Jeg vil bare gerne have det godt…

Jeg vil bare gerne have det godt, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre herfra. Måske du har nogle erfaringer, gode råd eller noget jeg ikke har prøvet af endnu, som du vil dele med mig?

Udadtil ligner det at alt er godt: Jeg er mor til 2 glade, livlige børn. Gift på 10. år hvor alt er godt. Bor godt, trives i lokalmiljøet, god uddannelse med top 10 resultat og fast arbejde og karriere, gode venner, OK familieforhold i øvrigt. 

Jeg har on/off siden jeg var helt ung været påvirket humørmæssigt. Gentagne mindre depressioner og stress. 2 korte sygemeldinger og 1 længere. Jeg tager stadig antidepressiver for den seneste selvom det er noget tid siden. Max dosis. Alligevel er jeg trist, træt, ked af det og energiforladt. Jeg kan ikke koncentrere mig og jeg er grådlabil igen. Det svinger enormt meget fra dag til dag: nogle dage er jeg virkelig energisk og får udrettet en masse og så er jeg helt høj på den følelse. Så går der et par dage og så er jeg i kulkælderen igen. Jeg ved ikke engang hvorfor men tankerne går i gang om at jeg er dum og uduelig, og når koncentrationen så glipper så bekræfter det mig i at det er jeg. Jeg har lyst til at gemme mig eller flygte, og jeg bliver ofte helt handlingslammet af håbløshed og overvældelse. 

Jeg vil bare gerne have det godt og være den energiske, glade version. Det forvirrer også venner, familie og kollegaer at jeg det ene øjeblik er sprudlende, social og har mange bolde i luften, og det næste er jeg indelukket og zombieagtig uden grund. Misforstå mig ikke, jeg er meget taknemmelig for alt det jeg har. Det er ting jeg har kæmpet for, og isoleret set gør tingene/personerne mig stolt og glad. Jeg har overvundet den modgang livet har budt mig (som faktisk har været en del) og altid kommet stærkere ud på den anden side.  

Jeg har prøvet akupunktur, zoneterapi, meditation, træning af forskellig slags, forskellige diæter og kosttilskud, fokus på søvn, lysterapi, psykolog, lægesamtaler, kropsterapi, alverdens selvhjælpsbøger, humørdagbog, mindfullness, yoga, coatching, mv. Jeg har sænket barren for mig selv mange gange, droppet hormonel prævention, ydet omsorg for mig selv, prioriteret min energi, sagt fra overfor personer og ting som gik mig på, og sikkert flere ting jeg ikke kan huske. 

Men jeg sidder stadig og har ondt i hjerte og sjæl. Mange af tingene hjælper kortvarigt og mister så sin effekt. 

Er der mon andet jeg kan gøre? Har jeg overset noget?

Tænker du skal tale med din psykiater

Måske skal du have en anden medicin. 

Har du prøvet metakognitiv terapi? Det har hjulpet mig meget, så det kan jeg anbefale. Søg på Pia Callesen og hendes bøger.

Tullebadulle skriver:

Tænker du skal tale med din psykiater

Måske skal du have en anden medicin. 

Tak fordi du tog dig tid til at svare. Jeg har desværre ikke en psykiater tilknyttet. Kun pt læge. Medicinen har klart hjulpet ift hvor jeg har været men det bliver ikke rigtig bedre her hvor jeg er nu. Vil skifte af medicin kunne gøre en forskel når jeg nu egentlig har haft gavn af det andet, bare ikke i tilstrækkelig grad?

Anonym skriver:

Har du prøvet metakognitiv terapi? Det har hjulpet mig meget, så det kan jeg anbefale. Søg på Pia Callesen og hendes bøger.

Tak fordi du tog dig tid til at svare. Den psykolog jeg senest gik til, brugte principperne fra metakognitiv terapi og jeg læste bogen, men det kan være jeg skal give det et forsøg mere

Kære du

Jeg lægger mærke til at du er hård ved dig selv. Hvilke andre negative historier fortæller om dig selv eller verdenen som kunne køre dig ned? Jeg vil foreslå noget selvomsorg og selvkærlighed. Louise Hay har lavet meget på den slags. 

dernæst skyldes depression ofte at vi ikke er i kontakt med vores sande selv og at vi holder nogle følelser nede. (Deraf ordet de-pression) Måske fra barndommen, måske fra historier vi fortæller os selv og som vi tror på. 

jeg gik selv i mange år med hvad jeg følte var en sorg. Men da jeg tillod mig selv at mærke smerten og invitere den ind og være kærlig og spørge ‘hvad fortæller du mig?’ Så fik jeg det langsomt bedre og det er ikke kommet tilbage. 

det hjælper også tit at have et højere formål i livet rent spirituelt.

Jeg kom endelig af med den sidste snert af angst/depression da jeg tog svampe (psilocybin) - det ændrede min hjerne og mit livssyn fuldstændig og har nærmest været glad siden, fordi jeg lærte en masse ting som ord ikke kan forklare, men som man skal opleve. Det er self ikke noget jeg bare vil anbefale alle, men det kan altså nogle ting som intet andet kan. 

Jeg tænker, du skal have en henvisning til psykiatrien mhp udredning, for at se, om der er én eller flere ukendte diagnoser  

Tak fordi du tog dig tid til at svare. Jeg har desværre ikke en psykiater tilknyttet. Kun pt læge. Medicinen har klart hjulpet ift hvor jeg har været men det bliver ikke rigtig bedre her hvor jeg er nu. Vil skifte af medicin kunne gøre en forskel når jeg nu egentlig har haft gavn af det andet, bare ikke i tilstrækkelig grad?

Får du antidepressiv medicin af en almindelig læge..? Lyder mærkeligt og ikke hensigtsmæssigt. 
En alm. læge er slet ikke uddannet ril at kunne gennemskue hvad der kan være af diagnoser og hvilken medicin, der ville kunne hjælpe. 
Tag endelig kontakt til en psykiater. Måske er dosis forkert og måske skal den du tager kombineres med en anden medicin eller helt skiftes.

Held og lykke - lyder som en diagnose(r) der skal udredes og behandles. Jeg er psykolog og på mig lyder det ikke til at samtaleterapi vil kunne stå alene overhoved.

Held og lykke!

Tullebadulle skriver:

Får du antidepressiv medicin af en almindelig læge..? Lyder mærkeligt og ikke hensigtsmæssigt. 
En alm. læge er slet ikke uddannet ril at kunne gennemskue hvad der kan være af diagnoser og hvilken medicin, der ville kunne hjælpe. 
Tag endelig kontakt til en psykiater. Måske er dosis forkert og måske skal den du tager kombineres med en anden medicin eller helt skiftes.

Held og lykke - lyder som en diagnose(r) der skal udredes og behandles. Jeg er psykolog og på mig lyder det ikke til at samtaleterapi vil kunne stå alene overhoved.

Held og lykke!

Det kan praktiserende læger godt, det er helt almindeligt. Nogle er også lidt rundhåndede med det endda og udskriver uden at gøre en indsats for at finde årsagen.

 Skal man ud i at få særlig antidepressiv medicin elle måske angstmedicin skal man have det via psykiater i første omgang. 

Anonym skriver:

Det kan praktiserende læger godt, det er helt almindeligt. Nogle er også lidt rundhåndede med det endda og udskriver uden at gøre en indsats for at finde årsagen.

 Skal man ud i at få særlig antidepressiv medicin elle måske angstmedicin skal man have det via psykiater i første omgang. 

Ok…. Men en mulighed for grundig udredning og forståelse for psykiatriske problemstillinger har de ikke. Så mit råd om at få en psykiater til at se på ts er alvorligt ment

Når hun har det så dårligt er det på ingen måde den almindelige læge der skal kigge på det og behandle. Og en læge med indsigt i egne begrænsede viden ville straks sende videre til speciallæge.