Seldomseen skriver:
Som sagt så er jeg ikke ekspert på området. Og kan sagtens være special skole er overkill. Kender dog flere der er på specialskole pga ordblindhed. Synes blot ikke det er en holdbar løsning at en 13 årig dreng ikke kommer i skole - uden udsigt til at komme det.
Jeg støtter naturligvis min svigerinde og svoger - deres søn, deres valg. Og forstår godt de er ulykkelige over drengen mistrives. Men de gør ikke noget ellers. De har den holdning, at man sagtens kan klare sig uden skole. Og det kan man sikkert også. Men man får det altså svært som voksen, hvis ikke man kan læse (eksempelvis).
Hvis en voksen mistrives - på sin arbejdsplads og i det hele taget - kan det være bydende nødvendigt at trække stikket for en kortere eller længere periode. Det samme kan selvfølgelig gælde børn.
Din nevø skal helst ikke helt derud, hvor han slet ikke kommer i skole. Og at der ikke er sat slutdato på, betyder jo ikke, at det er den varige løsning. Det sidste, han har brug for her og nu, er en konkret slutdato, som kan ånde ham i nakken og stresse ham yderligere.
Der er ikke noget “skoletog”, som buldrer afsted nu og efterlader ham på perronen uden muligheder for at få lært det væsentligste sidenhen. Måske skal han have et særligt tilrettelagt skoleforløb i udskolingsårene - det nye folkeskoleforlig åbner fx for, at elever kan tilknyttes en virksomhed fx tre dage om ugen og gå i skole de øvrige dage. Der er særlige skoletilbud i nogle kommuner, hvor man fra 8. klasse kan modtage en mere praktisk orienteret undervisning og kun have tre “rigtige” skolefag. Og efter folkeskolealderen kan han tage STU eller FGU.
6. klasse er for tidligt til, at han kan tilbydes disse muligheder, så alt fokus må være på at få ham helskindet igennem hverdagen uden at ende i total skolevægring. Jeg tvivler på, han får noget som helst ud af undervisningen i skolen alligevel, når han har det så svært. Og hans ordblindhed afhjælpes jo alligevel ikke af, at han deltager i den almindelige undervisning med klassekammeraterne.
Hans forældres holdning er forståelig - de er vel fuldt ud fokuserede på at få ham til at leve og trives først og fremmest, skåne ham for nederlag og modgang.
For din egen beroligelses skyld, så tænk på det, som var han en voksen i krise, der fik et nødvendigt “break” i form af en deltidssygemelding - hvor kun tiden kan vise, hvad der er muligt om to måneder eller et halvt år.