Hjælp min mand er skruk

Hej kvinder

Jeg har netop oprettet denne bruger i håb om nogle kvinder med erfaring eller tanker, kan komme mig til råds.

Min mand og jeg fik som unge (20år) vores første datter. Tre år senere fik vi nr to. Nu er vores ældste datter 9 - yngste 6 år og min mand ønsker sig sådan en "efternøler".

Vi er kun 30 år- så en efternøler er jo helt fair, men jeg er bekymret for den aldersforskel der vil være på vores børn.

Ville det tredje barn føle sig alene? Ville de 2 ældste skulle gå meget på kompromis med deres forholdsvis "frie" liv, hvor vi kan tage på lange køreture, have sene aften planer, impulse legeplads aftaler, have "mor hygge" dag?

Hvordan sikrer man sig nærværende kvalitets tid for den enkelte med 3 børn i en hverdag? 

Hvad med ideen om "guldårene". Vi startede ungt- slutter ungt, er det "fjollet" at starte forfra? 

Vi lever et lykkeligt liv, kan et tredje barn kaste os i ubalance?

Men nøøøj min mand er dejlig med hundehvalpe øjne, helt skruk. Han får mig da helt mine æg i kog. 

Giv mig et moderligt råd 

Kh 

Jeg tænker hvis lysten er der, så gør det. I vil helt sikkert se en anden form for søskende bånd, men ikke mindre speciel. Og skulle i have lydt til en nr. 4 er muligheden jo for det der

Jeg fik med min x, min søn som 18 årig. 
da han var 11 år fik jeg nr 2 med min mand, og nummer 3 skulle gerne melde sin ankomst snart (7 dages tid). 
Jeg var enormt bekymret over de 11 år imellem og de ikke ville få glæde af hinanden, hvilket søskendeforhold det ville blive osv.. 

Alle mine bekymringer er manet til jorden. De forguder hinanden og er så tætte. Lillesøster ser så meget op til storebror og kigger på ham som alt han gør er det mest fantastiske i verden, og storebror elsker sin lillesøster over alt i verden. 

jeg ville have været 36 når min store blev 18, og tænkte også det var “helt forfra”. Men det er det værd og har aldrig nogensinde fortrudt et sekund. 

så føler i for det, så gør det 

at have store søskende kan være en kæmpe velsignelse!

Vores to store var 5 og 7, da de fik en lillebror. Så lidt yngre, men alligevel også en efternøler.

Jeg synes ikke, det har påvirket deres liv negativt. Tvært imod har det være skønt at være på barsel og give dem mulighed for at blive hentet tidligt fra skole. Og de elsker virkelig deres lillebror, som nu er to år. Han er så tilbedt! Så i forhold til den del, synes jeg kun det har været positivt.

Jeg kan mere mærke den anden del - det med at starte forfra. Da den ene af os gik hjemme, var det så hyggeligt og skønt. Min mand valgte også at gå hjemme i en længere periode, så lillebror startede først i vuggestue, da han var halvandet år. Nu er vi alle i gang - og jeg synes det er hårdt! Det er det altid at have børn, der skal hentes og bringes og er trætte og skriger og huset roder, og hvem køber ind osv. men jeg føler lidt, at vi lettere kommer til at køre surt i det, end da de store var små. Måske fordi vi nu har haft det liv med småbørn i 10 år. Måske fordi vi er blevet ældre. Måske fordi der er tre børn med krav til os i stedet for to. Jeg ved det ikke… 

Vi var meget i tvivl om vi  skulle have en treer, og selvfølgelig ønsker vi ham ikke væk. Han er vores allesammens lille nuttede kæledægge. Vi fortryder ham ikke. Men det er heller ikke sådan, at vi slet ikke kan tænke: Pyha, hvor havde det været nemmere, hvis vi kun havde haft de to store. Den tvivl, vi havde, var reel - det er ikke en ensidig Lykke for os at starte forfra for os (men altså heller ikke det modsatte)

Vi er så også i en situation, hvor vi ikke har fx bedsteforældre eller andre, der kan passe dem med jævne mellemrum. Så der er ikke så mange pauser og ‘datenights’ for os, vi skal betale os for børnepasning, og det bliver hurtigt dyrt. Det tror jeg også, betyder en del for overskuddet. 

Man kan jo ikke for alvor råde nogen til det ene eller det andet, for man skal jo få de børn, man har lyst til - og man kan ikke vide, hvad fremtiden bringer. Det er hverken lykken eller ulykken at have fået et tredje barn for os - det havde heller ikke været hverken det ene eller det andet at lade være. Gør I det, skal det nok gå. Gør I det ikke, så skal det nok gå alligevel

Min mand har en storebror, der er 3 år ældre og en lillebror der er 5 år yngre. Han har klart et tættest forhold til den yngste. Min svigermor har en storesøster, der er 3 år ældre og lillebror, der er 7 års yngre. Storesøster og lillebror er tætte (og har altid været det), men min svigermor falder lidt udenfor. Jeg har to veninder med søstre, der er de klassiske 3 år imellem og de er på ingen måde tætte og har aldrig været det. 

Så det jeg prøver at sige, er at det er svært at forudsige søskendedynamikker. Få barnet, hvis I har lyst og overskud

Anonym skriver:

Vores to store var 5 og 7, da de fik en lillebror. Så lidt yngre, men alligevel også en efternøler.

Jeg synes ikke, det har påvirket deres liv negativt. Tvært imod har det være skønt at være på barsel og give dem mulighed for at blive hentet tidligt fra skole. Og de elsker virkelig deres lillebror, som nu er to år. Han er så tilbedt! Så i forhold til den del, synes jeg kun det har været positivt.

Jeg kan mere mærke den anden del - det med at starte forfra. Da den ene af os gik hjemme, var det så hyggeligt og skønt. Min mand valgte også at gå hjemme i en længere periode, så lillebror startede først i vuggestue, da han var halvandet år. Nu er vi alle i gang - og jeg synes det er hårdt! Det er det altid at have børn, der skal hentes og bringes og er trætte og skriger og huset roder, og hvem køber ind osv. men jeg føler lidt, at vi lettere kommer til at køre surt i det, end da de store var små. Måske fordi vi nu har haft det liv med småbørn i 10 år. Måske fordi vi er blevet ældre. Måske fordi der er tre børn med krav til os i stedet for to. Jeg ved det ikke… 

Vi var meget i tvivl om vi  skulle have en treer, og selvfølgelig ønsker vi ham ikke væk. Han er vores allesammens lille nuttede kæledægge. Vi fortryder ham ikke. Men det er heller ikke sådan, at vi slet ikke kan tænke: Pyha, hvor havde det været nemmere, hvis vi kun havde haft de to store. Den tvivl, vi havde, var reel - det er ikke en ensidig Lykke for os at starte forfra for os (men altså heller ikke det modsatte)

Vi er så også i en situation, hvor vi ikke har fx bedsteforældre eller andre, der kan passe dem med jævne mellemrum. Så der er ikke så mange pauser og ‘datenights’ for os, vi skal betale os for børnepasning, og det bliver hurtigt dyrt. Det tror jeg også, betyder en del for overskuddet. 

Man kan jo ikke for alvor råde nogen til det ene eller det andet, for man skal jo få de børn, man har lyst til - og man kan ikke vide, hvad fremtiden bringer. Det er hverken lykken eller ulykken at have fået et tredje barn for os - det havde heller ikke været hverken det ene eller det andet at lade være. Gør I det, skal det nok gå. Gør I det ikke, så skal det nok gå alligevel

Tak for dit meget brugbare svar.

Vores liv er faktisk allerede indrettet således, at vores børn kan blive hentet tidligt, da jeg kun arbejder 30 timer. Vi er også meget heldige med et sæt bedsteforældre som kan slå til, når jeg "først" har fri kl 16. Så lige dér tror jeg ikke, at vi vil opleve en "skøn mulighed". Det er lidt følelsen af, at vores børn allerede er "lukus" vant, og så får jeg en tanke, at det nærmere bliver en begrænsning en med lille ny. 

Begge vores unger vil meget gerne have en lillebrøster. Man kan jo aldrig forudse dynamikken, men de ville blive rigtig glade ved nyheden om en graviditet. 

Må jeg være så fræk, at spørge om hvilken alder I havde ved jeres efternøler? Alder er selvfølgelig bare et tal, men jeg håber, måske naivt, at vores alder kan komme os til gode, i det vi startede så tidligt. Vi er selvfølgelig også blevet lidt "slidte" haha. 

Din kommentar får mig mest til, at hælde til at nyde de 2 store og livet som følger med.

Jeg vil bare ikke fortryde om 10 år, eller opleve en mand, som bliver fyldt med tristhed, pga et babyformet hul i hjertet. 

Tak for din tid

123nn skriver:

Jeg tænker hvis lysten er der, så gør det. I vil helt sikkert se en anden form for søskende bånd, men ikke mindre speciel. Og skulle i have lydt til en nr. 4 er muligheden jo for det der

Tqk for dit svar!

Det er rigtigt. Dog ville pladsen blive for trang, og jeg ville få lidt bekymringer økonomisk ved 4 børn. 

Det er en svær beslutning

*.* skriver:

Jeg fik med min x, min søn som 18 årig. 
da han var 11 år fik jeg nr 2 med min mand, og nummer 3 skulle gerne melde sin ankomst snart (7 dages tid). 
Jeg var enormt bekymret over de 11 år imellem og de ikke ville få glæde af hinanden, hvilket søskendeforhold det ville blive osv.. 

Alle mine bekymringer er manet til jorden. De forguder hinanden og er så tætte. Lillesøster ser så meget op til storebror og kigger på ham som alt han gør er det mest fantastiske i verden, og storebror elsker sin lillesøster over alt i verden. 

jeg ville have været 36 når min store blev 18, og tænkte også det var “helt forfra”. Men det er det værd og har aldrig nogensinde fortrudt et sekund. 

så føler i for det, så gør det 

at have store søskende kan være en kæmpe velsignelse!

Tusinde tal for din tid.

Tillykke med den snarlig nyankomne! Det lyder som et rigtigt dejligt liv.

Har det ændret på dit og din ældstes forhold? Giver han udtryk for at føle sig lidt "overset"? (Ikke at du glemmer ham, eller overser ham! Men de fylder jo lidt i billedet de små)

Min mand var også skruk og jeg kunne slet slet ikke stå for det, haha. Så vi fil nr 3. Jeg var 32år ved fødslen. Og de de øvrige børn nåede at blive 5år og 7år. 

Ud over at vi gerne ville have et barn, havde det også betydning af især vores mellemste er den fødte storebror. Han ELSKER babyer og det har været den største gave at gøre ham til storebror. 

Vi elsker at de to store børn også kan følge med i lillesøsters udvikling og narrestreger. Hun er hele familiens baby (eller... hun er 2år nu). 

Vi har dage hvor nr 3 bliver passet og så laver vi noget mere alderssvarende med de to store. Tager i teater eller på museer fx. 

Jeg synes det er skønt at følge med i den stores liv og vejen til at blive rigtig stor samtidig med at jeg har min lille tut. 

Synes ikke det er hårdere fordi de to store er selvstændige. Absolut en fordel. 

Netop pga aldersforskellen synes jeg det er "nemt" at nyde dem alle fordi de er forskellige steder i livet. 

Økonomisk er det dyrt. Der er HELE tiden et barn der mangler sko, tøj eller udstyr. 

Og så bliver nr 3 sådan en der må følge med. Men man er også mere afbalanceret i sin rolle som mor. Så hvis luren lige bliver afbrudt eller skubbet  så er det nemmere med nr 3 at trække på skuldrene. Så at blive mor i 30'erne har noget ro med sig. 

Så synes jeg faktisk også at der var rart at få et barn på et tidspunkt hvor vores venner også fik børn. Vi har stået alene med de to store fordi vi var "hurtigt" ude. Nu kan vi følges ad og det kan også noget. 

Min mand var også skruk og jeg kunne slet slet ikke stå for det, haha. Så vi fil nr 3. Jeg var 32år ved fødslen. Og de de øvrige børn nåede at blive 5år og 7år. 

Ud over at vi gerne ville have et barn, havde det også betydning af især vores mellemste er den fødte storebror. Han ELSKER babyer og det har været den største gave at gøre ham til storebror. 

Vi elsker at de to store børn også kan følge med i lillesøsters udvikling og narrestreger. Hun er hele familiens baby (eller... hun er 2år nu). 

Vi har dage hvor nr 3 bliver passet og så laver vi noget mere alderssvarende med de to store. Tager i teater eller på museer fx. 

Jeg synes det er skønt at følge med i den stores liv og vejen til at blive rigtig stor samtidig med at jeg har min lille tut. 

Synes ikke det er hårdere fordi de to store er selvstændige. Absolut en fordel. 

Netop pga aldersforskellen synes jeg det er "nemt" at nyde dem alle fordi de er forskellige steder i livet. 

Økonomisk er det dyrt. Der er HELE tiden et barn der mangler sko, tøj eller udstyr. 

Og så bliver nr 3 sådan en der må følge med. Men man er også mere afbalanceret i sin rolle som mor. Så hvis luren lige bliver afbrudt eller skubbet  så er det nemmere med nr 3 at trække på skuldrene. Så at blive mor i 30'erne har noget ro med sig. 

Så synes jeg faktisk også at der var rart at få et barn på et tidspunkt hvor vores venner også fik børn. Vi har stået alene med de to store fordi vi var "hurtigt" ude. Nu kan vi følges ad og det kan også noget. 

Tak for dit input!

Det er sjovt, det er fuldstændig det samme med vores yngste her hjemme, hun er også født storesøster! Vi hat en niece hun "øver" på, og vi må altid "tjekke tasken" om hun har sneget hende med hjem. 

Sejt at I prioterer tid med de store. Har I kærestetid, kan I få afsat 3 børn? 

Jeg havde slet ikke overvejet, at det er lidt hyggeligt at kunne følges med vennerne. Måske også derfor min mand er skruk nu.