, men kan ikke lade være at frygte det bliver lige så overvældende og smertefuldt som sidst.. 

Jeg ved ikke om jeg havde vestorm.. jordemoderen havde ikke tid til at snakke fødslen igennem efterfølgende, og ja, så skete der ikke rigtig mere der. (Har kun oplevet at de tog en snak og lige gennemgik fødslen ved min første de to andre var det bare farvel og ud af døren).. 

på trods af min sidste fødsel jo gik “nemt” og ukompliceret, og tog så kort tid, så føltes det som en evighed i helvede.. 

 

har andre haft denne “frygt”? Hvad gjorde i for at komme igennem den? Vil så gerne have et barn mere, og ønsker ikke min frygt for en fødsel skal ødelægge det.. 

Har overvejet at bede om kejsersnit men har ikke lyst til “følgerne” da de jeg kender der fik det virkelig har haft ondt og skulle komme sig, og er trods alt mor til 3 så kan ikke bare ligge mig jo. 

Kan du måske finde ro i, at du har haft meget korte fødsler?

Jeg havde et barn, der stod skævt i 18 timer. Og bare tanken om alle de timer . Men du har ret - ingen fødsler er ens. Og du ved ikke, hvad næste barn byder dig

Anonym skriver:

Kan du måske finde ro i, at du har haft meget korte fødsler?

Jeg havde et barn, der stod skævt i 18 timer. Og bare tanken om alle de timer . Men du har ret - ingen fødsler er ens. Og du ved ikke, hvad næste barn byder dig

En kort fødsel er desværre ikke en trøst hvis man er i konstant smerte i den tid. Sidste fødsel var som når veerne lige inden presseveerne rigtig bider og man næsten ikke kan rumme de skal gøre så ondt - og så bare uden pause overhovedet i 50 min. 
Vil hellere en lang fødsel, end en kort. Nu har jeg født relativt hurtigt med alle må man sige, men det er udover smerterne ved sidste, også utrolig voldsomt at skulle forholde sig til sin fødsel når det hele går så stærkt.. 

med nr 2 sad jeg og ventede på en stue mens veerne så småt begyndte ordenligt, da jeg fik en fødestue nåede jeg lige ind af døren så begyndte presseveerne, og baby kom på 2 presseveer over 3 min. Det gik så stærkt så selv personalet farede rundt og var slet ikke klar med noget.. de var på vej ned og skulle drikke en kop kaffe og skrive journal da jeg råbte på dem at nu kom baby altså..  

Det var en skøn fødsel tilgengæld! Men også noget af en oplevelse at fordøje, og skulle gennemgå hvad skete der egentlig?  

Timf skriver:

Jeg blev igang sat med alle mine tre og mine fødsler blev bare værre og værre men jeg lider så også at myoser i maven så jeg får et specielt forløb. Snak med din jordemoder om det i kan evt aftale angående medicin hvis du overvejer det denne gang. Jeg fik lagt epi inden de faktisk satte mig igang med vedrop for at få min krop til at slappe af inden det gik igang. Det var måske en overvejelse. Jordmoder på fødeafdelingen er meeeeget forstående føler jeg og de kan ligge en super fin plan for jer 

Talte med dem om smertelindring de sidste to fødsler.. problemet er det går så stærkt med fødslerne så alle fødselsplaner bliver kastet ud af vinduet og det bliver sådan noget “ja det kan du så ikke for baby kommer nu”..

Anonym skriver:

Hvor er det rart at høre jeg ikke står alene og de muligheder man har for hjælp, rent faktisk hjælper! Vil bestemt sige det til lægen hvis/når det er! 

Talte med nogen veninder om det, og de sagde alle jeg ikke havde ret til at brokke mig og være bange når jeg føder så hurtigt for “så er det jo overstået på et øjeblik”. De har haft lange, en enkelt også en kompliceret fødsel, og forstår godt det må være ekstremt hårdt at skulle igennem! Men kan også være utrolig hårdt og overvældende at føde ekstremt hurtigt synes jeg.. især den sidste hvor jeg fik vedrop, de smerter var uendelige uden pauser, og det er sgu hårdt at have en lang ve der bare bliver værre og værre i ca 50 minutter

Var da dejligt det gik hurtigt og er lykkelig for mine fødsler har været ukomplicerede, men den sidste der var godt nok voldsom og overvældende.. (og oveni fødte jeg alene da min mand ikke nåede at komme, så det var også meget at skulle rumme alene)

Godt du kan bruge mit svar

Det har jeg også hørt rigtig meget på. Og det er en total underkendelse og gør faktisk kun situationen værre. Du kan måske være heldig at et rapkæftet svar til dine veninder der dybest set siger de har haft det værre, kan få dem til at knytte sylten. Hvis du har mod på det altså kan du en anden gang sige "ej ved du hvad det er da vildt utaknemmeligt at du sidder sådan og piver over din fødsel. I det mindste fik du et levende barn ud af det -prøv at tænk på alle dem,der går fra fødegangen uden en levende baby?" Og når de så protesterer over den sammenligning, for det vil de gøre, så siger du "prøv at hør, det er virkelig ikke fedt at få at vide mine følelser er forkerte. Det er det samme med den sammenligning -dine følelser bliver ikke bedre af at få at vide andre har det værre. Det gælder også mig. Jeg underkender ikke din oplevelse, jeg taler om MIN oplevelse"

Nå men bortset fra det så ved alle jordemødre det her -at helt normale forløb kan være traumatiserende. Og særligt de hurtige. Så bare snak åbent om det med dem så skal du nok blive mødt

Nu har jeg født to gange siden og det er kun gået hurtigere hver gang. Det hjælper rigtig meget at vide på forhånd at man bare ikke når noget smertestillende og forberede sig på hvordan man så kan få hjælp. Min fødeplans vigtigste punkt var at jeg ALDRIG måtte være alene (der skulle altid være en jordemoder i lokalet med mig) og det hjalp rigtig meget mentalt

Anonym skriver:

Talte med dem om smertelindring de sidste to fødsler.. problemet er det går så stærkt med fødslerne så alle fødselsplaner bliver kastet ud af vinduet og det bliver sådan noget “ja det kan du så ikke for baby kommer nu”..

Øh ja min sidste fødsel var også overstået på en halv time efter det havde sat mig igang �� 

Anonym skriver:

En kort fødsel er desværre ikke en trøst hvis man er i konstant smerte i den tid. Sidste fødsel var som når veerne lige inden presseveerne rigtig bider og man næsten ikke kan rumme de skal gøre så ondt - og så bare uden pause overhovedet i 50 min. 
Vil hellere en lang fødsel, end en kort. Nu har jeg født relativt hurtigt med alle må man sige, men det er udover smerterne ved sidste, også utrolig voldsomt at skulle forholde sig til sin fødsel når det hele går så stærkt.. 

med nr 2 sad jeg og ventede på en stue mens veerne så småt begyndte ordenligt, da jeg fik en fødestue nåede jeg lige ind af døren så begyndte presseveerne, og baby kom på 2 presseveer over 3 min. Det gik så stærkt så selv personalet farede rundt og var slet ikke klar med noget.. de var på vej ned og skulle drikke en kop kaffe og skrive journal da jeg råbte på dem at nu kom baby altså..  

Det var en skøn fødsel tilgengæld! Men også noget af en oplevelse at fordøje, og skulle gennemgå hvad skete der egentlig?  

Bliver lidt provokeret af du taler for at en lang fødsel er nemmere og bedre. Bevares alt er relativt, men en “lang fødsel” er ikke lig med god oplevelse. Da jeg blev igangsat havde jeg vestorm i 13 timer. Den sidste time i pressefasen var det eneste der holdt mig oppe at nu vidste jeg der ville gå Max en time før det hele var overstået. Ingen ve-pauser i 13 timer. Min veninde der havde fødsel på 36 timer var overbevist om hun til sidst var ved at dø fordi kroppen var helt færdig.

Kan godt forstå det kan være svært at følge med i en hurtig fødsel og ja det gør sgu nas at føde men tror ikke du har haft veeer der var værre en alle andres der kæmper med dem i mange mange timer. 

Men frygt skal man lytte til og du skal få hjælp til at arbejde med din frygt