Anonym skriver:
Hejsa,
Min lille søn på 9 uger skal i udredning for silent reflux (som jeg er helt sikker på, at han har)… Dog er der en hel måneds ventetid hos en børnelæge og i mellemtiden tager vi ham til en osteopat, for at se om det kan hjælpe lidt… Jeg er dog her på 9. Uge ved at gå ud af mit gode skind!
han har siden fødslen kun ville være på en arm - dvs dag og nat! - hvilket er ekstremt opslidende… Jeg sidder hver dag med ham i armene og kan ikke flytte mig, og må vente med alt til min kæreste kommer hjem ved 16-17 tiden… Nu er han i de sidste 11 dage begyndt at have enormt svært ved at falde i søvn, både dag og nat, hvilket tager ca en times kamp hver gang
Med gråd og skrig og en overtræt lille mand, som er vågen i for mange timer ad gangen…. Jeg søger ikke gode råd til at “afvænne” ham at ligge i armene konstant , for vi har prøvet og prøver fortsat ALT. Der kan ikke nævnes dét vi ikke har forsøgt med for at få ham til at ligge for sig selv eller få ham ind i søvnen på en bedre måde uden gråd og uden at det tager en time eller mere hver gang, også om dagen….
Jeg håber at vi kan få noget medicin der afhjælper den silent reflux, som jeg også tror er en del af skylden i det hele…
jeg vil blot høre - har andre haft samme babyer? Hvornår vendte det for jer? Mit store ønske er at kunne gå tur i en barnevogn med ham og komme udenfor , hvilket heller aldrig har været muligt… Aner ikke engang hvordan jeg skal være i stand til at være med i en mødregruppe, da han skriger og græder, hvis han er andre steder end i armene
Dvs barnevogn , autostol, nest, you name it…
Har I haft babyer med silent reflux og den samme adfærd og fik i medicinsk hjælp - og hvis ja, hjalp det så?
Eller bare haft baby med den adfærd, hvor de konstant vil ligge i arm - hvornår faen vendte det for jer?
har lidt brug for nogle opløftende solskins historier…!
Min datter lå i mine arme eller limet op ad mig i 6 MÅNEDER. Og kun mig. Hun ville ikke være hos min mand. Og det var også om natten.
Det var bare sådan det var. Hun ville ikke være andre steder. Men fuck det er hårdt. Man får ondt i arme og ben og hoved og ja, man bliver lidt fortvivlet.
Så du må undskylde det ikke er en opløftende solskinshistorie. MEn du er ikke alene.