Svigermor synes vi er for gamle

Jeg er lidt bekymret og i vildrede. Jeg har tidlige graviditetstegn (dog ingen positiv test endnu).

Baggrund: jeg er 40 år med en søn fra tidligere forhold (hans far og jeg er bedste venner) og min kæreste er 41 år, vi har været sammen 3½ år. Jeg mistede min mor for få år siden, så kan ikke spørge hende til råds.

Sagen er den at min kæreste og jeg fra starten snakkede om at vi gerne vil have et barn sammen, min søn ønsker sig en lillebror eller lillesøster (og har ønsket dette i 4-5 år, han er 7 år). Jeg fik fjernet p-stav efter planen som aftalt med kæresten, men min ellers søde og rare svigermor har meget klart og tydeligt givet udtryk for at hun synes vi er "for gamle" og at vi skal nyde den ene jeg har (min kæreste elsker min søn og min søn elsker min kæreste så det er skønt) og ikke få flere børn. Hun har sagt det så klart at min kæreste er begyndt at sige "måske hun har ret og vi er for gamle" samt "jamen vi har jo ikke eget hus og hvad med økonomien" (han har et godt job og jeg havde et godt job indtil for nyligt pga ordrenedgang), i det hele taget meget tvivl. Vi har haft ubeskyttet sex før og efter staven blev fjernet, jeg har ikke fået min menstruation endnu efter staven blev fjernet (den burde være kommet for en uge siden) og har tegn på graviditet (test for 1-1½ uge siden var dog negativ), jeg er så nervøs for deres reaktion (kæreste og svigermor) hvis jeg pludselig står med en positiv test. Jeg er så nervøs for kærestens reaktion, fordi han har så meget tvivl og fordi han stresser over at jeg mistede mit job, at jeg ikke lige nu har modet til at snakke med ham om bekymringerne både for ikke at stresse ham yderligere og for ikke at skulle håndtere en diskussion om det. Og hvis jeg har en positiv test og kæresten er ok med det, så kommer bekymringen for svigermors reaktion. 

Jeg føler mig alene lige nu, sover ikke godt om natten for tiden (hvilket kæresten har kommenteret men jeg affejer ham lidt om grunden) og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er grædefærdig det ene øjeblik og frustreret over det det næste øjeblik. Jeg forsøger at holde det for mig selv til jeg har en ide om hvad jeg skal gøre ved det, problemet i det er min søn lægger mærke til at "mor er irriteret" og jeg vil ikke have mine frustrationer går ud over ham...hjælp

Nu er det jo ikke svigermor der skal have et barn. Men hun burde måske cutte navlestrengen til sit eget. Lad være at snakke med hende om det og meddel hende at hun skal være farmor når du er gravid. 
40 og 41 er IKKE for gammelt og synes du skal tage en lidt alvorlig snak med din kæreste om at i har en aftale om at forsøge lave et barn. Og fortæl du er virkelig ked af at han lader sin mors holdninger til det komme så meget under huden på ham. 

Anonym skriver:

Jeg er lidt bekymret og i vildrede. Jeg har tidlige graviditetstegn (dog ingen positiv test endnu).

Baggrund: jeg er 40 år med en søn fra tidligere forhold (hans far og jeg er bedste venner) og min kæreste er 41 år, vi har været sammen 3½ år. Jeg mistede min mor for få år siden, så kan ikke spørge hende til råds.

Sagen er den at min kæreste og jeg fra starten snakkede om at vi gerne vil have et barn sammen, min søn ønsker sig en lillebror eller lillesøster (og har ønsket dette i 4-5 år, han er 7 år). Jeg fik fjernet p-stav efter planen som aftalt med kæresten, men min ellers søde og rare svigermor har meget klart og tydeligt givet udtryk for at hun synes vi er "for gamle" og at vi skal nyde den ene jeg har (min kæreste elsker min søn og min søn elsker min kæreste så det er skønt) og ikke få flere børn. Hun har sagt det så klart at min kæreste er begyndt at sige "måske hun har ret og vi er for gamle" samt "jamen vi har jo ikke eget hus og hvad med økonomien" (han har et godt job og jeg havde et godt job indtil for nyligt pga ordrenedgang), i det hele taget meget tvivl. Vi har haft ubeskyttet sex før og efter staven blev fjernet, jeg har ikke fået min menstruation endnu efter staven blev fjernet (den burde være kommet for en uge siden) og har tegn på graviditet (test for 1-1½ uge siden var dog negativ), jeg er så nervøs for deres reaktion (kæreste og svigermor) hvis jeg pludselig står med en positiv test. Jeg er så nervøs for kærestens reaktion, fordi han har så meget tvivl og fordi han stresser over at jeg mistede mit job, at jeg ikke lige nu har modet til at snakke med ham om bekymringerne både for ikke at stresse ham yderligere og for ikke at skulle håndtere en diskussion om det. Og hvis jeg har en positiv test og kæresten er ok med det, så kommer bekymringen for svigermors reaktion. 

Jeg føler mig alene lige nu, sover ikke godt om natten for tiden (hvilket kæresten har kommenteret men jeg affejer ham lidt om grunden) og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er grædefærdig det ene øjeblik og frustreret over det det næste øjeblik. Jeg forsøger at holde det for mig selv til jeg har en ide om hvad jeg skal gøre ved det, problemet i det er min søn lægger mærke til at "mor er irriteret" og jeg vil ikke have mine frustrationer går ud over ham...hjælp

For det første er I to meget voksne mennesker, som selvfølgelig selv bestemmer over jeres liv og træffer jeres egne valg. Hvad svigermor mener, burde hun holde for sig selv, og det kan aldrig være hendes holdning, der skal afgøre, om I får et barn - og om en eventuel graviditet er en glædelig begivenhed eller ej. I er jo ikke et par teenagere, der har brug for vejledning og accept fra mor/svigermor. 
For det andet, så kan jeg ikke forstå, at du går alene med dine tanker og bekymringer. Din kæreste ved vel, at du fik fjernet p-staven som aftalt - ? - så det burde være indlysende for ham, at du kan være gravid - og du er da nødt til at involvere ham i, at du er gået over tiden. Hverken du eller han er tjent med, at du ikke inddrager ham i situationen. Det er jo sådan set ikke ved en eventuel positiv graviditetstest, at I skal afgøre noget - det var, da du fik fjernet p-staven, at I traf et valg. Og hvis din jobmæssige situation var så væsentlig en faktor for ham, skulle han da have taget det op med dig, før du fik den fjernet. 

Så - ud på et sidespor med svigermor og ind på banen med din kæreste. 

Hvis man har tid, lyst, økonomi og overskud til et barn mere, synes jeg man skal gøre det

Man skal aldrig lade sig påvirke af andres meninger. Det er trods alt jeres liv og jeres valg. 

Ønsker jer det bedste

Jeg fik mine børn som 42, og 44-årig. 
Vi har masser af ro og overskud og børnene er harmoniske. 
Den første blev lavet med hjælp, den sidste kom naturligt som en overraskelse. 

I er ikke spor for gamle  

Problemet her er faktisk at svigermor har et liiidt for fast greb om sin søn… Det er så ærgerligt for det gør at han tvivler på deres beslutning. De er nødt til at snakke om det og ikke involvere svigermor så meget i deres babyprojekt. 

Tak allesammen for svar alle svarene har hjulpet på humøret og modet til en snak med kæresten. Jeg mener heller ikke det er svigermors "problem", tror egentlig bare jeg havde brug for at få et andet blik på sagen havde min mor været i live ville jeg have fået hendes råd (som nok havde været det samme som jeres) tusind mange gange tak.

P.s. følte mig alene med det fordi jeg ikke har min mor eller andre tæt på, at spørge om råd når jeg er i vildrede. Normalt ville jeg spørge min svigermor til råds, det var bare ikke lige muligt, når det jo var hendes holdning (og kærestens reaktion her på) der generede mig

Anonym skriver:

Tak allesammen for svar alle svarene har hjulpet på humøret og modet til en snak med kæresten. Jeg mener heller ikke det er svigermors "problem", tror egentlig bare jeg havde brug for at få et andet blik på sagen havde min mor været i live ville jeg have fået hendes råd (som nok havde været det samme som jeres) tusind mange gange tak.

P.s. følte mig alene med det fordi jeg ikke har min mor eller andre tæt på, at spørge om råd når jeg er i vildrede. Normalt ville jeg spørge min svigermor til råds, det var bare ikke lige muligt, når det jo var hendes holdning (og kærestens reaktion her på) der generede mig

Der er mange der får børn I 40erne. Også flere får fx sidst i 40erne.

Det rykker sig hele tiden . 

Der er grupper for " modne" mødre på Facebook. 

Der kan du søge sparring ved fx  når familie medlemmer tror de skal leve andres liv.

Og så er jeg ellers enig i dem der siger at din kæreste skal på banen - og støtte dig i JERES beslutning. 

Held og lykke med at komme i mål med en baby

Det er mig virkelig en gåde, hvorfor folk har behov for at kommentere på andres beslutninger. Svigermor kan jo sagtens have den holdning - den kan hun så fortælle naboen eller skrive i sin dagbog. Men det er da virkelig ikke noget, hun skal blande sig i. Jeg håber, det lykkes for jer

Min søster er netop blevet gravid med sin første og hun er 40. Jeg har aldrig tænkt det var for gammelt.

Lad være med at leve dit liv efter hvad andre tænker og synes - hvis det føles rigtigt for dig og din mand så er det det vigtigste! Stå stærkt i dig selv. Andres meninger er ligegyldige. Hun kan rende og hoppe. Jeg ville nok ikke tale så meget om graviditet med hende.