Hvor meget er i sammen som par og familie?

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget i er sammen som par og familie? 

Min mand og jeg er nærmest aldrig sammen, jeg trasker altid alene rundt med vores barn, og det har jeg gjort siden fødslen. Sjældent gang har far været med. Om aftenen når jeg har puttet vores barn, sidder jeg alene i stuen. Vi har aldrig været på biffen eller noget vildt spændende. Det er ikke sådan jeg forestillede mig vores parforhold eller familieliv skulle være    Far har altid arbejdet meget i vores vågne timer. Vi er hele tiden uvenner pga. det. Jeg ved snart slet ikke hvorfor vi er sammen  

Her arbejder min mand også meget og har altid gjort, også før børn. Så kender godt det der med at stå alene med børnene.

Det generer mig dog ikke. For når han så har fri profiterer han også sine børn og mig 

Her arbejder min mand også meget og har altid gjort, også før børn. Så kender godt det der med at stå alene med børnene.

Det generer mig dog ikke. For når han så har fri profiterer han også sine børn og mig 

Her gør han det ikke Han havde fri for 3 timer siden og har ikke set skyggen af ham endnu, og han svarer ikke på mine beskeder. Jeg ved med garanti, at han ville komme med en masse undskyldninger, når han er kommet hjem

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget i er sammen som par og familie? 

Min mand og jeg er nærmest aldrig sammen, jeg trasker altid alene rundt med vores barn, og det har jeg gjort siden fødslen. Sjældent gang har far været med. Om aftenen når jeg har puttet vores barn, sidder jeg alene i stuen. Vi har aldrig været på biffen eller noget vildt spændende. Det er ikke sådan jeg forestillede mig vores parforhold eller familieliv skulle være    Far har altid arbejdet meget i vores vågne timer. Vi er hele tiden uvenner pga. det. Jeg ved snart slet ikke hvorfor vi er sammen  

Er det kun fordi han arbejder meget, eller hvor er han henne? Synes der er forskel på om han har nogle andre forpligtelser, eller om han bare ‘holder fri’ og gør hvad der passer ham uden at I har nogle aftaler…

Hos os er vi meget sammen. Vi arbejder begge mindre end fuld tid, og vi har lige ansvar for børn og hus osv. Vi går begge til en fritidsinteresse en gang i ugen, men vi dropper den, hvis behovet er der - fx hvis den anden ikke er frisk, har hovedpine eller noget. Mange aftener sidder vi bare i hver vores ende af sofaen og ser TV. Og det sætter jeg meget stor pris på at vi gør sammen - selvom vi slet ikke snakker sammen. 

Vi er fælles om det her familieshow. Vores børn er vores - og ingen af os har større ansvar end den anden for at ‘projekt familie’ lykkes. Jeg ville ikke kunne være i en familie, hvor det var mig, der stod for ‘det derhjemme’ mens min mand fx arbejdede og dyrkede sine interesser. Seriøst, jeg ville dø langsomt. 

Hvert parforhold er forskelligt, men jeg synes det lyder uholdbart at du sidder alene med dit barn, mens du faktisk ikke engang ved hvor din mand og barnets far er henne, som det lyder til at være tilfældet i dag i hvert fald. Det skal I vist snakke om og så skal det ændre sig. Hvis han ikke vil høre og tage ansvar, så ville jeg seriøst overveje, om det var et forhold jeg ville blive i…

Og selv hvis det primært er arbejde - så skal I jo stadig snakke om det - stille og roligt helst - for du er jo ikke glad, og det her er også hans familie, så lige gyldigt hvad årsagen til hans fravær er, har I begge ansvar for at få tingene til at fungere.

Anonym skriver:

Hej jeg er nysgerrig på at høre hvor meget i er sammen som par og familie? 

Min mand og jeg er nærmest aldrig sammen, jeg trasker altid alene rundt med vores barn, og det har jeg gjort siden fødslen. Sjældent gang har far været med. Om aftenen når jeg har puttet vores barn, sidder jeg alene i stuen. Vi har aldrig været på biffen eller noget vildt spændende. Det er ikke sådan jeg forestillede mig vores parforhold eller familieliv skulle være    Far har altid arbejdet meget i vores vågne timer. Vi er hele tiden uvenner pga. det. Jeg ved snart slet ikke hvorfor vi er sammen  

Vi er meget sammen som par, men også som familie. Altså vi har alle vores skole og jobs, og sport, men udover det ses vi meget. 

Jeg læste at du skrev til en anden at det var 3 timer siden din mand fik fri, og du endnu ikke havde set ham. Er det normalt eller noget nyligt opstået? Hvor om alting er, så ved vi næsten altid hvor den anden er, ikke som noget kontrol, men almindelig omsorg og omtanke for hinanden.

Vi kan sagtens have perioder hvor job, sport, venner og andet fylder meget, men vi sørger for at have den anden part med i planlægningen, så alle er med om bord, med forventninger og afstemning.

Det vigtige er vel om du selv trives - om du lever det liv og den kærlighed og parforhold, du ønsker at prioritere… der er som bekendt ikke nogen om’er, men kun det vi har (og kræver) og vores liv lige nu og her. Er dit familieliv godt nok? Er du stolt af det dine børn ser og lærer? Ellers er svaret vel sagtens, at der skal kigges grundigt i krogene og stilles nogle nye krav for 2024?

Dutelidut skriver:

Er det kun fordi han arbejder meget, eller hvor er han henne? Synes der er forskel på om han har nogle andre forpligtelser, eller om han bare ‘holder fri’ og gør hvad der passer ham uden at I har nogle aftaler…

Hos os er vi meget sammen. Vi arbejder begge mindre end fuld tid, og vi har lige ansvar for børn og hus osv. Vi går begge til en fritidsinteresse en gang i ugen, men vi dropper den, hvis behovet er der - fx hvis den anden ikke er frisk, har hovedpine eller noget. Mange aftener sidder vi bare i hver vores ende af sofaen og ser TV. Og det sætter jeg meget stor pris på at vi gør sammen - selvom vi slet ikke snakker sammen. 

Vi er fælles om det her familieshow. Vores børn er vores - og ingen af os har større ansvar end den anden for at ‘projekt familie’ lykkes. Jeg ville ikke kunne være i en familie, hvor det var mig, der stod for ‘det derhjemme’ mens min mand fx arbejdede og dyrkede sine interesser. Seriøst, jeg ville dø langsomt. 

Hvert parforhold er forskelligt, men jeg synes det lyder uholdbart at du sidder alene med dit barn, mens du faktisk ikke engang ved hvor din mand og barnets far er henne, som det lyder til at være tilfældet i dag i hvert fald. Det skal I vist snakke om og så skal det ændre sig. Hvis han ikke vil høre og tage ansvar, så ville jeg seriøst overveje, om det var et forhold jeg ville blive i…

Og selv hvis det primært er arbejde - så skal I jo stadig snakke om det - stille og roligt helst - for du er jo ikke glad, og det her er også hans familie, så lige gyldigt hvad årsagen til hans fravær er, har I begge ansvar for at få tingene til at fungere.

Tak for dit meget brugbart svar. Jeg har ingen fritidsinteresser og har bogstaveligt talt sat mit liv og karriere på pause for at få det hele til at køre fx ferier med barnet hvor institutionen har lukket, tidligt afhentning osv. Jeg synes de ting han laver efter arbejde eller på hans fri dage er for det meste noget han kan vente med. 

Jeg har endnu ikke set ham, og det er min sengetid nu da det er mig der skal stå op med vores barn og være på i morgen, overmorgen, dagen efter og med garanti hele 2024

Anonym skriver:

Tak for dit meget brugbart svar. Jeg har ingen fritidsinteresser og har bogstaveligt talt sat mit liv og karriere på pause for at få det hele til at køre fx ferier med barnet hvor institutionen har lukket, tidligt afhentning osv. Jeg synes de ting han laver efter arbejde eller på hans fri dage er for det meste noget han kan vente med. 

Jeg har endnu ikke set ham, og det er min sengetid nu da det er mig der skal stå op med vores barn og være på i morgen, overmorgen, dagen efter og med garanti hele 2024

Det lyder godt nok hårdt! Ikke engang at vide hvor han er henne og han ikke er hjemme inden du skal i seng, når det ikke er pga arbejde.

Vi har ikke selv børn endnu så kan selvfølgelig ikke garantere det bliver som vi var snakket om når det sker. Men vi træner begge, han i fitness og det er nødvendigt pga sygdom, så det vil blive prioriteret. Men vi har også snakket om jeg skal skal kunne fortsætte med at gå til gymnastik når vi har fået børn hvilket betyder meget for mig, og eller have tid til at træne hjemme, som jeg gør ved siden af. Det har jeg netop valgt at gøre hjemme for at være vandt til det når vi er heldig at få et barn en dag, så det er mere fleksibelt.

Har du overvejet at snakke med ham om at du godt kunne brug noget "alenetid" hvor du fx har finde er fritidsinteresse en gang om ugen eller andet for at få tid til dig selv og lade lidt op? 

Synes du skal overveje at tage en seriøs snak med ham om det du skriver her, for det lyder ikke til du trives i den konstellation I kører med lige nu..

Altså herhjemme er vi meget sammen som familie. Den måde vi er sammen som par er mest sammen med vennepar. Når vi får børnene passet går vi typisk tur, spiser ude og pubcrawl mens vi snakker om alt og intet. 
Personligt ville jeg ikke kunne acceptere ikke at vide hvor og hvornår min mand kommer hjem. Ligesom vi altid informerer hinanden når vi skal noget men også spørger hinanden - ikke om lov, men mere om det hænger sammen derhjemme ift. tid og dato. 
Det lyder ensomt og meget adskilt. Jeg ville prøve at få en snak om to faste familiedage, hvor den ene dag skal være i weekenden da I så har mere tid som familie. Og så ville jeg aftale en fast paraften om ugen som en start. Så ved han hvilke dage han kan planlægge andet. 

Anonym skriver:

Tak for dit meget brugbart svar. Jeg har ingen fritidsinteresser og har bogstaveligt talt sat mit liv og karriere på pause for at få det hele til at køre fx ferier med barnet hvor institutionen har lukket, tidligt afhentning osv. Jeg synes de ting han laver efter arbejde eller på hans fri dage er for det meste noget han kan vente med. 

Jeg har endnu ikke set ham, og det er min sengetid nu da det er mig der skal stå op med vores barn og være på i morgen, overmorgen, dagen efter og med garanti hele 2024

Altså han er bare blevet væk uden at give besked ?

Det er selvfølgelig på ingen måder ok, jeg ville tage en alvorlig samtale med ham og overveje mit forhold