2 x pseudotvillinger

Vores børn er der henholdsvis 5 og 3 år i mellem. Det har været det rigtige for os. Vi har altid travlt, men ingen af os har fx haft stress. Vi har et stort hus og have, vi har renoveret og efteruddannet os og det har der været plads blandt andet fordi vi ikke har haft 3 små på samme tid. 

jeg er vokset op med 2 yngre søster, vi er alle kommet indenfor 3,5 år. Det var kaotisk og til tider svært for mine forældre at få det hele til at løbe rundt. Det betød at jeg hurtigt skulle være stor. Jeg har idag en rigtig tæt forhold til min yngste søster, men slet ikke til hende jeg er tæt på. Mine forældre havde i bund og grund ikke overskuddet, og de siger også i dag de burde have ventet med at få et nyt barn så hurtigt. Min mor var hjemmegående indtil vi alle begyndte i skole, men det betød også min far skulle hive rigtig mange penge hjem og hun ofte var alene med os. 

Jeg kender flere hvor de har fået 3 børn tæt på hinden hvor det fungerer fint. 

min pointe er nok, at det kræver at man er realistisk omkring eget overskud

Anonym skriver:

Vores børn er der henholdsvis 5 og 3 år i mellem. Det har været det rigtige for os. Vi har altid travlt, men ingen af os har fx haft stress. Vi har et stort hus og have, vi har renoveret og efteruddannet os og det har der været plads blandt andet fordi vi ikke har haft 3 små på samme tid. 

jeg er vokset op med 2 yngre søster, vi er alle kommet indenfor 3,5 år. Det var kaotisk og til tider svært for mine forældre at få det hele til at løbe rundt. Det betød at jeg hurtigt skulle være stor. Jeg har idag en rigtig tæt forhold til min yngste søster, men slet ikke til hende jeg er tæt på. Mine forældre havde i bund og grund ikke overskuddet, og de siger også i dag de burde have ventet med at få et nyt barn så hurtigt. Min mor var hjemmegående indtil vi alle begyndte i skole, men det betød også min far skulle hive rigtig mange penge hjem og hun ofte var alene med os. 

Jeg kender flere hvor de har fået 3 børn tæt på hinden hvor det fungerer fint. 

min pointe er nok, at det kræver at man er realistisk omkring eget overskud

Bestemt et godt råd! Og også noget vi er begyndt at tale om og mærke efter i tilfælde af jeg er gravid. 
generelt føler vi at vi har et kæmpe overskud, vi føler os ikke stresset og økonomien og plads er ikke et problem. Selvfølgelig kan vi have hårde dage hvor børnene er trætte og pylret og har brug for det ekstra - men vi har endnu aldrig gået i seng uden en følelse af det i sidste ende var en skøn dag på trods af alt..

Anonym skriver:

Det er sandt, man ved aldrig 100% hvad der kan ske som fx skoleudsættelse af den ældste ved behov.

jeg kan dog også se mange fordele i de starter sammen..? Ikke at jeg regner med mine gør det, men fx hende der skrev hendes mands søster havde to fra samme år.. 

Jeg synes personligt ikke der er så mange fordele

Nu går mine så selvfølgelig ikke på samme skole. Så der er stadig dobbelt op på arrangementer, som nok var den eneste fordel jeg umiddelbart kunne se

Fortvivlet skriver:

Jeg synes personligt ikke der er så mange fordele

Nu går mine så selvfølgelig ikke på samme skole. Så der er stadig dobbelt op på arrangementer, som nok var den eneste fordel jeg umiddelbart kunne se

Ah ja okay. Der tænkte jeg mere med lektier når de bliver større osv at de på den måde kan hjælpes ad fagligt.

Man skal gøre som man selv har lyst til.

Vi har dreng fra oktober 2007 og pige fra marts 2009. Der er 1 år og 5 måneder imellem dem. Vores pige overhalede hurtigt vores dreng i alt. Vores dreng blev skoleudsat og de har gået i skoletrin efter hinanden. 

Mit bedste råd er: spar op til deres konfirmationer, efterskoler eller hvad der er af store begivenheder. Vi har de store begivenheder 2 år i træk. Vi har konfirmation sidste år og igen her i weekenden. Vores dreng skal på efterskole efter sommerferien og året efter er det vores pige. 

MoarHvidovre skriver:

Man skal gøre som man selv har lyst til.

Vi har dreng fra oktober 2007 og pige fra marts 2009. Der er 1 år og 5 måneder imellem dem. Vores pige overhalede hurtigt vores dreng i alt. Vores dreng blev skoleudsat og de har gået i skoletrin efter hinanden. 

Mit bedste råd er: spar op til deres konfirmationer, efterskoler eller hvad der er af store begivenheder. Vi har de store begivenheder 2 år i træk. Vi har konfirmation sidste år og igen her i weekenden. Vores dreng skal på efterskole efter sommerferien og året efter er det vores pige. 

 

Det har vi også lavet tænkte godt det bliver en dyr fornøjelse så startede begge opsparinger så snart de to vi har var født.  
Og tillykke med konfirmanden! 

Min bedste veninde har tre børn på den måde. De er nu 14, (og en på snart 13) og en på 11. Hun fortæller at de første to år af den mindstes liv, der husker hun ikke meget. De år er ligesom glipper for hende. Særligt var det svært med relationen til hende i midten, da hun brugte meget fokus på babyen og børnehave opstart ved den første.

idag synes hun det er fint tror jeg. Den sidstfødte er en dreng og han kan godt føle sig lidt sat af, med de to teenage piger. Men sådan er det måske altid  

jeg selv har tre børn på 14,11 og 6. Jeg elsker den fordeling

CKJ skriver:

Min bedste veninde har tre børn på den måde. De er nu 14, (og en på snart 13) og en på 11. Hun fortæller at de første to år af den mindstes liv, der husker hun ikke meget. De år er ligesom glipper for hende. Særligt var det svært med relationen til hende i midten, da hun brugte meget fokus på babyen og børnehave opstart ved den første.

 

idag synes hun det er fint tror jeg. Den sidstfødte er en dreng og han kan godt føle sig lidt sat af, med de to teenage piger. Men sådan er det måske altid  

 

jeg selv har tre børn på 14,11 og 6. Jeg elsker den fordeling

Man går nok lidt i “overlevelses mode” kan jeg forestille mig  

godt relationen til den mellemste blev god! Er også noget jeg har tænkt meget på.. for vores store vil jo skulle i børnehave og dermed fylder det, + hun generelt er en der kan kræve sin opmærksomhed den lille er mere stille af sig (endnu) og hvis det forsætter vil man som et stille “midterbarn” godt kunne blive overset en smule tænker jeg, og det kan mit moderhjerte slet ikke bære jo  

ved godt det ikke er selvsagt det bliver sådan, men tanken om det er der da. 

lyder også som en god aldersfordeling på dine børn! Må give noget overskud på en anden måde at de er tæt men stadig ikke SÅ tæt op af hinanden. 

Jeg fik tre børn på mindre end to år. Det var vanvittigt. Under corona havde jeg alle hjemme, så mens den nyfødte blev ammet (længe) lavede tvillingerne ballade

samtidig sov de alle dårligt. Yngste vågnede 12-20 gange hver nat fra 4 mdr til 1.5 år.

min mand og jeg har sovet hver for sig i 4 år for at få så meget søvn som muligt (og delt børnene om natten). Børnene er 4 og 6 nu og vi har sovet sammen siden jul.

Min krop har noget der minder om PTSD over manglende søvn, men de sov også virkelig dårligt…

Min mand og mit forhold har været på en meget stor prøve. Så meget praktik og “en tager børnene, den anden laver praktiske ting”.

De store lærte hurtigt at gøre ting selv. De er super selvstændige og har omfavnet den frihed og det ansvar de har fået meget positivt. Alternativet var at vente… de blev blefri under corona med ipad og potte for så lavede de ikke ballade mens jeg ammede jeg lærte virkelig at gå med “whatever works”

det er mega fedt nu! De tre børn er én enhed. De synes de samme ting er sjove, de kan ca lige meget (yngste er meget langt fremme) og er hinandens bedste venner.

Vi har to fleksible fuldtidsjob, jeg i en lederstilling. Vi har begge hobbyer ved siden af osv. det blev nemmere da yngste blev 2 og er bare blevet lettere siden.

Du ved jo ikke hvilket barn du får og dermed ikke hvor hårdt det bliver for familien. Jeg kunne uddybe meget mere men det var frygteligt hårdt. Så hårdt at jeg i dag kun forbinder babyer med manglende søvn

til gengæld synes jeg vi har den sjoveste, mest harmoniske børneflok i dag som er selvstændige, omsorgsfulde og trives. Og forældre der har fået friheden tilbage efter år hvor ALT handlede om børn

KommendeMor88 skriver:

Jeg fik tre børn på mindre end to år. Det var vanvittigt. Under corona havde jeg alle hjemme, så mens den nyfødte blev ammet (længe) lavede tvillingerne ballade

samtidig sov de alle dårligt. Yngste vågnede 12-20 gange hver nat fra 4 mdr til 1.5 år.

min mand og jeg har sovet hver for sig i 4 år for at få så meget søvn som muligt (og delt børnene om natten). Børnene er 4 og 6 nu og vi har sovet sammen siden jul.

Min krop har noget der minder om PTSD over manglende søvn, men de sov også virkelig dårligt…

Min mand og mit forhold har været på en meget stor prøve. Så meget praktik og “en tager børnene, den anden laver praktiske ting”.

De store lærte hurtigt at gøre ting selv. De er super selvstændige og har omfavnet den frihed og det ansvar de har fået meget positivt. Alternativet var at vente… de blev blefri under corona med ipad og potte for så lavede de ikke ballade mens jeg ammede jeg lærte virkelig at gå med “whatever works”

det er mega fedt nu! De tre børn er én enhed. De synes de samme ting er sjove, de kan ca lige meget (yngste er meget langt fremme) og er hinandens bedste venner.

Vi har to fleksible fuldtidsjob, jeg i en lederstilling. Vi har begge hobbyer ved siden af osv. det blev nemmere da yngste blev 2 og er bare blevet lettere siden.

Du ved jo ikke hvilket barn du får og dermed ikke hvor hårdt det bliver for familien. Jeg kunne uddybe meget mere men det var frygteligt hårdt. Så hårdt at jeg i dag kun forbinder babyer med manglende søvn

til gengæld synes jeg vi har den sjoveste, mest harmoniske børneflok i dag som er selvstændige, omsorgsfulde og trives. Og forældre der har fået friheden tilbage efter år hvor ALT handlede om børn

Det lyder utrolig hårdt! Gør mig helt ked på dine vegne!!

men hvor er det dejligt de nyder hinanden nu! Og at i er kommet ud på den anden side, må virkelig have været en prøvelse for forholdet! 

min store har sovet igennem siden hun var 10 måneder og gør det stadig (10-11 timer om natten), den lille er kun en baby men vågner ca 3 gange om natten og får mad (vi går i seng kl 22) så der har jeg været utrolig heldig! Men jeg kan godt se de dage hvor baby ikke gider sove i løbet af dagen og jeg klynge ammer, og den store er træt og pylret og hænger på mig også der har jeg godt nok skulle finde idehatten frem og være kreativ!