Anonym skriver:
Ja, overskriften siger det hele…. Jeg mistænker mig selv for at være mentalt/psykisk syg, men kan ikke finde ud af hvad det konkret skulle være.
Min kæreste siger selv, at der er noget galt med mig.
Så hvordan vidste I, at der var noget “galt” med jer??
Hvis I er pårørende må I gerne komme med jeres besyv.
Nu ved jeg ikke, om du tænker på kronisk psykisk sygdom eller på en midlertidig tilstand. Der er jo ret stor forskel på at have en depression og på at være kronisk skizofren, fx. Og så har det normale jo vide grænser, så at være “anderledes” eller særlig af natur er ikke nødvendigvis udtryk for en sindslidelse.
Nå, men jeg har været ramt af depression nogle gange, og da har symptomerne været så tydelige, at der ingen tvivl var. Jeg var “lukket og slukket”, havde ingen mimik, vågnede meget tidligt hver morgen og kunne ikke finde ro, havde absolut ingen appetit, havde ingen lyst til noget som helst, tog intet initiativ. Jeg vil ikke sige, at jeg var ked af det eller fortvivlet - jeg følte ingenting, fungerede bare som en robot.
Generelt vil jeg sige, at hvis man enten har en forvrænget virkelighedsopfattelse eller er vedvarende angst eller knuget uden ydre årsager, så er det symptomer på, at noget er galt. Der kan være andre symptomer, jeg ikke lige kan forklare fyldestgørende.
Anmeld
Citér