5 årig græder stadig ved aflevering

Hvad tid bliver han afleveret?

Vores store var ked af det ved aflevering indtil midt i første klasse. Særligt når jeg afleverede. Hun havde svært ved selve afskeden, selvom hun trivedes fint i både børnehave og skole. Det blev klart værre af at blive trukket ud. Jeg gav en stor krammer, anerkendte at det var svært for hende og sagde jeg glædede mig til eftermiddagshygge og så farvel. Hun blev hurtigt glad igen, men det skar ikke desto mindre i hjertet. Nu, hvor hun er større, kan hun godt huske, at det var svært, men det fylder intet i hendes minder om de år. 
Vi accepterede at det var sådan og talte hjemme om, at det er ok at noget er svært, men at man kan være nødt til at gøre det alligevel. Men prøvede at afdramatisere det.

Hos os stoppede det i starten af 1. klasse, men der var flere kammerater, hvor det fortsatte langt op i 2. Så du er langtfra alene.

Har en dreng på snart 5 år, og vi har kun været grådfri ved aflevering i et par uger nu. Hvad vi har gjort: 

Møde med børnehaven, hvor der blev lagt en plan

Planen: altid vinke farvel med en voksen, som så kunne sidde lidt med ham efterfølgende. Fortælle hvornår han blev hentet igen " jeg har fri kl 15, så der henter jeg dig lige bagefter " og selvom han ikke kan klokken. Have sin krammebamse med under vink, hvis han ønskede det. 

Det har vi kørt i snart 6 mdr., og nu beder han selv om at virke alene uden en voksen. Han skal stadig vide hvornår jeg har fri, og vinke i vinduet. Men gråd osv er væk. 

Ved ikke om du kan bruge det, men vores tilfælde var virkelig slemt synes jeg. Det var det samme hvis han fx skulle passes hos bedsteforældre og skulle sige farvel til mig. Gråd gråd gråd. Virkelig hårdt at være i. 

GodKarma skriver:

Hvor længe har det stået på? Og skal han i skole om lidt eller har han ét år mere i børnehaven? 

Alt efter ovenstående, så tænker jeg ny indkøring. Tag et møde med stuens pædagoger og læg en plan. Søg ferie i 14 dage og lav en indkøring. 

Hvordan er hans dage ellers? Min ældste søn græd også i børnehaven. De sagde det hurtigt stoppede, men det viste sig, at han slet ikke var i trivsel. Ja han stoppede med at græde, men var aldrig rigtig glad. Ét par gange vendte jeg om med bilen og kørte tilbage efter ham fordi mit hjerte slet ikke kunne bære det. Det er en pine! 

Stort set alt den tid han har gået i børnehaven har det været svært. Der var lige en god periode på nogle mdr hvor han ikke græd. Men ellers har det altid været svært med afleveringerne. 
han skal gå i børnehave i ét år endnu

drabo skriver:

Har han nogle gode venner i børnehaven, så kunne det måske være han kunne blive afleveret sammen med dem - så der allerede var en at lege med uden at man skulle finde vej ind i andres leg.

 

Ellers så har mine altid været nogen der havde brug for ro lige i afleveringssituationen og ikke kunne overskue f.eks. at der stod to venner klar og ville lege. De skulle gerne starte dagen med at sidde lige 5 minutter og tegne eller lægge puslespil og ligesom ankommer, og så var der ellers fuld fart på resten af dagen.

 

Ellers som andre siger måske læse nogle bøger om farvel situationen - der er i alle fald et par billedbøger vi har læst med stor succes, og som har givet inspiration til farvel aktiviteter som .feks. at mor vinker på forskellig måde - barnet bestemmer hvordan mor vinker osv.  Det kan være de kan åbne samtalen for hvordan han ser en god aflevering, eller at i sammen kan lave et ritual - tror det kan hjælpe med helt faste ritualer, så han/i ikke bliver usikre på hvordan situationen skal fortsætte for det lyder til at være skiftet han har svært ved.

 

Når det er sagt så har der i begge mine børns klasser været børn der har grædt ved aflevering både i 0. og 1. klasse, så nogle børn har det bare svært med at sige farvel. Og det har også været virkeligt hjerteskærende at se på selv som ikke involveret forælder. 

Det er desværre ikke en mulighed, da de både går på en anden stue og vi (forældre) møder på tværs af hinanden. 

og “rart” at høre at det også sker ved de lidt ældre. 

Fortvivlet skriver:

Græder han af ren hysteri (jeg vil gerne have at du bliver) eller fordi han reelt er ked af det - der er kæmpe forskel når han er glad efter 5 min så tyder det meget på det første.

Helt enig med pædagogerne hurtig aflevering, ingen grund til at trække aflevering ud når det er det som er svært for ham og han er over det med det samme

Jeg ved faktisk ikke om det er af “hysteri” eller hvad det er. Men de siger jo han er okay igen efter 5 min tid. Det hjælper self lidt på den dårlige mave fornemmelse.  

Unicorn1 skriver:

Hvad tid bliver han afleveret?

Det er en smule forskelligt.

har både prøvet tidligt og lidt senere og begge gange uden rigtig held. Jeg har prøvet lidt forskelligt for at se hvilken tid på morgenen der passede bedst, men han er også ret “kræsen” ift hvem han vil tages imod af. 

nanan78 skriver:

Vores store var ked af det ved aflevering indtil midt i første klasse. Særligt når jeg afleverede. Hun havde svært ved selve afskeden, selvom hun trivedes fint i både børnehave og skole. Det blev klart værre af at blive trukket ud. Jeg gav en stor krammer, anerkendte at det var svært for hende og sagde jeg glædede mig til eftermiddagshygge og så farvel. Hun blev hurtigt glad igen, men det skar ikke desto mindre i hjertet. Nu, hvor hun er større, kan hun godt huske, at det var svært, men det fylder intet i hendes minder om de år. 
Vi accepterede at det var sådan og talte hjemme om, at det er ok at noget er svært, men at man kan være nødt til at gøre det alligevel. Men prøvede at afdramatisere det.

Hos os stoppede det i starten af 1. klasse, men der var flere kammerater, hvor det fortsatte langt op i 2. Så du er langtfra alene.

“Dejligt” at høre at jeg ikke er den eneste hvor deres barn har det svært ved afleveringer når de er den alder. 
Jeg prøver virkelig også at anerkende at det er svært, men er også bange for at gøre det værre, hvis det giver mening?

har du evt råd til hvordan du gjorde? 

Anonym skriver:

Har en dreng på snart 5 år, og vi har kun været grådfri ved aflevering i et par uger nu. Hvad vi har gjort: 

Møde med børnehaven, hvor der blev lagt en plan

Planen: altid vinke farvel med en voksen, som så kunne sidde lidt med ham efterfølgende. Fortælle hvornår han blev hentet igen " jeg har fri kl 15, så der henter jeg dig lige bagefter " og selvom han ikke kan klokken. Have sin krammebamse med under vink, hvis han ønskede det. 

 

Det har vi kørt i snart 6 mdr., og nu beder han selv om at virke alene uden en voksen. Han skal stadig vide hvornår jeg har fri, og vinke i vinduet. Men gråd osv er væk. 

 

Ved ikke om du kan bruge det, men vores tilfælde var virkelig slemt synes jeg. Det var det samme hvis han fx skulle passes hos bedsteforældre og skulle sige farvel til mig. Gråd gråd gråd. Virkelig hårdt at være i. 

Dejligt det har virket for jer! Her er det ingen problem når han er hos mormor eller andre. Det er udelukkende kun børnehaven.

Men jeg vil prøve at drøfte det for dem. Har tit spurgt ham om han vil vinke, men det vil han ikke, han holder fast i mig, græder og løber væk fra pædagogerne så de ikke kan få fat i ham. Det gør ondt inden i at jeg ikke kan få lov at trøste ham, men kan jo også godt se at den heller ikke må blive kørt for langt ud. 

Krone94 skriver:

“Dejligt” at høre at jeg ikke er den eneste hvor deres barn har det svært ved afleveringer når de er den alder. 
Jeg prøver virkelig også at anerkende at det er svært, men er også bange for at gøre det værre, hvis det giver mening?

 

har du evt råd til hvordan du gjorde? 

Jeg gjorde ikke så meget, andet end at acceptere at det var svært. Nu var hun også derudover glad og i super trivsel, så jeg bar ikke bekymret for, at det skulle dække over et større problem. Vi talte om det med hende, om der var noget der kunne gøre det nemmere, men udover, at det var lidt nemmere at sige farvel til far, fandt vi ikke nogen super løsning. Men igen, jeg gjorde det kort, og hun blev glad igen efter få minutter og kunne så nyde sin dag. Det endte med at gå over af sig selv.