*.* skriver:
Jamen nu bor vi ikke i Australien
Og tænker de færreste autoriserede terapeuter vil risikere at bringe euforiserende stoffer ind i deres klinik.
Blot det at det nævnes skaber ideen, og uanset om det har haft en effekt for hende eller ej er det ulovligt. Tænker ikke politiet vil skelne mellem om det er terapeutisk eller for sjov
så kan vi alle jo gradbøje lovgivningen som for godt befindende.
Psykiatrien har også arbejdet med blandt andet LSD engang, det betyder ikke det er succesfuldt.
at du sender links til en masse kilder ændrer ikke på det faktum at nævnes det så er det lagt op som en mulighed. Godt nok en mulighed man selv bør vurdere om er noget man vil forsøge, men i dette tilfælde er der tale om ulovlige substanser.
Og når hun alligevel ikke vil anbefale det, så virker det irrelevant at nævne som værende en mulighed?
Jeg bestrider ikke, at det er ulovligt. Det burde også have været nævnt.
Jeg forholder mig til din ytring om, at “hvis det hjalp så meget, havde psykiatrien nok fundet en måde …” - det ér psykiatrien i gang med, både indenrigs og udenrigs, derfor min henvisning til Australien, som efter min overbevisning er på niveau med os inden for det medicinske område. At sammenligne med brugen af LSD i 60’erne er i mine øjne uholdbart, eftersom netop erfaringerne fra dengang omtales som en årsag til, at man går så grundigt til værks i den pågående forskning, og ikke desto mindre ér behandlingen på vej.
Jeg ved ikke, hvad Cerenia konkret skulle have svaret, da hun blev direkte spurgt, hvad der havde hjulpet hende. At den primære hjælp for hende er en hemmelighed?
Personligt ville jeg ikke turde forsøge at gå den vej, før behandlingen er blåstemplet herhjemme, selv om jeg er klar over, at det næppe varer længe. Jeg tror, at andre brugere herinde ligeledes er i stand til at læse Cerenias indlæg, inkl. forbeholdene og anbefalingerne af andre veje, som en personlig erfaring og ikke en glorificerende reklame.
Anmeld
Citér