Hvor meget er i sammen som par og familie?

Hvor er han henne typisk og er det nyt at han bliver væk i timer. Har du mistanke om utroskab?

Jeg synes det lyder mærkeligt at han er væk sp lang tid uden at være i kontakt med dig. 

Det lyder til at I trænger til en god snak. Og måske tag udgangpunkt i hvordan du har det - han gå jo nok som du skriver i forsvar, hvis du starter med “du arbejder for meget!”

Vi har begge 8-16 job og er dermed som udgangspunkt begge 2 hjemme fra om eftermiddagen og resten af dagen, så vi hjælpes/skiftes til madlavning og de øvrige praktiske ting. Vores børn er 10 og 13, så rimelige selvhjulpne, men skal da hjælpes med lektier og køres til sport, som vi også er fælles om. Når børnene er gået i seng sidder vi altid sammen i stuen og ser TV. Er der en vigtig fodboldkamp sidder min mand stadig i stuen. Så ser han den blot på den bærbare, men vi sammen ser noget på TV også. 

Jeg ville tage en alvorlig snak med din kæreste hvis jeg var dig. I har skabt en familie sammen og så er man også fælles om det praktiske. Ellers mister du dig selv med tiden, hvis der ikke er plads til dig også. Har du noget sport eller andet du gerne vil gå til og er det nødvendigt at han får det sat i kasser, så sig til ham at fx tirsdag aften er du afsted til det og så må han lige været på derhjemme. Håber det hele løser sig, for sådan som du beskriver det, skal det jo ikke være at være en familie. 

Skriver lige et fælles. Det er desværre ikke nyt, han skal altid ordne et eller andet efter arbejde. Nåh men han tog vores barn i dag og de var ude af huset så jeg havde nogle timer for mig selv - måske fordi jeg lignede en bombe der skulle til at eksplodere ��

Anonym skriver:

Skriver lige et fælles. Det er desværre ikke nyt, han skal altid ordne et eller andet efter arbejde. Nåh men han tog vores barn i dag og de var ude af huset så jeg havde nogle timer for mig selv - måske fordi jeg lignede en bombe der skulle til at eksplodere ��

Men hvor var han så?

Fortvivlet skriver:

Men hvor var han så?

Nogle praktiske ting. Men havde også bedet ham om at handle ind efter arbejdet Mistænker på ingen måde utroskab. Han er bare typen der ikke kan sidde stille før kroppen siger fra og han skal sove. Ville dog ønske alt det energi blev brugt på os, vores hjem mm. �� Nåh men han er utilfreds med jeg ikke laver aftensmad hver dag og hjemmet ikke er ryddeligt. Når jeg siger jeg ikke altid har energi til det får jeg at vide jeg priorterer forkert. Jeg er altså på ingen måde et morgen menneske så har svært at ved at få ordnet praktiske ting i hjemmet før klokken slår middagstid �� 

Jeg kan vel ikke brokke mig mere for i dag. Han har brugt et par timer på vores barn  

Hvorfor taler I ikke sammen? Ikke som et skænderi eller som en masse opgivende bebrejdelser - men reelt en samtale om jeres liv sammen og jeres værdier som par og familie? Er han lykkelig? Er du?

Hvis hverken du eller han lever det liv som I ønsker at leve, eller oplever, at I bidrager ligeværdigt og med kærlighed og respekt for hinanden - så var det måske nu der skulle tages fat om at stille krav og forventninger til hinanden om hvordan tingene skal være?

At lade stå til - eller eksplodere - nytter næppe ret meget når der allerede er så stor afstand mellem jer, at I ikke engang kommunikerer om almindelige hverdagsting…

Anonym skriver:

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget i er sammen som par og familie? 

Min mand og jeg er nærmest aldrig sammen, jeg trasker altid alene rundt med vores barn, og det har jeg gjort siden fødslen. Sjældent gang har far været med. Om aftenen når jeg har puttet vores barn, sidder jeg alene i stuen. Vi har aldrig været på biffen eller noget vildt spændende. Det er ikke sådan jeg forestillede mig vores parforhold eller familieliv skulle være    Far har altid arbejdet meget i vores vågne timer. Vi er hele tiden uvenner pga. det. Jeg ved snart slet ikke hvorfor vi er sammen  

Min mand har en høj leder stilling, men er stort set altid hjemme senest kl 17 med mindre han er til møder på Sjælland. Vi er sammen hver aften og har stort set altid været det. Vi prioriterer vores familieliv og hinanden, men dyrker også os selv nogle gange i ugen. 

Det lyder som om at I har nogle udfordringer I har behov for at få løst og forventningsafstemme bl.a. familietid/partid.

Jeg er den af os herhjemme der arbejder mest - jeg har en chefstilling der gør at jeg kan blive ringet op i tide og utide og nogle gange er nødt til at tage afsted på arbejde. MEN - jeg prioriterer min familie og min mand rigtig højt. Mit job må og skal ikke gå ud over min familie/ægteskab. 

Men jeg kan som din mand til tider have behov for at blive længere tid end forventet på jobbet. Til gengæld kan jeg også ofte gå tidligere. Min mand har en fridag hver 3. uge - der prøver jeg så vidt muligt at lægge en fridag selv eller en halv arbejdsdag, så vi kan være sammen. 

Men jeg kunne ikke drømme om at blive væk, uden min mand vidste det eller vidste hvor jeg var. Og heller ikke omvendt. Vi ved altid hvor vi er hver især - altså ikke kontrollerende, men det er altså rart at vide. 

Vi bruger generelt rigtig meget tid sammen som familie og par. Vi deltager ligeligt med almindelige daglige gøremål og i perioder trækker den ene måske læsset mere end den anden, men det er ikke noget der bliver diskuteret om. Det er bare sådan det er. Vi er heller ikke låst fast på hvem der gør hvad og hvornår. Vi hjælpes faktisk bare ad, uden at tale sammen, hvis man kan sige det sådan.

Som udgangspunkt kan du sikkert ikke bruge mit svar til noget særligt, da vi jo alle er vidt forskellige og lever og prioriterer forskelligt. Men du kan reflektere over hvordan andre gør/er og finde ud af hvilke værdier der betyder noget for dig og hvordan I i fællesskab kan nå i mål, så I kan blive en dejlig familie som alle parter synes er rar at være i. For lige nu lyder du lidt indebrændt. Og det forstår jeg godt, hvis du har sat alt på stand-by, uden du egentlig rigtig har lyst til det skal være sådan?

Vi trives jo virkelig med forskellige ting. Fx har min mand elsket at hjemmepasse vores børn og har gjort det med alle 3 fra min barsel ophørte til de skulle starte i børnehave. Det har været fantastisk og jeg har elsket de år hvor min mand har været hjemme. Jeg ville fx ikke trives med at hjemmepasse. Ikke fordi jeg ikke kan lide mine børn eller syntes de skulle være hjemme - men jeg har et stort socialt behov og har et højt energiniveau der ikke matcher med at være hjemmegående.

Anonym skriver:

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget i er sammen som par og familie? 

Min mand og jeg er nærmest aldrig sammen, jeg trasker altid alene rundt med vores barn, og det har jeg gjort siden fødslen. Sjældent gang har far været med. Om aftenen når jeg har puttet vores barn, sidder jeg alene i stuen. Vi har aldrig været på biffen eller noget vildt spændende. Det er ikke sådan jeg forestillede mig vores parforhold eller familieliv skulle være    Far har altid arbejdet meget i vores vågne timer. Vi er hele tiden uvenner pga. det. Jeg ved snart slet ikke hvorfor vi er sammen  

Jeg forstår dig virkelig godt. Min mand er også arbejdsnarkoman. Han har altid prioriteret sit arbejde højere end noget andet, men han kan ikke selv se det. 

Når han er hjemme er han ofte på telefonen, men hvis jeg minder ham om, at der ligesom er nogle børn der også gerne vil se deres far, så bruger han tid på dem selvfølgelig. 

Jeg kan godt føle mig glemt og ofte ikke så vigtig for ham. Han har aldrig været romantisk, og han har aldrig friet på trods af mange år sammen. Han inviterer aldrig ud og er ikke den der sørger for noget uden at blive bedre om det. Han har et utroligt temperament, som man ofte er træt af. Men på trods af ovenstående (jeg har da også mine fejl og mangler), så er han den sødeste far når han er nærværende.

Har jeg er problem, så er han altid klar til at hjælpe mig har jeg erfaret. Selvom om han sætter sit arbejde højt, så tøver han ikke med at komme og hjælpe hvis det meget nødvendigt. 

Han er vores solide klippe og vores fundament her i familien og det har jeg valgt betyder mere, end dates og romantik. 

.....