Hvordan var det at møde jeres lille nyfødte??

Sussie&Lilje skriver:

Det var den største oplevelse nogensinde, jeg havde da haft en masse forestillinger inden, men da de to hende op og lagde hende på min mave og hun kiggede på mig med de store blå øjne knækkede jeg helt sammen!

Jeg tudbrølede, har ALDRIG været så lykkelig i hele mit liv ..

Sidder helt graviditets forstyrret og får tårer i øjnene af at læse det du skriver - for det er jo netop sådan man forestiller sig det lidt på forhånd - dog uden at vide hvad man egentlig går ind til...

kommende-mor skriver:

Har jo også selv på fornemmelsen at jeg bare bliver helt overvældet, men er også rart at høre at det altså ikke er alle der bliver det, kan jo også sagtens være at man slet ikke kan rumme det som du selv skriver

Ja, men håber da for dig at du får lov at mærke alle de dejlige følelser fra starten, man sidder jo nærmest og tuder nu fordi ens baby bare er alt for dejligt, når de ikke skriger altså..

Men håber for dig at det kommer til at gå rigtig godt og er forholdsvis hurtigt overstået, gik selv 10 dage over tid, så kender godt den sidste ventetid, men set på den anden side, så har man jo nærmest en sidste dato på den måde, højst omkring 2 uger, og så er det jo til at overkomme.. så er der jo ikke så lang tid til du skal møde din lille prins.. mange gange held og lykke

kommende-mor skriver:

Ja - står jo selv for at skulle møde min lille mand derinde - meget meget snart

Så er derfor blevet lidt nysgerrig - hvordan var det for jer herinde at møde/se jeres lille nyfødte baby for aller første gang?

Var det lykken med det samme, eller skulle I lige lære ham/hende at kende først ?

Hvad forventede I på forhånd?

Og var det så som I forventede?

 

Mange hilsner Christine

Ih hvor er det spændende, at det snart er din tur - jeg er SÅ misundelig! Vores lille Alfred kommer først om 4 måneder, og jeg kan næsten ikke vente.

Undskyld, det er ikke "i tråd" med denne tråd, men måtte bare lige sige til dig, at du må love at holde os allesammen opdateret!

Knus Julie 22+6

kommende-mor skriver:

Sidder helt graviditets forstyrret og får tårer i øjnene af at læse det du skriver - for det er jo netop sådan man forestiller sig det lidt på forhånd - dog uden at vide hvad man egentlig går ind til...

Åha, glæd dig, glæd dig!  Det er så fantastisk

Ih hvor er det spændende, at det snart er din tur - jeg er SÅ misundelig! Vores lille Alfred kommer først om 4 måneder, og jeg kan næsten ikke vente.

Undskyld, det er ikke "i tråd" med denne tråd, men måtte bare lige sige til dig, at du må love at holde os allesammen opdateret!

Knus Julie 22+6

Det kan du tro

 Forstår heller ikke selv hvor alle de hyggelige graviditets måneder er blevet af, det er jo bare en helt speciel tid!

Bliver så mærkeligt ikke at kunne mærke ham tumle rundt derinde, men ja - nu glæder vi også også bare til at se og møde ham!

Hilsner herfra

JA, det var bare lykken ved forste ojeblik for mig og os. jeg ved dog godt at det ikke altid er saadan og det er ogsaa helt normalt at der kan gaa lidt tid, men her var det bare den  store moder kaerlighed ved forste blik.

det er simpelthen en elt ubeskrivelig følelse... En blanding af lykke og lettelse vil jeg kalde det... Alle der allerede har prøvet det vil garanteret give mig ret i at der er ikke noget større i hele verden

Åååh det var bare det smukkeste og mest fascinerende første gang jeg så min lille søn....

Jeg fødte i vand (sad på knæene med hovedet hængene på kanten på en kæmpe pude) og da Niklas Emil kom ud, sagde min jordmor at jeg godt måtte sætte mig tilbage og dér lige foran mig nede i vandet så jeg den smukkeste lille baby.... Så lille og så flot at se ham bevæge sig i vandet.... Jeg fik ham i mine arme og jeg var nærmest helt lammet - helt opslugt af ham. Jeg fattede simpelthen ikke at jeg havde født ham og at han var MIN

Åh jeg er ked af jeg ikke fik et billede af ham der i vandet, men heldigvis kan jeg stadig se ham for mig!