Hvornår kan børn forventes at gå hen til

...forældrene for at tale istedet for at kalde/råbe (hvis dette bliver påpeget flere gange dagligt) Altså ca. hvilken alder?

Og hvis man f.eks. har en 4-årig, som har svært ved at følelses-regulere, og hun ofte bare en sidder og skriger, når noget driller eller hun vil have hjælp, hvad fanden skal man så gøre når man igen og igen (og igen!!) har sagt "Kom nu hen til os voksne og bed om hjælp istedet for bare at sid og skrig".

Hvis vi ignorerer hende, fordi vi venter på at hun kommer til os, resulterer det i at hun bare skriger højere og kører sig selv helt op. Og så ender vi ofteemed at råbe af hende i frustration, fordi vores nervesystem overbelastet af al den skrigeri

Måske vi altid bare skal gå hen til hende...? Men for helvede, hvor er det DRÆNENDE

Vi har næsten det på modsat måde. Vores 4 årige skriger og skriger og hiver os i tøjet og slår os og er helt ude for mulig kontakt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind

Anonym skriver:

Vi har næsten det på modsat måde. Vores 4 årige skriger og skriger og hiver os i tøjet og slår os og er helt ude for mulig kontakt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind

Hold da op - ja, det kan jeg godt nok godt forstå at du/I er pressede over

Det gør alle mine endnu �� 2-7 år

Det kan de først sent. 
Det er dog vigtigt, hvis I vil lære barnet at regulere dets følelser, at I også selv kan. Dvs når I skælder ud eller råber gør I ko bare det samme. Som 4-årig kan de ikke tage imod information når de er i deres følelsers vold. Det bedste I kan gøre, er at hjælpe med at få ro på og så bagefter finde ud af hvad problemet er og hjælpe med en løsning. Det kræver mange mange mange mange mange gentagelser og øvelser før de mestrer det. Hvis I bliver sindssyge undervejs, så gå ud af rummet og ras ud, og kom rolige ind igen. 

AnneKatrine skriver:

...forældrene for at tale istedet for at kalde/råbe (hvis dette bliver påpeget flere gange dagligt) Altså ca. hvilken alder?

 

Og hvis man f.eks. har en 4-årig, som har svært ved at følelses-regulere, og hun ofte bare en sidder og skriger, når noget driller eller hun vil have hjælp, hvad fanden skal man så gøre når man igen og igen (og igen!!) har sagt "Kom nu hen til os voksne og bed om hjælp istedet for bare at sid og skrig".

Hvis vi ignorerer hende, fordi vi venter på at hun kommer til os, resulterer det i at hun bare skriger højere og kører sig selv helt op. Og så ender vi ofteemed at råbe af hende i frustration, fordi vores nervesystem overbelastet af al den skrigeri

Måske vi altid bare skal gå hen til hende...? Men for helvede, hvor er det DRÆNENDE

Istedet for at sige "Kom nu hen til os voksne og bed om hjælp istedet for bare at sid og skrig". hvad så med at gå hen til hende og sige fx “jeg kan godt se den driller dig, det er da også irriterende, skal jeg hjælpe dig?” Det er jer der skal lære hende at følelses regulere jo. Når i siger “… istedet for bare at sid og skrig" får i ikke anerkendt den situation hun er i. Hun sidder med noget rigtig frustrerende og vil gerne selv men kan ikke, og kan heller ikke lige i situationen overskue at hun skal styre sine følelser (ikke skrige) og komme hen til jer. 

Hvis i ignorere hende er det klart hun kører op, hun er jo tydeligt frustreret, det er hendes måde at gøre jer klart “hey noget driller mig her! Hjælp mig!”.

Mht børnene kalder/råber så gør børn jo altså det.. prøv at ligge mærke til hvor ofte i kalder på hende? Måske hun har det fra jer at det er sådan man søger kontakten? Og ellers er det jo normalt.. min store på snart 13 kalder da stadig af og til på mig eller råber gennem halvdelen af hjemmet.. Det er jo ikke noget de gør for at være irriterende.. Men man kan jo altid sige “kom hen til mig hvis du gerne vil sige noget, så vil jeg meget gerne høre hvad du siger”.  

når man er 3-4 år har man virkelig brug for at blive mødt i sine følelser og blive hørt, få sat ord på de følelser man er i og blive anerkendt. 

så mit råd må være massere af forståelse, tålmodighed og anerkendelse.

AnneKatrine skriver:

...forældrene for at tale istedet for at kalde/råbe (hvis dette bliver påpeget flere gange dagligt) Altså ca. hvilken alder?

 

Og hvis man f.eks. har en 4-årig, som har svært ved at følelses-regulere, og hun ofte bare en sidder og skriger, når noget driller eller hun vil have hjælp, hvad fanden skal man så gøre når man igen og igen (og igen!!) har sagt "Kom nu hen til os voksne og bed om hjælp istedet for bare at sid og skrig".

Hvis vi ignorerer hende, fordi vi venter på at hun kommer til os, resulterer det i at hun bare skriger højere og kører sig selv helt op. Og så ender vi ofteemed at råbe af hende i frustration, fordi vores nervesystem overbelastet af al den skrigeri

Måske vi altid bare skal gå hen til hende...? Men for helvede, hvor er det DRÆNENDE

Min søn er snart 9 år. Han kalder stadig når han har brug for hjælp selvom jeg gang på gang siger “du må komme hen til mig” 

Ikke som 4-årig i hvertfald. Der bliver man nød til at løfte rumpetten selv og gå over barnet, for at anerkende og hjælpe barnet videre i situationen. 

Når barnet er større og bedre kan regulere sine følelser og problemløse, kan man måske i det små begynde at knytte en kommentar og kalde barnet til sig ved fx at sige "Amalie-Viola, jeg kan høre du er ked af det. Kom herover, så vil jeg gerne hjælpe dig". 

Jeg kan ikke sætte alder på hvornår et barn kan det. Det varierer helt sikkert rigtig meget. Min 6årige øver sig stadig. 

Herhjemme har vi også en 4 årig, der kan råbe om alt muligt fra sofaen. F.eks. hvis hun er tørstig eller Ipad`en driller, der snakker vi med hende om, at hun skal komme hen til os i stedet for bare at råbe og vi skal fare hele huset rundt hver gang.
Og f.eks. kan hun lige så godt komme ud i køkkenet og hente noget at drikke, som vi skal gå ind til hende og spørge om hvad hun vil, og så retur til køkkenet efter drikkelse, og tilbage.

Det er lige til at blive skør over og helt “stresset”, fordi man skal komme så hurtigt, fordi ellers bliver det bare værre og værre. Og det gider jeg simpelhen ikke leve i.

Så når hun kalder, siger vi at hun må komme til os og hente det hun har brug for / få hjælp til ipad.

Selvfølgelig hvis det er noget alvorlig, hun er ked af det eller andet, så kommer vi selvfølgelig. Men vi kan sagens høre forskel.

Mange mange tak for jeres gode og kloge ord!

Har delt dem med min mand, og vi har taget det til os og arbejder på at finde tålmodigheden frem og være mere anerkendende og overbærende overfor hende.

Igen mange tak for at skære det ud i pap for os, og ikke udskamme os

Dejligt med en god debattone.

Rigtig godt nytår allesammen