Tin skriver:
Bare lige en hurtig refleksion : da jeg var barn , for ca 40 år siden - havde vi faktisk ikke problemer med at gå i bad efter idræt.
Der blev aldrig stillet spørgsmål ved det. Vi gjore det bare.
Nu er der færre og færre der gør dette.
Kunne det tænkes at det er fordi alt den nøgenhed måske skaber flere problemer end den løser?
Kunne det være fordi at vi er overmæt af at se personer med mere eller mindre tøj på i samtlige rum vi befinder os i?
Kunne det være fordi vores unge mennesker har fået nok!? De vil simpelthen have deres krop i fred! De har ikke behov for den overdrevne nøgenhed som de påduttet...
De vil selv bestemme hvornår, hvor , med hvem og hvorfor. De vil ikke længere på Duttes en rolle, som kun findes i voksnes hjerner, om at de skal se og være nøgne hele tiden for at blive helstøbte mennesker?
Ja jeg har ingen bevis på ovenstående. Men jeg ved at vi uden problemer og med glæde gik i bad efter idræt og før svømning i min folkeskoletid. Der fandtes ikke familierum mv til omskiftning. Vi smed også gerne bh'erne på stranden i puberteten. I dag ser jeg faktisk flere og flere unge beholde bh'erne på. Måske fordi det er deres krop, deres valg. De har ikke behovet. De er sunde, stærke, kloge unge mennesker, der udmærket er i stand til selv at træffe de her valg. Og jeg tror simpelthen ikke på at mere nøgenhed, gør livet bedre alle steder. Faktisk tværtimod.
Jeg tror på vi gik i bad sammen som børn og unge, fordi det var normalt.
I dag er det ikke længere normalt, fordi vi netop overnormalisere det.
Ved ikke om i forstår min indgangsvinkel. Og det var bare en tanke jeg fik da jeg læste tråden igennem. Jeg kan tage fejl...
Jeg tror ikke, jeg forstår dit ræsonnement. De unge i dag har ikke oplevet 70’ernes og 80’ernes frisind og det afslappede forhold til nøgenhed, som herskede dengang - nøgenhed blandt almindelige mennesker med naturlige kroppe. De er vokset op i en tid, hvor forældre i dybeste alvor kan problematisere, at småbørn render rundt uden tøj på stranden, og hvor topløse piger og kvinder efterhånden er et særsyn på stranden.
Hvordan kan det være en “overnormalisering” af nøgenhed? - det er da det stik modsatte. Den eksponering af nøgenhed, som de møder i medier osv., er jo ikke “almindelige” menneskers kroppe inkl. “fejl og mangler”, men perfekte, kosmetisk opererede, photoshoppede menneskers. Det er med andre ord “unormale”, perfekte kroppe. Og de giver jo i stor stil selv udtryk for, at de bliver usikre på og utilfredse med deres kroppe, fordi de ikke kan leve op til ekstreme skønhedsidealer.
Jeg kender ingen voksne, som pådutter børn og unge en rolle om at “være nøgne hele tiden for at blive helstøbte mennesker”. Kun voksne, som begræder, at de ikke vil være nøgne i helt naturlige situationer såsom omklædning og bad, ved tøjskift på stranden osv.
De børn og unge, jeg kender til, som beder om ikke at skulle klæde om og gå i bad sammen efter idræt, er ikke kendetegnet af styrke, men af utryghed og ubehag ved situationen. Det er ikke et kollektivt oprør, båret af stærke argumenter, men en omsiggribende frygt for eller skam over egne kroppe.
