HapsHapsHaps skriver:
Af ren nysgerrighed; hvor ofte køber I nyt legetøj til jeres børn?
Jeg har opdaget at flere af mine bekendte ofte tager deres unger med ud for at købe legetøj, "bare fordi". Altså, en tur i Bilka/br/whatever for at finde nyt legetøj, uden nogen særlig årsag end at børnene ønsker sig det.
Jeg er lærer i indskolingen og oplever også ofte børn der fortæller lidt at de har fået nyt af hvad som helst; dimser, skærme, dukker, bamser osv.
Jeg studser ofte over det og tænker mit, fordi det virker lidt voldsomt ind imellem. Jeg har selv to børn - den ene er autist og på ingen måde interesseret i legetøj, men min datter på 2,5 går da helt i selvsving over nuttede bamser og Paw Patrol. Hun får bare ikke rigtig noget af det medmindre der er en rigtig god grund til at hun skal have det, og jeg har aldrig haft hende med i en legetøjsbutik for at vælge legetøj hun havde lyst til at eje.
Måske fatter jeg ingenting; jeg voksede op i en relativt fattig familie og fik sjældnere end sjældent noget som helst. Er flere børn "forkælede" i dag, end førhen? Dumt ord, ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det 
Jeg tror ikke, at der er noget nyt i, at mange eller de fleste børn jævnligt får nyt legetøj. Det har været ret almindeligt både i min egen barndom, og da mine nu voksne børn var små/yngre. Der kunne blot, meget naturligt, være forskel på, hvor store og dyre ting, de fik, og hvor ofte, alt efter forældrenes holdning og økonomi. De helt dyre ting var - og er vel stadig - primært forbeholdt fødselsdags- og julegaver eller var/er noget, man sparede op til, men en ny bamse eller et stykke legetøj, der er den nye dille, har de fleste i min verden fået hen ad vejen, når forældrene havde lyst at forære dem det.
Jeg kan nok heller ikke se, hvorfor man ikke skulle give sine børn nyt legetøj indimellem. Vi voksne forkæler jo også os selv med diverse nye sager “bare fordi” - nyt tøj, bøger, hobbyting, pynt til hjemmet osv. Selvfølgelig kan man problematisere omfanget i nogle tilfælde, og i forhold til bæredygtighed er “brug og smid væk”-kulturen ikke optimal, men at glæde sit barn med noget, det kan lege med i mange timer, opfatter jeg som meget “naturligt”.
Primært er det vel, som det altid har været, definitionen af “en rigtig god grund” til at give det, der er forskellig fra familie til familie.