Jeg vil bare gerne have det godt…

Tænker en udredning hos en psykiater kan give dig de svar du søger. 
jeg har det meget lig dig - alt er godt omkring mig. Jeg kan gå fra at have en masse bolde i luften og bliver så glad over alt det jeg får ordnet og kan virkelig være glad og social og alt kører bare til næste dag at stå op og tænke det hele er noget møg. Har aldrig været manisk eller depressiv, men jeg fik diagnosen bipolar, fordi jeg svinger som jeg gør. Man behøver ikke blive direkte manisk eller depressiv, men set i bakspejlet var jeg nok lidt hen af manisk med nogen ting. Min “mani” blev kickstartet af netop at blive bidt af noget jeg ordnede, gjorde fx træning osv. og så gik jeg ALL in var helt høj på det og det gjorde mig så glad. Og faldt så i et hul. 
Jeg bliver ikke medicineret fordi min “mani” ikke bliver skadelig for mig eller mine omgivelser, men jeg har lært at regulere mig selv, så når jeg bliver manisk omkring noget og helt høj og bare kører på, så lige trække vejret og finde ro indeni, det har gjort jeg ikke ryger “ned”, og jeg har det generelt rart hele tiden nu uden udsving. Jeg fik fortalt at min sindstilstand bør være at jeg er okay. Bare en god behagelig følelse ikke enten eller. Det har jeg opnået ved at få værktøjer til selvregulering. 
jeg har selvreguleret i 3 år nu og har ikke haft et eneste udsving (før kunne jeg svinge flere gange ugentligt andre gange gik der længere imellem) kan selvfølgelig godt være glad eller trist som jo er normalt, men får ikke den der “høje” følelse mere hvor det bare kører og jeg knokler derudaf for så at ryge helt ned i kulkælderen. Det kræver dog rigtig meget arbejde og meget opmærksomhed på sin mentale tilstand og at kunne være selvkritisk med hvornår man får kørt ud af en tangent hvor det pludselig bliver mere manisk end en glædelig ting.

jeg har oplevet bipolar er noget hvor folk tror man skal køre i de der ekstreme yderligheder i følelsesregisteret og troede jeg også selv. Men det er slet ikke tilfældet.. jeg blev meget drænet af det altid var enten eller - enten havde jeg det godt eller dårligt, var aldrig bare okay. Det er en skøn følelse at være okay

Tullebadulle skriver:

Ok…. Men en mulighed for grundig udredning og forståelse for psykiatriske problemstillinger har de ikke. Så mit råd om at få en psykiater til at se på ts er alvorligt ment

Når hun har det så dårligt er det på ingen måde den almindelige læge der skal kigge på det og behandle. Og en læge med indsigt i egne begrænsede viden ville straks sende videre til speciallæge.

Helt enig, kunne faktisk ikk være mere enig. Og synes det er ærgerligt at man kan få lov at få udskrevet antidepressiver i flere år uden lægen skal henvise til psykiater. 

Anonym skriver:

Tænker en udredning hos en psykiater kan give dig de svar du søger. 
jeg har det meget lig dig - alt er godt omkring mig. Jeg kan gå fra at have en masse bolde i luften og bliver så glad over alt det jeg får ordnet og kan virkelig være glad og social og alt kører bare til næste dag at stå op og tænke det hele er noget møg. Har aldrig været manisk eller depressiv, men jeg fik diagnosen bipolar, fordi jeg svinger som jeg gør. Man behøver ikke blive direkte manisk eller depressiv, men set i bakspejlet var jeg nok lidt hen af manisk med nogen ting. Min “mani” blev kickstartet af netop at blive bidt af noget jeg ordnede, gjorde fx træning osv. og så gik jeg ALL in var helt høj på det og det gjorde mig så glad. Og faldt så i et hul. 
Jeg bliver ikke medicineret fordi min “mani” ikke bliver skadelig for mig eller mine omgivelser, men jeg har lært at regulere mig selv, så når jeg bliver manisk omkring noget og helt høj og bare kører på, så lige trække vejret og finde ro indeni, det har gjort jeg ikke ryger “ned”, og jeg har det generelt rart hele tiden nu uden udsving. Jeg fik fortalt at min sindstilstand bør være at jeg er okay. Bare en god behagelig følelse ikke enten eller. Det har jeg opnået ved at få værktøjer til selvregulering. 
jeg har selvreguleret i 3 år nu og har ikke haft et eneste udsving (før kunne jeg svinge flere gange ugentligt andre gange gik der længere imellem) kan selvfølgelig godt være glad eller trist som jo er normalt, men får ikke den der “høje” følelse mere hvor det bare kører og jeg knokler derudaf for så at ryge helt ned i kulkælderen. Det kræver dog rigtig meget arbejde og meget opmærksomhed på sin mentale tilstand og at kunne være selvkritisk med hvornår man får kørt ud af en tangent hvor det pludselig bliver mere manisk end en glædelig ting.

 

jeg har oplevet bipolar er noget hvor folk tror man skal køre i de der ekstreme yderligheder i følelsesregisteret og troede jeg også selv. Men det er slet ikke tilfældet.. jeg blev meget drænet af det altid var enten eller - enten havde jeg det godt eller dårligt, var aldrig bare okay. Det er en skøn følelse at være okay

Hvilke selvregulerings værktøjer har virket for dig?

Jeg har ikke biopolar, men ADHD. Har aldrig været manisk (dog kan jeg godt have adhd hyperfokus) og aldrig nået heeelt ned på bunden, men har ofte skullet igennem lette depressioner. Desværre fik jeg afvide det var meget normalt når man er sendiagnotiseret, at man kan have oplevet mange bump på vejen (stress, depression, angst).

så tænker da, at jeg gerne vil høre om de værktøjer, så jeg kunne prøve at implementere dem, selvom det var værre da jeg var ung.

Anonym skriver:

Hvilke selvregulerings værktøjer har virket for dig?

Jeg har ikke biopolar, men ADHD. Har aldrig været manisk (dog kan jeg godt have adhd hyperfokus) og aldrig nået heeelt ned på bunden, men har ofte skullet igennem lette depressioner. Desværre fik jeg afvide det var meget normalt når man er sendiagnotiseret, at man kan have oplevet mange bump på vejen (stress, depression, angst).

så tænker da, at jeg gerne vil høre om de værktøjer, så jeg kunne prøve at implementere dem, selvom det var værre da jeg var ung.

Det jeg bruger i hverdagen er særligt når jeg bliver lidt manisk omkring fx træning som har været en stor synder for mig (det gør mig høj og bliver overdrevet til mange timer dagligt kan ikke styre det) så hækler jeg eller ligger kabale (med rigtige kort) .. jeg laver simpelthen noget der kræver min opmærksomhed og giver mig ro på i hovedet, for mig er det at skulle sidde og tælle eller sige fx kort i hovedet på engelsk (hvad kort det er) kræver mit fokus nok til jeg kan falde ned. Nogen gange kan jeg nøjes med 15 min, andre gange er det noget jeg må sætte mig med flere gange over længere tid. 
derudover har jeg et kort jeg kan have i min pung jeg fik i terapi med mine sindstilstande - om jeg er i alarm beredskab, overglad eller neutral, og så kan jeg tage det frem og se på hvor jeg er, og så har jeg en dertilhørende plan vi lavede med hvad der hjælper mig med at komme tilbage i det neutrale leje. (Meditation, gå ture, og dagbog virker godt for mig bl.a.) det lyder måske dumt, men det hjælper meget at kunne se på det kort og sige “her er jeg nu, hvordan kommer jeg tilbage dertil”.

Hvis jeg ikke kan finde ro i mig selv til at hækle hvis jeg ikke får stoppet det inden det tager til, stopper jeg simpelthen alt jeg foretager mig og sætter mig ned, og bare er.. indtil jeg har fået ro i kroppen. Det sker sjælendt da jeg har stor ro i mine aktiviteter og laver dem udover når jeg regulere mit stemningsleje, hvilket jeg tror også holder det neutralt. 

jeg kom i gruppeterapi hvor vi udarbejdede en masse skemaer og fik fundet frem til hvad der var bedst for den enkelte, hvad der hjælper en selv, og støtte til at finde det der hjalp og udveklse erfaringer (også når det ikke fungerede).

jeg synes at det hele lød åndssvagt dengang.. men det virker for mig

Anonym skriver:

Det jeg bruger i hverdagen er særligt når jeg bliver lidt manisk omkring fx træning som har været en stor synder for mig (det gør mig høj og bliver overdrevet til mange timer dagligt kan ikke styre det) så hækler jeg eller ligger kabale (med rigtige kort) .. jeg laver simpelthen noget der kræver min opmærksomhed og giver mig ro på i hovedet, for mig er det at skulle sidde og tælle eller sige fx kort i hovedet på engelsk (hvad kort det er) kræver mit fokus nok til jeg kan falde ned. Nogen gange kan jeg nøjes med 15 min, andre gange er det noget jeg må sætte mig med flere gange over længere tid. 
derudover har jeg et kort jeg kan have i min pung jeg fik i terapi med mine sindstilstande - om jeg er i alarm beredskab, overglad eller neutral, og så kan jeg tage det frem og se på hvor jeg er, og så har jeg en dertilhørende plan vi lavede med hvad der hjælper mig med at komme tilbage i det neutrale leje. (Meditation, gå ture, og dagbog virker godt for mig bl.a.) det lyder måske dumt, men det hjælper meget at kunne se på det kort og sige “her er jeg nu, hvordan kommer jeg tilbage dertil”.

Hvis jeg ikke kan finde ro i mig selv til at hækle hvis jeg ikke får stoppet det inden det tager til, stopper jeg simpelthen alt jeg foretager mig og sætter mig ned, og bare er.. indtil jeg har fået ro i kroppen. Det sker sjælendt da jeg har stor ro i mine aktiviteter og laver dem udover når jeg regulere mit stemningsleje, hvilket jeg tror også holder det neutralt. 

jeg kom i gruppeterapi hvor vi udarbejdede en masse skemaer og fik fundet frem til hvad der var bedst for den enkelte, hvad der hjælper en selv, og støtte til at finde det der hjalp og udveklse erfaringer (også når det ikke fungerede).

jeg synes at det hele lød åndssvagt dengang.. men det virker for mig

Hvad så når du er mere til den depressive side? Nok mere der jeg godt kunne tænke mig at regulerer. Er det samme øvelser du bruger der?  

Anonym skriver:

Hvad så når du er mere til den depressive side? Nok mere der jeg godt kunne tænke mig at regulerer. Er det samme øvelser du bruger der?  

Ja og dagbog. Men når ikke over i den depressive ende af spektret når jeg ikke kommer i den maniske. De få gange det er gået lidt over i den grøft har jeg kunne regulere mig inden det er for slemt fordi jeg har opdaget det inden det bliver slemt. 
Men synes da en psykiater og terapi vil være en fordel for dig hvis det er? De hjælper gerne med selvregulering og er gode til at hjælpe den enkelte med at finde netop de ting der fungerer og hvilke tegn man skal være opmærksom på. 

Anonym skriver:

Ja og dagbog. Men når ikke over i den depressive ende af spektret når jeg ikke kommer i den maniske. De få gange det er gået lidt over i den grøft har jeg kunne regulere mig inden det er for slemt fordi jeg har opdaget det inden det bliver slemt. 
Men synes da en psykiater og terapi vil være en fordel for dig hvis det er? De hjælper gerne med selvregulering og er gode til at hjælpe den enkelte med at finde netop de ting der fungerer og hvilke tegn man skal være opmærksom på. 

Lige nu er det ikke et problem, men har en privat psykiater som jeg kan kontakte igen ved behov. Har aldrig stødt på selvregulering i det terapi jeg har prøvet, men måske de ikke anvender det til behandling af ADHD, eller også jeg bare har været uheldig?  

Anonym skriver:

Tak fordi du tog dig tid til at svare. Jeg har desværre ikke en psykiater tilknyttet. Kun pt læge. Medicinen har klart hjulpet ift hvor jeg har været men det bliver ikke rigtig bedre her hvor jeg er nu. Vil skifte af medicin kunne gøre en forskel når jeg nu egentlig har haft gavn af det andet, bare ikke i tilstrækkelig grad?

Der findes mange forskellige former for medicin som bruges ved depression. Umiddelbart tænker jeg (arbejder i udviklingen af medicin), at du kunne have glæde af at skifte til en anden type medicin, idet de forskellige typer har forskellige sammensætninger, som gør, at de alle virker, men virker forskelligt.

Måske du skal have et præparat med mere noradrenalin i, idet det er med til at hjælpe mennesker med depression som oplever handlingslammelse eller fatigue. Noradrenaline er et stof som vi naturligt laver, men hvis det ikke laves i rette mængder, bliver der ubalance i kemien i hjernen.

Jeg er IKKE læge eller psykiater, så jeg kan ikke fortælle dig, præcis hvad du skal have, men vil bare sige, at ja den rigtige medicin skal gerne kunne hjælpe dig videre. Og husk, det er “bare” stoffer din hjerne mangler som min hjerne selv laver, der er ikke noget galt med dig, at du ikke kan finde glæden. Det skal du bare have hjælp til, og det er okay 

Anonym skriver:

Lige nu er det ikke et problem, men har en privat psykiater som jeg kan kontakte igen ved behov. Har aldrig stødt på selvregulering i det terapi jeg har prøvet, men måske de ikke anvender det til behandling af ADHD, eller også jeg bare har været uheldig?  

Jeg bad specifikt om det fordi jeg ikke følte behov for medicin og psykiater og jeg talte om jeg i alle årene før diagnosen havde selvreguleret lidt ubevidst. Normalt skal det jo kombineres med anden terapi/psykolog/medicin men man har jo ret til selv at bestemme hvad man ønsker også

Anonym skriver:

Jeg bad specifikt om det fordi jeg ikke følte behov for medicin og psykiater og jeg talte om jeg i alle årene før diagnosen havde selvreguleret lidt ubevidst. Normalt skal det jo kombineres med anden terapi/psykolog/medicin men man har jo ret til selv at bestemme hvad man ønsker også

Får medicin for ADHD og har derfor ikke de samme udsving som før i mit humør. Men jeg er meget for selvudvikling og vil gerne forebygge ved at tillære mig gode strategier inden man igen skulle stå og få brug for det tak for din tid og din viden. Skide fedt at høre om.